21.08.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Paradigmeskiftet i dansk flygtningepolitik har vendt hele flygtningediskussionen på hovedet: Nu skal flygtninge ikke længere integreres, selvom de får asyl, men sendes retur hurtigst muligt. Det er både misforstået og urealistisk, og det er gift for integrationen.

Kommentar af Michala Clante Bendixen

At være flygtning betyder, at man har mistet alt: Sit land, sit arbejde, sit sprog, sin kultur, sit hjem, sine fotos, sine ting, sine penge, og ofte en del af sine nærmeste venner og familiemedlemmer. Men det allerværste er, at man har mistet sin sikkerhed og fremtid. Som dansker kan man slet ikke forestille sig, hvad det vil sige.

Hele asylsystemet er efterhånden bygget på en præmis om, at de fleste asylansøgere er fulde af løgn, og at de bare kommer hertil for at nasse på vores samfund. Flygtninge er blevet mistænkeliggjort og anset som en belastning gennem de seneste 20 år, både af politikere og medier.

Derfor er udgangspunktet i den danske asylprocedure et afslag, og kun de heldigste og dygtigste lykkes med at undgå alle de faldgruber, som er lagt til rette undervejs: Manglende rådgivning, ingen uddannelse af tolke, mangelfuld uddannelse af sagsbehandlere, fokus på uvæsentlige detaljer i historien osv. Chancen for at få asyl er meget lav i Danmark for flere nationaliteter; ifølge Eurostat fik fx kun 14 pct. af de somaliske ansøgere asyl sidste år mod et gennemsnit på 50 pct. i det samlede EU. Flygtningenævnet, der afgør sagerne i sidste ende, er ikke uafhængigt – uanset hvor mange gange de skiftende ministre hævder det. Et af de tre medlemmer af nævnet er ansat i Integrationsministeriet, som også er øverste myndighed for første instans, Udlændingestyrelsen.

 

Det anses som et ubestrideligt faktum i offentligheden, at integrationen er slået fejl, selvom man faktisk med lige så god ret kunne hævde det modsatte. Flygtninge bryder deres sociale arv i en imponerende grad
_______

 

Det anses som et ubestrideligt faktum i offentligheden, at integrationen er slået fejl, selvom man faktisk med lige så god ret kunne hævde det modsatte. Flygtninge bryder deres sociale arv i en imponerende grad. For de mandlige eritreanske flygtninge, som kom hertil for kun fem år siden, er 73 pct. ifølge Danmarks Videnscenter for Integration i dag selvforsørgende – det er samme andel som etnisk danske kvinder. De unge kvinder, som kom hertil som børn med deres forældre fra Bosnien, Sri Lanka og Afghanistan er i endnu højere grad end deres danske veninder i arbejde eller under uddannelse.

Kommunerne, erhvervslivet og civilsamfundet har på mange måder knækket koden for en hurtig og vellykket integration. Det går bedre end nogensinde, og det kan blive endnu bedre. Vi har brug for de hænder og de ressourcer, som flygtninge bidrager med, men det vil regeringen ikke høre på, fordi det vil udstille deres u-vending på udlændingeområdet som en fejltagelse.

Debatten om flygtninge i Danmark er helt ude af proportioner. Bortset fra den kortvarige stigning i antallet 2015-16, som skete i hele Europa, kommer der uendeligt få flygtninge hertil, målt på enhver parameter. Blandt de 74.000 udlændinge, der fik opholdstilladelse i 2019, udgjorde flygtninge kun 2 pct. ifølge tal fra Udlændingestyrelsen.

Det overdrevne billede af antallet kombineret med en udbredt xenofobi har ledt til et paradigmeskifte, hvor Danmark kun tilbyder flygtninge et kortvarigt helle, indtil de kan rejse tilbage til deres hjemlande. Man skal kun være her, så længe man er i akut og overhængende fare; Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener ikke, at flygtninge skal blive til indvandrere. Der er ligefrem opstået en mystisk idé om, at man som flygtning kan ’optage en plads’ for en anden, som har mere behov for den. Den tankegang afslører en manglende forståelse for flygtninges situation, og samtidig er et samfund en dynamisk størrelse uden et fast antal “pladser”.

