
Professor i økonomi Iain Begg om Brexit: Det er urealistisk at forestille sig, at Storbritannien bliver en dereguleret økonomi
16.12.2020
.”Der er en frygt fra europæisk side om, at Storbritannien kunne afvige fra lige handelsvilkår og deregulere velfærdspolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, miljøstandarder osv. Men ser man på, hvad Johnson vandt valget på sidste december, handlede det om at investere mere i staten og investere mere i de områder, der var sakket bagud. Derudover er den britiske velfærdsstat blevet hyldet i offentligheden under coronakrisen pga. dens sygdomshåndtering. Det er på den baggrund urealistisk at tænke, at Storbritannien bliver en dereguleret økonomi.”
Interview af Christine Roj
RÆSON: Hvor står forhandlingerne mellem EU og Storbritannien lige nu?
IAIN BEGG: Der er to svar på det spørgsmål. Det første svar er, at vi sidder fast. Vi har hørt hele den seneste uge, at der er store og væsentlige stridspunkter mellem de to sider af forhandlingerne. På den anden side er der dem, der mener, at aftalen er 97 pct. i hus. Og at det, der er tilbage, er spørgsmål, der er relativt lige til, selvom de politiske positioner er udfordrende.
Og, for mig som økonom, er der en paradoksal position i , at fiskeri er det område, som vi sidder fast i, når det repræsenterer omkring 0,2 pct. af britisk BNP – og ikke ret meget mere i Frankrig. Måske er det lidt mere i Danmark. Det er meningsløst, for man misser måske en meget mere væsentlig aftale for at tilfredsstille politikeres præferencer for den nationale fiskeindustri.
Johnson har eftertrykkeligt sagt, at han vil genskabe den britiske fiskeindustri. Og på den franske side – for det er Macron, der taler mest omkring det her fra EU’s side – frygter de, at hvis de ikke opnår en god nok aftale for den franske fiskeindustri, vil industrien kunne genskabe protester som de gule veste, der rækker langt længere end blot den enkelte industri. Macron ønsker ikke protester, for han har en valgkampagne, der højst sandsynligt begynder inden for seks måneder om hans potentielle genvalg. .
Det yderligere paradoks her er, at hvis der ikke kommer en aftale, så vil begge parter tabe. Fastlandseuropa vil måske blive nægtet adgang til britiske farvande, og den britiske fiskeindustri genvinder godt nok retten til at fange fiskene, men har så til gengæld ikke noget sted at sælge dem pga. told eller sandsynligheden for, at kanalportene på kontinenltalsiden blokeres af protester. Det er lose-lose.
Fastlandseuropa vil måske blive nægtet adgang til britiske farvande, og den britiske fiskeindustri genvinder godt nok retten til at fange fiskene, men har så til gengæld ikke noget sted at sælge dem pga. told[…] Det er lose-lose
_______
RÆSON: Hvad er det mest sandsynlige udfald den 1. j anuar: E r der en aftale, eller forlader Storbritannien EU i et no-deal Brexit?
BEGG: Det kan jeg ikke svare på, og det er der ingen, der kan udover forhandlerne. Det jeg dog kan sige er, at det slog mig i slutningen af sidste uge, at man kunne høre en ændring i tonen fra at være meget negativ til positiv fra både de britiske forhandlere og EU. Det betyder i mine øjne, at begge sider anerkender, at et no-deal – ikke kun på fiskeri men det hele – vil være en lose-lose. Og når du er en politiker, og du indser, at du saver den gren over, du selv sidder på, eller som dit land sidder på, har det en tendens til at gøre én en del mere koncentreret.
RÆSON: Johnson har flere gange talt om, at landet måske går ud på WTO-regler 1. januar (no-deal). Hvorfor forbereder han landet så meget på ikke at få en aftale, hvis alle taber i det scenarie?
BEGG: For det første vil han styre forventningerne og gøre folk mere modtagelige overfor muligheden for, at der måske ikke kommer en aftale. For det andet er det politisk teater, fordi Johnson ikke ønsker at få skylden for det. Det vil han gerne have at den europæiske side gør. For hvis der ikke kommer en aftale, er det sikkert, at der er én side af forhandlingerne, der kommer til at få skylden i højere grad end den anden.
