Pernille Weiss: Vi borgerlige skal sige den ubekvemme sandhed i klimadebatten: De frelste løsninger er ikke altid de rigtige

Pernille Weiss: Vi borgerlige skal sige den ubekvemme sandhed i klimadebatten: De frelste løsninger er ikke altid de rigtige

22.02.2020

.

Vi borgerlige politikere bliver nødt til at tage os sammen i klimadebatten – også selvom det gør ondt at sige det, der er påkrævet. Vi skal turde fremhæve kernekraft, Nordsøolie og CO2-venlige danske minkavlere – uden at frygte den frelste skare på venstrefløjen.

Kommentar af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K)

NÅR MIN YNGSTE SØN spørger mig, hvorfor vi politikere ikke taler lidt mere positivt om kernekraft som CO2-neutral energikilde, eller hvorvidt det er muligt at bruge naturgassen i Nordsøen mere solidarisk i EU’s grønne omstilling – i stedet for at lade den blive under havbunden, mens nabolande fortsætter med at grave kul eller importere olie – fra Mellemøsten eller Putin; når jeg holder mig selv tilbage fra at poste den lille samtale på de sociale medier, jeg forleden havde med en samvittighedsfuld dansk minkavler fra Jylland, der besøgte Europa-Parlamentet med sine kollegaer for at fortælle om deres indsatser for dyrevelfærd og CO2-rigtigt overtøj – ja, så bliver jeg altså nødt til at sparke mig selv og andre kollegaer, der sikkert har det som mig, i rumpetten.

Den politiske debat om løsningen på klimaudfordringerne befinder sig nemlig stadig på et plan, hvor vi kun tør sige det politisk korrekte i klimadebatten. Enten fordi vi ikke kan finde på andet og derfor kæmper om at love eller kræve endnu højere mål på stadig kortere tid, eller fordi vi foreslår løsninger uden at trække vejret ind og tænke over, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Er debatten stagneret, fordi vi ikke tør tale højt om, hvordan og i hvilken rækkefølge vi mest effektivt kan prioritere de konkrete politiske tiltags rækkefælge, og fordi vi er bange for at blive overfaldet af politiske modstandere eller af clickbait-sultne medier? Er vi der, hvor vi tror, at vælgerne enten er dumme nok eller ligeglade med indholdet?

Det er min klare fornemmelse. Og derfor dette opråb. For min søn og hans venner skal altså ikke tro, at vi – deres forældre i 2020 – ligger under for overfladiske stemninger, bare fordi vi ikke tør sige, hvordan man kommer fra A til B uden at smadre hele det samfund, de fleste af os holder af og gerne vil give videre i bedre end blot nogenlunde stand. Et samfund, der som det europæiske er frit, rigt, omstillingsdygtigt og på rigtig mange planer endnu er en global rollemodel, verden venter sig meget af. Især på den grønne dagsorden. Men sandelig også i lyset af demokratiernes tilbagegang i desværre alt for mange lande.

 

Automatreaktionerne over for Nordsøgas og pelsfrakker er gode eksempler på, at hurtige følelser vinder over dét at sætte sig ind i fakta
_______

 

VI POLITIKERE bliver simpelthen nødt til at tage os sammen. Vi skal turde at udøve rettidig omhu – også selvom det gør ondt at sige det, der er påkrævet for det fælles bedste.

Vi er en del borgerlige fra den brede midte og et langt stykke mod højre, som skal turde dette i langt højere grad. Vi skal lukke ørene for venstrefløjens forsøg på at score nemme point hos deres egen frelste skare, som jo alligevel hverken udgør flertallet eller nogensinde bliver vores vælgere. Venstrefløjens ideologiske imperativ er jo en hel anden samfundsmodel end den, vi ønsker. Vi skal ikke lade vores kurs blive påvirket, når de angriber os med påstande om, at vi ikke er grønne eller gode nok.

