28.08.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

En ret til ’menstruationsfridage’, som Sikander Siddique for nylig har forslået, vil bebyrde særligt unge kvinder på arbejdsmarkedet yderligere. For det vil næppe påvirke kvinder positivt til jobsamtalen, hvis arbejdsgiveren på forhånd ved, han er forpligtet til at give dem flere fridage. Og hvorvidt jeg menstruerer eller ej – og hvor ondt jeg har – bør aldrig nogensinde være noget, jeg som kvinde føler mig nødsaget til at fortælle min arbejdsgiver om.

Kommentar af Louise Theilade Thomsen

Lige siden de første kvinder kom på arbejdsmarkedet, har vi kæmpet for at overbevise mænd om, at vi er lige så meget værd som dem. At vi kan det samme, at vi bør have det samme i løn, og at der ikke skal forskelsbehandles. Den kamp er ikke slut, men vi er rigtig godt på vej. Overordnet set går det faktisk virkelig godt i Danmark.

Derfor forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor Sikandar Siddique føler sig nødsaget til at smide offerkortet på vegne af alle kvinder og sende den kamp mange år tilbage.
For det er netop det, Siddique gør, når han omtaler menstruerende kvinder som et af de ”mindretal”, han kæmper for og politisk foreslår, at alle menstruerende kvinder bør have ret til at holde ”menstruationsfri”. Det indebærer, at kvinder skal kunne blive væk fra arbejde, når de har slemme menstruationssmerter – uden at det vil tælle som sygedage.

Kvinder optræder nemlig oftere end mænd i sygestatistikkerne, og det problem vil Siddique komme til livs ved at give kvinder ekstra fridage. Ifølge Siddique står de personer, som menstruerer, overfor en grundlæggende ulighed, da dem med mange menstruationssmerter optræder oftere i sygestatistikker. Derfor mener Siddique, at personer med menstruationssmerter skal kunne blive væk fra arbejdet, uden at det koster en sygedag. Hans logik må vel så være, at fordi sygestatistikken bliver forbedret, gør problemet det også? Det giver ikke mening.

Kvinder kommer hverken til at have færre eller flere dage væk fra arbejdsmarkedet ved, at vi kalder nogle af fraværsdagene for ”menstruationsfridage” frem for det, de reelt er – nemlig sygedage. For er man blandt de uheldige 10% kvinder, der lider af store smerter i forbindelse med menstruation, så føles det som en sygdom. Og derfor har man allerede ret til at melde sig syg i Danmark. Det har man ligegyldigt, om det skyldes menstruation, hold i nakken eller influenza – og ligegyldigt om man er mand eller kvinde. Vi har altså alle de samme rettigheder.

 

Hvis menstruationsfridage bliver en rettighed, vil det pludselig stå sort på hvidt, at arbejdsgiveren ikke må forvente det samme af de kvindelige ansatte som af de mandlige. Det er virkelighedsbenægtende at tro, at det ikke vil påvirke kvinder negativt
_______

 

Siddique mener selv, at forslaget skal medvirke til: ”At komme væk fra det syn, at fordi kvinder føder, så skal man skelne til det på arbejdspladsen.” Men det er netop det syn, Siddique fastholder med sit forslag. Selvom 90% af menstruerende kvinder ikke har en månedlig fraværsdag grundet smerter, sygemelder Siddique alle 100% på forhånd. For hvis det bliver en rettighed, vil det pludselig stå sort på hvidt, at arbejdsgiveren ikke må forvente det samme af de kvindelige ansatte som af de mandlige. Det er virkelighedsbenægtende at tro, at det ikke vil påvirke kvinder negativt: Det vil utvivlsomt bebyrde dem på arbejdsmarkedet.

