Ota Tiefenböck: Coronakrisen udstiller, at globaliseret kapitalisme ikke er i Europas interesse

Ota Tiefenböck: Coronakrisen udstiller, at globaliseret kapitalisme ikke er i Europas interesse

23.03.2020


EU’s medlemslande har endnu engang bevist, at idéen om en integreret Europa, som optræder samlet, er en utopi. Den nuværende mangel på respiratorer og andet sundhedsmateriale i Europa viser, at den globaliserede kapitalisme, hvor varernes omkostningsniveau bestemmer produktionsstedet, er farlig.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Ota Tiefenböck

Coronavirussen har indtaget Europa. Flere europæiske lande kæmper ikke blot med et stort antal smittede og mange dødsfald, men også med en mangel på respiratorer, handsker, testudstyr og andet sundhedsmateriale. Hovedparten af disse bliver fremstillet billigt i Kina, og i Kina har producenterne svært ved at følge med.

Kina har desuden sine egne problemer med coronavirus, og de europæiske lande er ikke de eneste, der mangler udstyr. Alle har pludselig brug for det samme, og det er de hurtigste og de lande, der kan betale, der bliver de heldige. Således meddelte Tjekkiets regering den 18. marts, at den bl.a. havde sikret sig 30 millioner ansigtsmasker og har straks sendt flere fly afsted til Kina. Mandag meddelte desuden Tjekkiets tekniske universitet, Tjekkiets pendant til DTU, at universitetet har udviklet en metode til 3D-printe ansigtsmasker og snart vil producere 10.000 masker om dagen.

Spørgsmålet er, om de kinesiske fabrikker kan leve op til efterspørgslen, når alle lande løber tør for udstyr – for ikke at tale om hvordan lande, som ikke har råd til at betale, skal få fat i det nødvendige udstyr.

Coronakrisen viser, hvor lidt der skal til for, at de ellers så selvbevidste europæiske ledere og EU som helhed bliver totalt paralyseret – og hvor sårbar den globaliserede verden, de i mange år har promoveret, i virkeligheden er.

 

Alt tyder på, at Kina i den nuværende krise optræder forsvarligt og forsøger at dække de europæiske landes behov. Men hvad ville der ske, hvis landet af en eller anden grund indtog en fjendtlig position i forholdet til Europa?
_______

 

Alt tyder på, at Kina i den nuværende krise optræder forsvarligt og forsøger at dække de europæiske landes behov. Men hvad ville der ske, hvis landet af en eller anden grund indtog en fjendtlig position i forholdet til Europa? Tanken er hypotetisk, men ikke urealistisk i en verden, hvor nye magtalliancer opstår, og hvor den amerikanske magtdominans synger på sidste vers. I sådan en situation virker det ganske paradoksalt, at vi på den ene side skal bruge to pct. af bruttonationalproduktet på militær oprustning og på den anden lægger et potentielt våben i hænderne på andre: En stor andel af fx alt sundhedsmateriale og antibiotika bliver nemlig fremstillet i Kina – og hvis kineserne vælger at tilbageholde den slags i en krisesituation som denne, er det et reelt våben mod omverdenen.

Mangel på bl.a. sundhedsudstyr og respiratorer, som er på et voldsomt kritisk niveau i eksempelvis Italien, viser desuden, at det europæiske samarbejde, den gensidige solidaritet og viljen til at hjælpe hinanden reelt er brudt sammen. Et godt eksempel herpå er netop Italien, som bad de europæiske lande om hjælp til levering af ansigtsmasker og respiratorudstyr. Intet EU-land tilbød Italien hjælp; Tyskland, Frankrig og Tjekkiet indførte ligefrem restriktioner for eksport af medicinsk udstyr.

Europa lukket ned
Den 12. marts meddelte Tjekkiet, at landet lukker sine grænser. Slovakiet, Danmark og Polen fulgte kort tid efter. Efterhånden er de europæiske landes grænser mere eller mindre hermetisk lukkede. Det skete til trods for, at EU ikke anbefalede lukning af grænserne, og at den gængse opfattelse hidtil var, at EU-medlemslande ikke egenrådigt måtte lukke deres grænser. Nu har man dog fra EU’s side sat trumf på også valgt at lukke de ydre grænser.

De europæiske landes reaktion viser, at de i en krisesituation blæser på, hvad man mener eller ikke mener i Bruxelles. Udover en forsikring fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at Europa nok skal komme ovenpå igen, var der heller ikke meget at hente i Bruxelles. Det var først, da de fleste lande var i gang med deres egne foranstaltninger imod corona, og Frankrigs præsident Macron erklærede Schengens ydre grænse for lukket, at Ursula von der Leyen bakkede op om lukningen af grænserne.

“Jeg mener, at alle os, som ikke er eksperter, i begyndelsen undervurderede denne virus. I mellemtiden er det blevet klart for os, at denne virus vil holde os beskæftiget for en lang tid”, sagde hun.

 

EU har endnu engang vist, at unionen ikke er i stand til at optræde samlet, og at de højtbetalte europæiske ledere og eliter bliver tavse, når Europa kastes ind i en krisesituation
_______

 

EU har endnu engang vist, at unionen ikke er i stand til at optræde samlet, og at de højtbetalte europæiske ledere og eliter bliver tavse, når Europa kastes ind i en krisesituation. Det er ikke første gang, vi oplever det: Under flygtninge- og migrantkrisen blev der afholdt flere topmøder, som alle sluttede uden resultat. Forløbet endte med en aftale med Tyrkiet, som blot har givet Tyrkiets præsident Erdogan værktøjer til at afpresse Europa. Den seneste udvikling på den græsk-tyrkiske grænse tyder på, at problemerne langtfra er ovre, og at Europa enten skal indstille sig på en ny krise eller sende nye milliarder til Tyrkiet. Også her tog det lang tid, før de europæiske ledere indså situationens alvor – og da det endelig skete, var det reelt for sent.

Reformer er nødvendige
Den europæiske integration, som mange europæiske politikere taler om og ønsker, eksisterer ikke i praksis. 27 lande kan ikke optræde samlet i krisesituationer som flygtninge- og migrantkrisen og den aktuelle coronakrise. Det er formentlig kun en utopi, at en yderligere europæisk integration vil ændre noget ved det, medmindre en yderligere integration betyder flertalsbeslutninger eller en decideret europæisk regering. Der er der bare ikke opbakning til i medlemslandene. EU er ikke i stand til at handle og optræde samlet – og bliver det næppe.

Landenes nationale interesser vil i krisesituationer altid komme i første række. Både flygtninge- og migrantkrisen og coronakrisen er oplagte anledninger til at revurdere og reformere det europæiske samarbejde og idéen om den globaliserede verden.

Hvordan? Det afhænger af politikernes og befolkningernes vilje til hvor langt, man vil gå, og hvor mange hellige køer, man er parat til at slagte. Men en ting er sikkert: At fortsætte i samme spor vil kun betyde, at vi står i samme situation, når den næste krise melder sin ankomst. ■

 

Både flygtninge- og migrantkrisen og coronakrisen er oplagte anledninger til at revurdere og reformere det europæiske samarbejde og idéen om den globaliserede verden
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på nyhedsmediet Mr. East. Dækker området for flere danske og enkelte norske medier og medvirker som kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV. ILLUSTRATION: Kommissionsformand Ursula von der Leyen i plenarsalen, Bruxelles, 27. november 2019 [foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP/flickr]