Marie Bjerre (V): Coronakrisen giver ikke klimaet en tiltrængt puster. Det giver det åndenød

Marie Bjerre (V): Coronakrisen giver ikke klimaet en tiltrængt puster. Det giver det åndenød

09.06.2020


Skulle man sætte det skarpt op, så er økonomiens trængsler klimaets pinsler, fordi den grønne omstilling er alt andet end gratis. Det betyder, at corona-pandemien er gift for den globale opvarmning i det lange løb, selv om mange mener, at den klimamæssigt er godt nyt. Samfundsøkonomier i topform er det bedste værnemiddel mod global opvarmning, og derfor må ambitionen være vækst – og allerhelst grøn vækst.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Marie Bjerre, bæredygtighedsordfører for Venstre

DET SKURRER I ØRERNE, når venstreorienterede hævder, at coronakrisen er klimaets redningsmand, fordi moder jord nu får et tiltrængt pusterum. Det er de samme frelste typer, der mener, at den grønne omstilling bliver nødt til at ‘gøre ondt’ materielt set. Omstillingen skal nærmest være en slags klimasyndernes bodsgang, må man forstå.

Jeg kan ikke benægte, at coronakrisen faktisk har gjort luftkvaliteten i større byer verden over bedre – blandt andet fordi vi er mindre på farten, og fordi alverdens fly holdes på jorden. Men bare fordi miljøet får det bedre på kort sigt, er coronakrisen ikke nødvendigvis godt nyt for klimaet. Tværtimod. Grunden er simpel: Krisen ødelægger verdensøkonomien, og hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling skal vi have mere – ikke mindre – økonomisk aktivitet.

Mange ser coronakrisen som en game changer; pludselig skal vi se verden i et helt nyt og anderledes lys. Jeg er ikke virolog eller samfundsforsker, men mon ikke lige vi skulle vente på, at støvet lægger sig, inden vi profeterer en ny tids komme? Når snakken falder på klima, tror jeg i hvert fald ikke, at vi skal til at sadle helt om. Det ville f.eks. være uklogt at indføre planøkonomi i klimaforandringernes navn, sådan som Enhedslisten er kommet frem til under krisen. Og der er heller ingen grund til at ønske, at virussen vender tilbage hvert år, så aktiviteten og dermed CO2-udledningen falder – hvilket der i ramme alvor er blevet argumenteret for i Politikens debatspalter. Nej, når klimaspørgsmålet rejses – selv i en corona-tid – er det bedste svar stadig vækst via markedet – vel at mærke grøn vækst.

 

Mange ser coronakrisen som en game changer; pludselig skal vi se verden i et helt nyt og anderledes lys. Jeg er ikke virolog eller samfundsforsker, men mon ikke lige vi skulle vente på, at støvet lægger sig, inden vi profeterer en ny tids komme?
_______

 

Her vil nogen måske indvende, at den globale samfundsnedlukning er ensbetydende med færre flyafgange og mindre biltrafik, hvilket altså skulle være som manna fra himlen for et hårdt trængt klima. Men her tager de fejl. For selv om den globale corona-stilstand giver nærmiljø og natur fornyet kraft, er faldet i socialt samvær og økonomisk aktivitet langt fra godt klima-nyt. Jeg indrømmer, det kan lyde bagvendt. Især fordi flere af os pt. lader benzinslugeren stå i garagen og arbejder hjemmefra.

Men bare fordi vi arbejder mere hjemme, udleder vi ikke nødvendigvis mindre CO2. Vi bruger nemlig stadig computer og internet – og under coronakrisen langt flittigere end hidtil. Og sandheden er, at begge dele bruger enorme mængder energi. Faktisk har undersøgelser vist, at internettet alene udleder lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik. Klimaet vinder derfor ikke meget ved, at vi dropper socialt samvær, hvis det alligevel bare fortsætter virtuelt.

NU SKAL DET ikke forstås sådan, at jeg i CO2-reduktionens navn går ind for mindre socialt samvær. Tværtimod. Som jeg har forsøgt at give udtryk for, er jeg ikke tilhænger af det, der er blevet kaldt degrowth, hvor væksten sættes i bero – men derimod af denne nulvækstideologis modpol: Green growth eller grøn vækst.