I dag får flygtninge kun ophold i 1-2 år ad gangen, og det er blevet næsten umuligt at opnå permanent ophold og senere statsborgerskab. Hundredevis af flygtninge, som tidligere ville have fået permanent ophold automatisk efter en årrække, har nu tværtimod fået inddraget deres opholdstilladelse – udelukkende fordi myndighederne vurderer, at det sted, de kommer fra, er blevet en anelse mere sikkert. Fx mener man nu, at hovedstæderne i Somalia og Syrien er sikre nok for dem, der ikke er personligt forfulgt. Selv de nye kvoteflygtninge, som hentes i Rwanda, risikerer at blive smidt ud igen, stik imod FNs principper om at skabe varige, stabile løsninger for flygtninge.

 

Det er ikke realistisk at sende flygtninge tilbage efter få år. Langt de fleste situationer, som skaber flygtninge – krige, borgerkrige, diktatorregimer – er langvarige og strækker sig over årtier
_______

 

Det er ikke realistisk at sende flygtninge tilbage efter få år. Langt de fleste situationer, som skaber flygtninge – krige, borgerkrige, diktatorregimer – er langvarige og strækker sig over årtier. I dag er nogle syriske flygtninge i mindre risiko end da de ankom, mens andre er i højere risiko, fordi al-Assad har fået et mere fast greb om landet. Vi kommer til at fylde udrejsecentrene op med mennesker, som har mistet deres opholdstilladelse men ikke kan sendes ud med tvang. Et uhyggeligt spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer. Hvor er logikken i, at en ung kvinde, som har lært dansk og fundet et job, pludselig mister sin ret til at være her, og skal bo i årevis i Kærshovedgård, fordi hun ikke tør at rejse tilbage? Selv hvis alternativet var, at hun var på integrationsydelse, er det mange gange dyrere for staten at have hende i et udrejsecenter. På det menneskelige plan er det både logisk og veldokumenteret, at man går til grunde i et udrejsecenter.

Det nye fokus på kortvarigt, midlertidigt ophold er gift for integrationen. Flygtninge har mere end noget andet brug for at have udsigt til en sikker fremtid og for at slå rod i deres nye land. De vil blive endnu mere traumatiserede af at leve i en endeløs usikkerhed. Og det arbejde, som kommunerne, civilsamfundet og erhvervslivet er kommet godt i gang med, bliver helt umuligt, når der ikke er noget fremtidsperspektiv længere. Hvorfor lære dansk og søge job, hvis man bliver smidt ud lige om lidt? Og hvorfor blive en aktiv medborger i et land, som hele tiden fortæller dig, at du er uønsket og forkert?

Det værdifulde bidrag, som bl.a. bosniere, vietnamesere, chilenere, afghanere, congolesere og deres børn er for det danske samfund, kommer vi til at gå glip af fremover, hvis vi ikke byder flygtninge velkomne, giver dem tryghed og mulighed for at blive danskere med tiden. Det vil uden tvivl cementere vores ry som et fremmedfjendsk og usolidarisk land. ■

 

Det nye fokus på kortvarigt, midlertidigt ophold er gift for integrationen. Flygtninge har mere end noget andet brug for at have udsigt til en sikker fremtid og for at slå rod i deres nye land
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Michala Clante Bendixen (f. 1967) er oprindeligt grafisk designer, men har gennem de seneste 14 år opbygget foreningen Refugees Welcome. Foreningen yder juridisk bistand til flygtninge. Michala er redaktør på REFUGEES.DK og udgav i juni rapporten “Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager”. Hun modtog Rådet for Menneskerettigheders Menneskerettighedspris i 2014. ILLUSTRATION: Mattias Tesfaye i folketingssalen, torsdag den 26. april 2018 [Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix]