Ota Tiefenböck: Er Viktor Orbán ved at indføre diktatur i Ungarn? Nej, det er han ikke
13.04.2020
.Liberale politikere og eksperter giver i danske og europæiske medier udtryk for, at Viktor Orbán er ved at indføre diktatur i Ungarn. Har de ret? Nej, det har de ikke. Virkeligheden er langt mere nuanceret.
RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister
—
Kommentar af Ota Tiefenböck
”UNGARNS PREMIERMINISTER, Viktor Orbán, har sløjfet det ungarske parlament og skal nu regere per dekret.” ”Ungarn er ved at udvikle sig til et diktatur, hvor Viktor Orbán helt egenrådigt og uforeneligt med europæiske værdier kan styre Ungarn.” Danske og europæiske medier bugner af historier med overskrifter som disse. Historierne bliver bekræftet af eksperter og analytikere og liberale europæiske politikere og debattører, som mere eller mindre udtaler sig om hvad som helst, uden nødvendigvis at have forstand på eller kendskab til det emne de udtaler sig om. Skurken er udpeget på forhånd, og medierne bekræfter hinanden i fortællingen. Men er det rigtigt, hvad medierne fortæller os? Og er det rigtigt, hvad forskellige NGO’er og civilsamfundsorganisationer fortæller os? Er Ungarn på vej til at være et diktatur, og udgør den netop vedtagne bemyndigelseslov, også kaldet corona-loven, en afgørende skillevej for den politiske og samfundsmæssige situation i Ungarn? Nej, næppe.
Den nye corona-lov bliver blandt andet kritiseret for, at den sætter det ungarske parlament ud af kraft. Det er ikke korrekt. Ungarns parlament er ikke suspenderet, men fortsætter sit virke med regelmæssige møder. Parlamentet har efter vedtagelsen af corona-loven eksempelvis behandlet en lov om ændring af køn samt udbygning af højhastighedsjernbane mellem Budapest og Beograd.
Loven gør det ganske rigtigt muligt at regere per dekret, men Ungarn er ikke det eneste europæiske land, hvor der gælder en nødretstilstand, som giver særlige beføjelser til de respektive regeringer. Udover Ungarn er der også nødretstilstand i Tjekkiet, Italien, Belgien, Rumænien, Bulgarien, Cypern, Frankrig, Litauen, Luxemburg, Kroatien, Estland, Letland, Portugal og Spanien. I alle disse lande har regeringerne fået særlige beføjelser, da landene betragter sig selv som værende i en særlig truende situation, hvor beslutningerne ikke nødvendigvis kan blive truffet på almindelig vis, eller hvor man kan vente på diskussioner i landenes parlamenter.
Det ungarske parlament er totalt i Fideszs magt, og parlamentets tilsynskontrol med regeringen er mere eller mindre sat ud af kraft i forvejen – dette skyldes ikke Orbans magtfuldkommenhed, men oppositionens uduelighed
_______
HAR VIKTOR ORBÁN nogen som helst interesse i at suspendere parlamentet i Ungarn? Nej. Fidesz har i forvejen, også før coronakrisen, et to-tredjedeles flertal i parlamentet, og oppositionen kan ikke engang blokere lovforslag fremsat af Fidesz. Det ungarske parlament er totalt i Fideszs magt, og parlamentets tilsynskontrol med regeringen er mere eller mindre sat ud af kraft i forvejen – dette skyldes ikke Orbans magtfuldkommenhed, men oppositionens uduelighed. Situationen er vel at mærke et resultat af et frit demokratisk valg. At kalde den politiske situation i Ungarn for et diktatur eller autokrati er derfor ikke korrekt. Et godt eksempel på, at demokratiet i Ungarn fungerer, er lokalvalget i oktober 2019, hvor flere borgmesterposter, heriblandt i Budapest og Szeged, gik til oppositionen.
Sådan har det været siden 2015 – faktisk mere eller mindre siden 2010 – og corona-loven, som har fået så meget opmærksomhed i medierne, ændrer ikke noget på denne kendsgerning. Den har nemlig ikke ændret noget som helst på den situation. En del af loven er godt nok muligheden for at straffe ”bevidst spredning af nyheder, som kan skabe panik eller fare”, hvilket umiddelbart kan virke bekymrende. Men tiden må vise, om lovens formål er undertrykke fri information eller blot – eksempelvis i lighed med større straffe for corona-relaterede forbrydelser i Danmark – skal give en signalværdi.
Det skal desuden bemærkes, at ungarsk lovgivning giver mulighed for en ekstraordinær indkaldelse af parlamentet, hvis en femtedel af parlamentsmedlemmerne ønsker det, og at en hvilken som helst vedtaget lov skal efterprøves af Ungarns forfatningsdomstol, hvis 50 parlamentsmedlemmer ønsker det. Man kan naturligvis sætte spørgsmålstegn ved forfatningsdomstolens uafhængighed, men det har intet at gøre med den nye corona-lov og den reaktion, lovens vedtagelse frembragte i medierne. Disse bestemmelser gælder også efter vedtagelsen af den nye corona-lov.
Her er det vigtigt at bemærke, at den ungarske opposition disponerer over både en femtedel af parlamentsmedlemmerne samt 50 mandater. Oppositionen kan derfor – corona-lov eller ej – når som helst forlange enten det ene eller det andet. Man kan endnu engang sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det ville hjælpe – men igen har det intet at gøre med den nye corona-lov. Sådan var situationen i Ungarn i forvejen.