Det, vi ikke kender udenfor forhandlingsboblen, er samtalerne mellem Ursula von der Leyen og Johnson, og om de virkelig har fundet grundlaget til en aftale og bare ønsker at spille teater for at kunne sige, at de har kæmpet til det sidste. Det er vigtigt at holde for øje, at halvdelen af tiden er det, som politikere udtaler, sagt til det nationale publikum. Den samme politiker kan sige noget meget anderledes til modparten på den anden side af bordet.
RÆSON: Johnson ønsker ikke et no-deal Brexit eller ser det som en positiv mulighed for Storbritannien?
BEGG: Nej, han er ligesom alle andre klar over, at det har omkostninger. Det han prøver at sige er, at der er omkostninger, men at landet kan leve med dem. At vi er nødt til at tage slaget.
Johnson er lige nu villig til at løbe risikoen for at stå til ansvar for omkostningerne. Men det er ikke det samme som, at han ønsker det
_______
RÆSON: Men når alle økonomer og andre eksperter tydeligt forklarer, hvor store, negative konsekvenser no-deal har, hvad er der så på spil for Johnson, der gør, at han ser den mulighed som stadig værende noget værd?
BEGG: For mig er det tydeligt, at han ikke ønsker det. Det han prøver at sige er, at hvis vi er tvunget ud i det (for at give EU skylden), er det ikke verdens undergang. Det handler om at bibeholde en ånd af optimisme. Uanset, er jeg sikker på, at Johnson er helt klar over, at no-deal har omkostninger.
RÆSON: Og er han villig til at risikere at skulle stå til ansvar for de omkostninger?
BEGG: Ja, Johnson er lige nu villig til at løbe risikoen for at stå til ansvar for omkostningerne. Men det er ikke det samme som, at han ønsker det
RÆSON: Johnson vandt valget sidste år på sloganet “Get Brexit Done”. Støtter det britiske folk fortsat denne konsekvente adfærd overfor EU?
BEGG: Der er ikke noget “det britiske folk”. D u taler med en skotte lige nu, og folk i Skotland er i den grad imod det. Brexit er i høj grad et engelsk problem, for det var England der havde den højeste andel, der ønskede at forlade EU. Det er England, der stemte på Johnson ved at give ham parlamentssæderne i Midt- og Nordengland, som traditionelt er Labour-territorium.
Brexit er også i øjeblikket en dagsorden, de konkurrerer om internt i Det Konservative Parti. Johnson har placeret sig selv som en relativt hård brexiteer indenfor regeringen for at tilgodese Brexit-fløjen i sit parti, som gjorde det meget svært for Theresa May. For han ønsker ikke at miste deres støtte, selvom han har et meget stort flertal i parlamentet.
Medmindre Labour – i en meget usandsynlig manøvre – skaber en alliance med De Konservatives højrefløj, kan Johnson blot lave indrømmelser om, at han måtte give sig på specifikke punkter for at få en aftale igennem. Og hvis højrefløjen i partiet protesterer, kan han minde dem om, at han ikke har brug for dem. Han har alliancer i mange forskellige retninger.
Så for mig handler det her spørgsmål i sidste ende om tillid. Har EU tillid til, at Storbritannien ikke afviger i overdreven grad fra europæiske retningslinjer? Eller kræver det helt faste regler?
_______
RÆSON: Et af de helt store stridspunkter er “level-playing field” – lige vilkår på det indre marked. Hvilken del af de lige vilkår er det præcis, Johnson ikke ønsker at indgå i?
BEGG: Der er et paradoks, når det kommer til spørg smålet om en ’level-playing field’, som er, at der er en frygt fra europæisk side om, at Storbritannien kunne afvige og implementere fx social dumping – deregulering af velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik, miljøstandarder osv. Men ser man på, hvad der var Johnsons valgsejr sidste december, handlede det om at investere mere i staten og investere mere i de områder, der var sakket bagud (Nord- og Midtengland). Derudover er d en britiske velfærdsstat blevet hyldet i offentligheden under coronakrisen pga. dens sygdomshåndtering. Det er på den baggrund urealistisk at tænke, at Storbritannien bliver en dereguleret økonomi.
Dog er frygten fra europæiske side, at dereguleringen finder sted på et senere tidspunkt. EU vil sikre sig juridisk mod, at Storbritannien afviger i fremtiden. Og det er der, den røde linje er blevet trukket i forhandlingerne.
Så for mig handler det her spørgsmål i sidste ende om tillid. Har EU tillid til, at Storbritannien ikke afviger i overdreven grad fra europæiske retningslinjer? Eller kræver det helt faste regler? EU er – når alt kommer til alt – et fællesskab om regler. Hvilket vil låse Storbritannien fast på en måde, som landet modsætter sig. Det er konfliktens kerne.