Vi skal selvfølgelig – på god borgerlig vis – møde klimaudfordringerne med fakta og en undersøgende, spørgende tilgang, hvor vi afholder os fra at foreskrive opskriften, før problemet er ordentligt gennemgået. Automatreaktionerne over for Nordsøgas og pelsfrakker er gode eksempler på, at hurtige følelser vinder over dét at sætte sig ind i fakta og at se nuancerne i det bredere perspektiv. Vi skal tage borgerne med på råd. Kalde på dem, der ved mere end de fleste. Vi skal forholde os til dette komplekse problem uden berøringsangst for at sige og gøre det, der er nødvendigt. Vi skal være tydeligere i vores værdier og principper – bruge dem aktivt til at argumentere for, hvorfor vi ikke vil det ene, men gerne det andet. Værdier er jo ingenting værd, hvis de ikke bruges. Skåltaler og buzzwords er verden fuld af – men ægte borgerligt mod til at gøre ordene levende og til at gøre i morgen bedre allerede i dagens gerninger, trænger til at få en renæssance.

Når vi borgerlige eksempelvis hylder ordentlighed, forpligter det os til at sætte os ind i komplekse sagers substans, før vi melder en mening eller et forslag ud. Når vi hylder ansvarlighed og rettidig omhu, så bør det få os til at lægge vore æg i den kurv, der for de kommende generationer vil have den højeste værdi. Også selvom vi risikerer en tur i den digitale gabestok fra venstrefløjen. Den går over og flytter nok ingen borgerlige stemmer alligevel. Nok snarere tværtimod. Nogle gange er sandheden – for nogle – ubekvem, men det bør vi som borgerlige stå ved.

 

Betyder det, at jeg ønsker mig en mere fordomsfri tilgang til nutidens kernekraft (…)? Ja da
_______

 

BETYDER DET, at jeg tør sætte spørgsmålstegn ved det kloge i at udsætte den ottende udbudsrunde af Nordsøens olie og gas, i stedet for at bruge den til at presse tempoet på de østeuropæiske landes grønne omstilling i vejret? Ja, det tillader jeg mig. Det kunne måske lade sig gøre via EU, at import af fossile energiarter fra tre lande udfases hurtigere. Det ville også styrke EU’s sikkerhedspolitiske situation, at vi kommer ud af energiafhængigheden af Putin og Mellemøsten. Også i respekt for de virksomheder og arbejdspladser, der er på spil i Esbjerg og omegn, mens politikerne skubber sagen foran sig uden at turde tage stilling.

Betyder det, at jeg tør stå ved, at jeg synes, danske minkavlere gør det godt og at deres CO2-venlige produkter fortjener at blive anerkendt som andet end noget, der giver anledning til faktuel forkert ’shaming’? Det kan du bande på.

Betyder det, at jeg ønsker mig en mere fordomsfri tilgang til nutidens kernekraft, som i nogle EU-lande faktisk er et vigtigt redskab blandt de mange CO2-venlige muligheder, vi har til rådighed i den grønne værktøjskasse? Ja da. Selvfølgelig skal jeg stille de spørgsmål. De står i sig selv ikke i vejen for det, jeg til enhver tid har lovet min søn og mine vælgere: Rent miljø, styr på klimaet, dyrevelfærd og en tryg hverdag med masser af valgmuligheder til at leve det liv, den enkelte har lyst til – uden at genere naboen eller næste generation. ■

 

Det ville også styrke EU’s sikkerhedspolitiske situation, at vi kommer ud af energiafhængigheden af Putin og Mellemøsten
_______

 



Pernille Weiss (f. 1968) er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Hun er uddannet sygeplejerske, cand.scient. og har en mastergrad i innovation og ledelse fra CBS. ILLUSTRATION: ILLUSTRATION: Mærsks olieplatform “Halfdan” i Nordsøen, hvor der dagligt produceres 5,5 millioner kubikmeter gas og 85.000 tønder olie [foto: Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix]