04.05.2020

Medierne er hurtige til at betegne terrorsigtede, som handler på egen hånd, for ”ensomme ulve”. Det var også tilfældet i torsdags, hvor PET anholdt en person for at planlægge terrorisme mod et eller flere mål i Danmark. Men selvom historien om den ’ensomme ulv’ kan være fascinerende, så er det en misvisende betegnelse og et særdeles sjældent fænomen i terrorismens historie.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Lars Erslev Andersen

I EN KOORDINERET aktion mellem politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev en person 30. april anholdt og sigtet for at planlægge terrorisme mod et eller flere mål i Danmark. Mens hverken politiet eller PET på det efterfølgende pressemøde ville uddybe, hvad målet for terrorismen var, udtalte justitsminister Nick Hækkerup, at den anholdte planlagde et angreb med skydevåben rettet mod danskere og dansk politi. På pressemødet kom det frem, at PET vurderede, at den anholdte handlede på egen hånd.

Center for Terroranalyse (CTA), der er en analyseenhed under PET og som står for udarbejdelse og offentliggørelse af trusselsvurderinger, betegner terrorister, som handler på egen hånd, for ’soloterrorister’ . Ofte vælger medier i stedet at kalde dem ”ensomme ulve”, hvilket også var tilfældet i denne sag.

 

Betegnelsen ”ensom ulv” er dog misvisende og kritiseres af forskere, der har analyseret en række sager, hvor personer har udført terrorisme på egen hånd
_______

 

BETEGNELSEN ”ENSOM ULV” er dog misvisende og kritiseres af forskere, der har analyseret en række sager, hvor personer har udført terrorisme på egen hånd, herunder den danske professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Lasse Lindekilde og engelske Paul Gill fra University College i London. Gill har i samarbejde med en række kolleger fx publiceret en række grundige empiriske studier af Lone Wolf fænomenet, der alle konkluderer, at den ensomme ulv mest er en misvisende myte.  

Selvom der er undtagelser – hvor den mest kendte er den såkaldte Unabomber i USA – er personer, der planlægger eller udfører deres ugerninger på egen hånd, sjældent alene – omend de godt kan være ensomme. De har altid kontakter til miljøer, der bekræfter dem i, at det de planlægger er rigtigt. De har i mange tilfælde fået hjælp til at fremskaffe evt. materialer og våben. Og endnu mere bemærkelsesværdigt er, at de i mere end 60% af tilfældene inden deres voldshandlinger har fortalt om deres planer til nærtstående bekendte eller familiemedlemmer uden, at det har fremkaldt reaktioner, som myndighederne er blevet gjort opmærksomme på. Formentlig fordi de pågældende bekendte har opfattet udsagnene som useriøse, måske praleri, eller ikke har ønsket at bringe dem videre på grund af mistillid til politiet. Tilbage står, at soloterroristerne, i den fase hvor de motiveres og planlægger deres ugerninger, i langt størstedelen af tilfældene har været i kontakt med enten bekendte eller miljøer, selvom det nogle gange primært har været online, som det var tilfældet med Anders Breivik, der stod bag terrorismen i Oslo i juli 2011.

 

Tilbage står, at soloterroristerne, i den fase hvor de motiveres og planlægger deres ugerninger, i langt størstedelen af tilfældene har været i kontakt med enten bekendte eller miljøer…
_______

 

NÅR DEN MISVISENDE betegnelse ”ensom ulv” alligevel anvendes af medier og kommentatorer, når en terrorist har handlet på egen hånd og altså ikke været del af en organiseret gruppe (der af en eller anden grund ofte kaldes ’celle’), skyldes det formentlig, at den rummer megen fascination i form af uhygge og spænding: billedet af den ensomme aktør, der helt alene planlægger og udfører modbydelige voldshandlinger er et kendt motiv i såvel spændingslitteratur som krimifilm, der bygger myter op om personer, der strejfer rundt og helt undgår opmærksomhed både fra de nære omgivelser og myndigheder for aldeles uventet at gennemføre deres onde handlinger.

Men det er altså ifølge grundig forskning i langt de fleste tilfælde en myte. Det bedste eksempel på en ”ensom ulv” er som allerede nævnt the Unabomber, der er en forkortelse for University and Airline Bomber med henvisning til, at Theodore John Kaczynski, der er hans rigtige navn, sendte brevbomber mod netop luftfartsselskaber og universiteter. Kaczynski opnåede en ph.d. i matematik ved Universitetet i Michigan og fik stilling som adjunkt ved Berkeley Universitet i Californien. Hurtigt forsvandt han dog fuldstændig fra sit undervisningsjob, og det viste sig, at han gennem 17 år havde levet i en selvbygget træhytte i en skov, hvorfra han havde sendt sine breve. Fra hans nedskrevne manifest fremgik det, at han var imod udviklingen af teknologi, fordi han mente, den ville føre til menneskehedens undergang. Manifestet var i øvrigt til stor inspiration for Anders Breivik, der brugte noget af det i sit eget lange manifest. Det lykkedes efter 17 år for Kaczynski at få trykt sit manifest i The Washington Post, hvilket førte til hans afsløring, da broderen genkendte nogle af formuleringerne og gjorde FBI opmærksom på det. Kaczynski, der i dag er 77 år, afsoner sin livstidsdom i et fængsel i USA.

Kaczynskis historie er selvfølgelig dybt fascinerende i al sin bizarre uhygge og har således også givet anledning til megen skriveri, mindst ét teaterstykke samt senest en populær serie på Netflix. Men han er imidlertid en ener og i terrorismens historie et særdeles sjældent fænomen: myten om den ”ensomme ulv” er fascinerende men som regel dog uden hold i virkeligheden. ■

 

Ted Kaczynski er imidlertid en ener og i terrorismens historie et særdeles sjældent fænomen: myten om den ”ensomme ulv” er fascinerende men som regel dog uden hold i virkeligheden
_______

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover