Naser Khader: Trump ønsker ikke krig – og Iran tør ikke. Men nu er det iranske præstestyre sat på plads

Naser Khader: Trump ønsker ikke krig – og Iran tør ikke. Men nu er det iranske præstestyre sat på plads

08.01.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Jeg beklager selvfølgelig, at drabet på Soleimani optrapper konflikten med Iran, og jeg frygter, at andre vil lade sig inspirere af det. Men jeg må samtidig klart tilkendegive, at jeg anser det som positivt, at USA nu også går efter Iran, præstestyret og shia-terroristerne. De ved nu, at USA ikke vil acceptere hvad som helst.

Kommentar af Naser Khader

STATSMINISTEREN GJORDE KLOGT i ikke at forfalde til motivfortolkning eller spekulere i folkeretten på Det Radikale Venstres nytårsstævne, da hun blev spurgt til drabet på den iranske topterrorist Qassem Soleimani. Det havde ellers nok gjort hende populær på Nyborg Strand.

Beslutningen om at dræbe Soleimani, lederen af Irans terrormaskine, var selvfølgelig kontroversiel, men da der rent faktisk var tale om selvforsvar, var angrebet ikke i strid med folkeretten. Den amerikanske præsident har som øverstkommanderende i øvrigt altid ret til at bruge den ultimative magtanvendelse, når statens interesser er på spil. Til gengæld kan man frygte, at angrebet inspirerer andre til at bruge samme metoder fremover. Det skal naturligvis forhindres ved at sikre, at alle i det internationale samfund ved, at USA handlede i selvforsvar. Lad mig forklare:

Den magtfulde Soleimani var chef for Quds-styrken, som er en iransk elitestyrke til operationer i udlandet. I de seneste måneder har gruppen støttet en irakisk milits, der har iværksat adskillige angreb på amerikanere, herunder sidste tirsdags forsøg på at storme den amerikanske ambassade i Bagdad. Hvis ikke præsident Trump skulle ende som den samme papirtiger, som præsident Obama blev, da han fastslog, at en ”rød linje” ville være overskredet, hvis Syriens præsident Assad brugte kemiske våben under borgerkrigen, men intet gjorde, da Assad anvendte dem; så var Trump nødt til at slå hårdt igen.

Assad fik overhånden i borgerkrigen takket være Soleimanis rådgivning, iranernes penge, Hizbollahs soldater og russernes våben. Soleimani kom direkte fra Damaskus, inden han blev dræbt; den iranske general og topterrorist rejste rundt i regionen, som det passede ham. Syrien er bestemt ikke det eneste sted, hvor Iran har blandet sig:

Der er ikke en konflikt i Mellemøsten, som iranerne ikke er involverede i; de er regionens største eksportør af statsterror. Præsident Obama gik kun efter sunni-terroristerne (al-Qaeda og Islamisk Stat), fordi han for alt i verden ønskede en atomaftale med Iran. Atomaftalen gav iranerne carte blanche til at føre aggressiv udenrigspolitik i området, og det udløste et nationalt storhedsvanvid. Det er opbringningerne af handelsskibe i Hormuzstrædet sidste år, angrebet på saudiske oliefelter 14. september og forsøget på at storme den amerikanske ambassade i Bagdad sidste tirsdag gode eksempler på.

 

Præsident Obama gik kun efter sunni-terroristerne (al-Qaeda og Islamisk Stat), fordi han for alt i verden ønskede en atomaftale med Iran. Atomaftalen gav iranerne carte blanche til at føre aggressiv udenrigspolitik i området, og det udløste et nationalt storhedsvanvid
_______

 

DERFOR ER DET POSITIVT, at shia-terroristerne (Hizbollah og Quds-styrken) ikke længere går under radaren i den amerikanske administration. Og når det kommer til ‘shia-terror’ var Soleimani en nøgleperson. Han var toprådgiver for Assad og indirekte ansvarlig for udsultning af syriske byer og mange civiles død, ligesom han orkestrerede adskillige angreb på Israel fra Syrien. Al Qud-styrken betyder i øvrigt, løst oversat, ‘befrielsen af Jerusalem’, som man sagtens kan forstå som ‘udslettelse af Israel’ – et officielt mål for det iranske præstestyre.

Vi ved, at flere muligheder, såsom anholdelse og kidnapning, blev overvejet forinden, men præsident Trump valgte den ultimative løsning, fordi Soleimani var en frygtløs dræbermaskine. Trumps beslutning om at dræbe ham er i overensstemmelse med hans principper om at lægge pres på Iran. Den følger i en lige linje hans tilbagetrækning fra atomaftalen i 2015, der gav Iran en massiv pengestrøm ind i landet – penge, som er gået til at understøtte det forhadte præstestyre og finansiere terrorisme til gengæld for en midlertidig forsinkelse af målet om nuklear kapacitet.

De mange mennesker i gaderne i forbindelse med Soleimanis begravelse skal man ikke tage sig af. Det er såkaldte Potemkim-kulisser; et udtryk, der stammer fra Tsarina Katarina II’s tid: Rusland havde ekspanderet til Sortehavet og ville have området russisk befolket. Katarina II skulle på besøg, og hendes topembedsmand, Potemkin, ville ikke skuffe hende. Så da hun var på rejse der, stillede Potemkim kulisser op, der på afstand skulle se ud som russiske landsbyer befolket med lykkelige russere. Jeg ser ikke de store folkemængder i gaderne i Teheran som meget andet end kulisser orkestreret af præstestyret.

Iranernes strategi har længe været at provokere til et angreb, men nu har USA overhånden. I en konflikt mellem vores allierede i USA og en slyngelstat som Iran skal vi til enhver tid bakke om USA. Det gjorde NATO heldigvis også sent mandag aften. Næste skridt må være, at vi alle stempler den iranske revolutionsgarde IRGC som en terrororganisation – ligesom USA og Israel allerede har gjort det.

 

Præsident Trump ønsker ikke en krig, fordi hans kernevælgere ikke ønsker en krig. De ser hellere, at præsidenten trækker USA helt ud af verdens forskellige konfliktområder
_______

 

IRAN HAR I NAT gengældt Soleimanis død ved at sende missilangreb på op mod 15 missiler mod to amerikanske militærbaser i Irak. Ingen er døde, men iranerne har med angrebet undgået at tabe ansigt. Angrebet er – som jeg forventede – ikke i en skala, som nogle frygtede. Til det havde iranerne alt for meget på spil. Og udenrigsminister Zarif har udtalt, at gengældelsen for Soleimanis død nu er afsluttet. Det tyder på, at de har forstået amerikanernes budskab.

Andre mener, at præsident Trump bare vil have en krig for at blive genvalgt. Det tror jeg simpelthen ikke på. Hvis Trump bliver genvalgt, bliver det på grund af den gode amerikanske økonomi, den høje beskæftigelse og Demokraternes taberfelt. Præsident Trump ønsker ikke en krig, fordi hans kernevælgere ikke ønsker en krig. De ser hellere, at præsidenten trækker USA helt ud af verdens forskellige konfliktområder.

Jeg tror, at Trump gav grønt lys til drabet på Soleimani, fordi han mente, at iranerne skulle sættes på plads på en måde, så de forstår alvoren. Derfor reagerede præsteregimet i Iran meget forsigtigt på Soleimanis død. Det er ikke usandsynligt, at angrebet var en engangsforestilling for at fastholde presset på præsterne i Iran. Men med Trump ved man aldrig. Modsat Obama, der var så let at læse som en bog, er Trumps doktrin uforudsigelighed

Jeg beklager selvfølgelig, at angrebet optrapper konflikten med Iran, og jeg frygter, at andre vil lade sig inspirere af det, men jeg må samtidig klart tilkendegive, at jeg anser det som positivt, at USA nu også går efter Iran, præstestyret og shia-terroristerne. De ved nu, at USA ikke vil acceptere hvad som helst. Angrebet på Soleimani overraskede dem helt sikkert. De troede, at USA var på vej ud af Mellemøsten – men de glemte, at Trump er uforudsigelig og ikke tåler at blive provokeret. ■

 

Angrebet på Soleimani overraskede dem helt sikkert. [Iran] troede, at USA var på vej ud af Mellemøsten – men de glemte, at Trump er uforudsigelig og ikke tåler at blive provokeret
_______

 



Naser Khader (f. 1963) er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor han bl.a. er udenrigsordfører. Udover sit politiske virke er Naser Khader seniorforsker ved den konservative tænketank Hudson Institute (Washington D.C.). ILLUSTRATION: Præsident Trump går af Marine One på Port Covington landingsbanen i Baltimore, 12. september 2019 (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)