For det vil næppe påvirke fx kvindelige tjenere, kvindelige butiksekspedienter eller kvindelige buschauffører positivt til jobsamtaler, hvis arbejdsgiveren på forhånd ved, han er forpligtet til at give dem flere fridage. Tværtimod kan det føre til, at arbejdsgivere systematisk vil favorisere mandlige ansøgere, da de jo i hvert fald ikke skal have ”menstruationsfri”.

Når jeg som kvinde går til jobsamtale, kan jeg selvfølgelig vælge at fortælle, at jeg altså ikke har slemme menstruationssmerter, og derfor formentlig ikke får brug for ekstra fridage. Men hvorvidt jeg menstruerer eller ej – og hvor ondt jeg har – bør aldrig nogensinde være noget, jeg som kvinde føler mig nødsaget til at fortælle min arbejdsgiver om. Det kan Siddiques forslag dog i værste fald ende med.

Derudover bør det også nævnes, at menstruationssmerter bliver mindre kraftige med alderen. Siddiques forslag vil altså potentielt ramme unge kvinder ekstra hårdt. Unge kvinder, som i forvejen kan slås med arbejdsgivernes – desværre ofte korrekte – forventning til, at de kommer til at være mere væk end deres jævnaldrende mandlige kollegaer. Kvinder tager nemlig langt mere barsel end mænd og bliver også oftere hjemme, når børnene er syge.

 

En ting er dog sikkert: Vi løser ikke noget ved at skære alle menstruerende kvinder over én kam. Det vil kun sende ligestillingskampen mange år tilbage
_______

 

Så hvis vi i stedet skal kigge på det, der virkelig skader ligestillingen i Danmark, bør vi opfordre – og med en tyk streg under opfordre – mænd til at tage mere barsel og flere af barnets sygedage. Dét kan virkelig være med til at gøre en forskel på ligestillingsfronten i Danmark, når vi snakker ligestilling fra et kvindeligt synspunkt.

For kigger vi derimod på ligestilling fra et mandligt synspunkt, står det skidt til på mange fronter. Mænd lever kortere tid end kvinder, flere mænd begår selvmord, mænd er overrepræsenterede i både kriminalitets– og misbrugsrater, og sådan kan man blive ved. Hvis Siddique virkelig ønsker at fremme ligestillingen i Danmark, bør han også kigge på det fra mændenes synspunkt.

Dermed ikke sagt, at der intet godt er ved den diskussion, Siddique har startet. For menstruation er helt naturligt og bør aldrig være et tabu. Kvinder bør ikke føle sig forpligtede til at lyve om årsagen til deres sygefravær, for vi skal anerkende, at voldsomme menstruationssmerter er en fuldstændig legitim sygefraværsgrund. Og hvis vi får en mere åben dialog, kan vi måske mindske problemet. Er man en af de kvinder, der døjer med mange smerter, kan nogle faste hjemmearbejdsdage hver måned måske blive en del af løsningen. En ting er dog sikkert: Vi løser ikke noget ved at skære alle menstruerende kvinder over én kam. Det vil kun sende ligestillingskampen mange år tilbage.

Så kære Sikandar Siddique. Selvom jeg er en kvinde og dermed – i dine øjne – et ”mindretal”, der skal hjælpes, så vil jeg meget gerne bede mig fri for din ’hjælp’. Jeg nyder faktisk, at jeg kan forvente præcis det samme af min arbejdsgiver, som mine mandlige kollegaer kan – og omvendt. Samtidig ved jeg, at alle mine kollegaer – uagtet deres køn – har ret til at melde sig syge, når de ikke har det godt. Dét er ligestilling. ■

 

Selvom jeg er en kvinde og dermed – i dine øjne – et ”mindretal”, der skal hjælpes, så vil jeg meget gerne bede mig fri for din ’hjælp’. Jeg nyder faktisk, at jeg kan forvente præcis det samme af min arbejdsgiver, som mine mandlige kollegaer kan
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Louise Theilade Thomsen (f. 1996) er studerende og kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (V). ILLUSTRATION: Officielt pressebillede