I en nøddeskal dækker ‘grøn vækst’ over bæredygtig økonomisk udvikling, hvilket vil sige, at jordens ressourcer ikke udtømmes og klimaet ikke ødelægges. I teorien burde der ikke være noget til hinder for, at hele verden vækster grønt. Men det kræver selvfølgelig politisk vilje. Lande med store befolkningsgrupper, der stadig lever under fattigdomsgrænsen, vil nok være tilbøjelige til at benytte sig af de energikilder, som er billigst – om de så er sorte eller grønne. Derfor er det vigtigt, at vi herhjemme arbejder for, at de grønne bliver billigst.

Det korte af det lange er, at hvis ikke vi vækster – især i de sektorer, der udvikler klimavenlige løsninger – kan vi skyde en hvid pind efter 70-procentsmålsætningen i klimaloven. I den forbindelse er et af nøgleordene produktivitet. Det skyldes, at øget produktivitet giver større rigdom, der igen giver et bedre grundlag for at investere og dermed gennemføre den grønne omstilling.

 

Lande med store befolkningsgrupper, der stadig lever under fattigdomsgrænsen, vil nok være tilbøjelige til at benytte sig af de energikilder, som er billigst – om de så er sorte eller grønne. Derfor er det vigtigt, at vi herhjemme arbejder for, at de grønne bliver billigst
_______

 

Og det er ikke bare mig, der synes, at tingene hænger sådan sammen. Tag nu bare konklusionen fra en rapport lavet af Boston Consulting Group (BCG) – et velrenommeret konsulenthus, der i øvrigt bistår det danske erhvervsliv med at regne på, hvordan det kan bidrage til Folketingets arbejde med at trække Danmark i en grønnere retning. Her lyder det, at selv om to tredjedele af Paris-aftalens mål om at reducere den globale CO2-udledning kan nås, uden det koster på verdens samlede BNP, så koster den sidste tredjedel for alvor: 75.000 milliarder dollars(!), lyder BCG’s vurdering – og lige nu, ja der styrtbløder aktiemarkederne, arbejdsløsheden i USA er rekordhøj og Danmarks eksportmarkeder svinder ind, fordi verdensøkonomien er i frit fald.

Skulle man sætte det skarpt op, så er økonomiens trængsler klimaets pinsler. Netop fordi den grønne omstilling er alt andet end gratis. Hvilket vil sige, at corona-pandemien er gift for den globale opvarmning, i hvert fald i det lange løb. Som min gode kollega Tommy Ahlers (V) sagde fra Folketingets talerstol under klimalovens førstebehandling d. 14. maj: “Udvikling kræver overskud. Innovation kræver investeringer. Kampen for klimaet kræver kapital.”

For mig at se er udtalelserne udtryk for sund fornuft. Dels fordi corona-virussen ikke giver klimaet en velfortjent puster, men derimod åndenød; dels fordi det ikke giver mening, at den grønne omstilling skal gøre ondt, når det overhovedet ikke er nødvendigt. Ambitionen må derfor være vækst og øget produktivitet – og allerhelst grøn vækst. Konkret betyder det mere forskning, flere investeringer i grøn teknologi samt i nye smarte løsninger, f.eks. bedre brug af overskudsvarme fra datacentre, der alligevel kører på fuld drøn.

Alle disse tiltag er og bliver vækstens tro følgesvend. Af samme grund håber jeg, at der snart bliver sparket gang i verdens slukne corona-økonomier – for samfundsøkonomier i topform er det bedste værnemiddel mod global opvarmning. ■

 

Krisen ødelægger verdensøkonomien, og hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling skal vi have mere – ikke mindre – økonomisk aktivitet
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Marie Bjerre (f. 1986) er valgt i Nordjylland og er bæredygtighedsordfører for Venstre. Hun er desuden cand.jur., LLM fra Berkeley University og tidligere advokat. ILLUSTRATION: Kraftværk