Og at forestille sig, at Fidesz og Orban skulle forlænge bemyndigelsesloven og udsætte et valg – og endda få held til det – er trods alt en tanke på spekulationens overdrev
_______
HVAD BETYDER SÅ den nye corona-lov i Ungarn, og hvad forskel gør den for situationen i landet? Den nye lov udvider en nødretstilstand på ubestemt tid og er blevet vedtaget med 138 stemmer imod 53. Da koalitionen af Fidesz og De kristelige demokrater (KDNP) tilsammen har 133 mandater, betyder det, at fem medlemmer af oppositionen har stemt for loven.
Ungarn var før loven blev vedtaget, i lighed med flere europæiske lande, i nødretstilstand. En nødretstilstand betyder, at der ikke må afholdes valg før tid samt folkeafstemninger, og det må der altså heller ikke, så længe den nye corona-lov er i kraft. Påstanden om, at Viktor Orbán med den nye lov har fået kontrol over afholdelse af valg i landet, sådan som det er blevet fremstillet i medierne, er derfor decideret forkert. Det havde Fidesz i forvejen i kraft af nødretstilstanden i landet. På samme måde som situationen er i mange andre lande, hvor foranstaltningerne på grund af coronavirus giver de respektive regeringer særlige bemyndigelser.
Det er også forkert at antyde, at Orbán nu selv kan bestemme, hvornår der skal afholdes valg i landet. Det kommende parlamentsvalg i Ungarn skal afholdes i 2022. Corona-loven har ingen betydning for, om valget skal afholdes eller ej, og Orbán har ingen indflydelse på det. Den eneste grund til udsættelse af valget kan være, at epidemien fortsætter længere end 2022 – og den gør den næppe. I så fald skal en eventuel udsættelse vedtages i parlamentet. Og at forestille sig, at Fidesz og Orban skulle forlænge bemyndigelsesloven og udsætte et valg – og endda få held til det – er trods alt en tanke på spekulationens overdrev.
Den eneste forskel mellem den tidligere nødretstilstand og den nye corona-lov er, at corona-loven forlænger nødretstilstanden på ubestemt tid, og at de påbud, man indfører, er gældende i hele denne tid, hvilket står i modsætning til tidligere, hvor disse påbud ifølge den ungarske forfatning kun var gældende i 14 dage og hele tiden skulle forlænges. Fidesz og Viktor Orbán har heller ikke nogen særinteresse i at udsætte valget. Partiet disponerer over en stor og stabil opbakning blandt ungarerne og har derfor ingen interesse i at udskyde valget.
Fideszs flertal i parlamentet og dermed mulighed for at vedtage, hvad partiet ønsker, tyder snarere på, at den nye corona-lov er et parlamentarisk-taktisk træk
_______
DEN NYE CORONA-LOV i Ungarn har derfor stort set ingen reel betydning for situationen i Ungarn og berettiger ikke til den store reaktion, den har fået i medierne. Fideszs flertal i parlamentet og dermed mulighed for at vedtage, hvad partiet ønsker, tyder snarere på, at den nye corona-lov er et parlamentarisk-taktisk træk. Oppositionens afvisning af den er et potentielt våben for Fidesz: Orban vil kunne bruge oppositionens afvisning til at påstå, at oppositionen ikke er villig til at inddæmme coronavirussen i Ungarn – og ikke er villig til at stå sammen med alle ungarere i bekæmpelsen af den. Ungarns opposition, som er ganske svag og splittet, har derimod en interesse i at flytte debatten om den politiske udvikling i Ungarn til europæisk niveau og på den måde svække Fidesz og Viktor Orbán. Kritik af Orbán på europæisk niveau giver naturligvis medvind til oppositionen, som i 10 år ikke har været i stand til at samle sig eller appellere til et tilstrækkeligt antal af ungarske vælgere.
Viktor Orbán har siden 2010, hvor hans parti kom til magten i Ungarn, og især i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, været i de europæiske politikeres søgelys. Det er dog de samme politikere, som i dag råber højest, der har skabt Viktor Orbán. Europæiske politikere, som lod Viktor Orbán gennemføre en del kontroversielle love, eksempelvis medieloven, valgloven eller diverse retsreformer, som alle indskrænker de demokratiske rettigheder i Ungarn. De samme politikere, som under flygtninge- og migrantkrisen i 2015-2016 kun havde fordømmende ord om Ungarns beskyttelse af den europæiske grænse, men som i dag helliger beskyttelsen af EU’s ydre grænse og senest de græske grænsevagters voldsomme behandling af migranterne på den græsk-tyrkiske grænse. Viktor Orbán udstiller deres manglende evner, og her er det bedste forsvar som bekendt angreb.
Der er en del at kritisere i Ungarn, men ikke alt i Ungarn er et udtryk for, at landet udvikler sig i retning af et autokrati, som har sløjfet de europæiske værdier, sådan som det ofte bliver præsenteret i medierne. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og det vil klæde medierne og diverse eksperter og analytikere at sætte sig ordentligt i den politiske situation i Ungarn, inden de udtaler sig om landet. At gentage det samme alle andre har sagt, giver ikke et retvisende billede af situationen i Ungarn. ■
Virkeligheden er langt mere nuanceret, og det vil klæde medierne og diverse eksperter og analytikere at sætte sig ordentligt i den politiske situation i Ungarn, inden de udtaler sig om landet
_______
RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister
Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på nyhedsmediet Mr. East. Dækker området for flere danske og enkelte norske medier og medvirker som kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV. ILLUSTRATION: Ungarns premierminister Orban til pressemøde, da Putin besøger Ungarn, 30. oktober 2019 [foto: Ruslands præsidentkontor/kremlin.ru]