Årsagen til, at det er en konflikt, er, at det indre marked er et marked, der opererer på regler. Hvis Storbritannien skal være til at stole på, skal de sige til EU, at de ikke vil afvige fra reglerne i særligt stor grad for at undgå skæv konkurrence.
RÆSON: EU har frihandelsaftaler med mange lande. Det er ikke et nyt fænomen. Hvorfor er det juridiske omfang så anderledes for Storbritannien?
BEGG: Det simple svar er: nærhed og størrelse. Omkring 50 pct. af Storbritanniens handel foregår med Kontinentaleuropa. Og omkring 15 pct. af EU’s eksport går til Storbritannien. Det er på niveau med EU’s største handelspartner, USA, hvor eksportniveauet er på 18 pct.
Der er et veletableret princip i økonomi omkring gravitation: Man handler mest med sin største og nærmeste handelspartner. Storbritannien er naboen, og derfor er den gravitationelle tiltrækning meget høj. Japan er fx meget længere væk.
RÆSON: Det lyder til, at Storbritannien vil være meget indfiltret i EU både juridisk og økonomisk efter Brexit. Så kommer det Brexit, som Johnson og UKIP ønskede i 2016, til at blive opfyldt?
BEGG: Der er ikke en homogen gruppe, hvor man entydigt kan fortælle, hvad de ønskede og ønsker sig af Brexit. Jeg tvivler på, at Johnson nogensinde har regnet med, at han ville ende på tærsklen til en no-deal Brexit. Der er nogle hard-liners på Brexit-fløjen, som er vældig tilfredse, og som tænker, at Storbritannien kan gå tilbage til at handle med Commonwealth og USA . Men det er også urealistisk. Storbritanniens handel med Australien er omkring 1 pct. af landets samlede handel. Det er mindre end samhandlen med Polen.
RÆSON: Kommer Storbritannien overhovedet til at være mindre tilknyttet til EU efter Brexit?
BEGG: Uundgåeligt, ja. For vi har ikke længere en plads ved bordet.
Her er det dog værd at huske, at der er meget tætte forsyningskæder mellem Kontinentaleuropa og Storbritannien. Der er kendt sætning om, at en færdiggjort bil fra en bilfabrikant i Storbritannien formentlig har krydset til Kontinentaleuropa seks til syv gange i løbet af produktionen
_______
RÆSON: Det betyder vel ikke nødvendigvis, man er mindre tilknyttet?
BEGG: Hvis Storbritannien gør, som de siger, de vil gøre, hvilket er at indgå nye aftaler med store dele af verden – den store værende USA – så vil Storbritannien skifte sine handelsmønstre en smule mod resten af verden.
Her er det dog værd at huske, at der er meget tætte forsyningskæder mellem Kontinentaleuropa og Storbritannien. Der er kendt sætning om, at en færdiggjort bil fra en bilfabrikant i Storbritannien formentlig har krydset til Kontinentaleuropa seks til syv gange i løbet af produktionen.
RÆSON: I en artikel udgivet ved London School of Economics, skriver din kollega Thomas Sampson, at omkostningerne ved et no-deal Brexit formentlig er dobbelt så høje som ved COVID-nedlukningen. Hvis det er umuligt at indgå en aftale indenfor de næste par uger, hvilke muligheder er der så for at forlænge forhandlingerne?
BEGG: Uanset hvad der sker, skal Storbritannien forlade Unionen ved udgangen af denne måned. Det er juridisk bindende. Denne måned er en hård deadline, og det ville være meget usædvanligt, hvis der blev fundet en måde, hvorpå man kunne forlænge de overordnede forhandlinger.
Det betyder dog ikke, at man ikke kan have en form for elastik til at strække fx forhandlingerne omkring fiskeri. Men for mig er svarene meget entydige her. Fiskeri-spørgsmålet omhandler, hvilken andel af fisk fanget i britiske farvande, der tilhører hvem. Det er et tal. Man kan sige, at 100 pct. går til briterne, eller briterne kan tilbyde danskerne 20 pct.
Det er svære valg, men det er simple løsninger. Og her kan man vælge at have en fireårig overgangsperiode , fx hvor EU’s adgang til britiske farvande bevares. Og indenfor to års tid kan man vælge, om man vil udvide den adgang. I mellemtiden kan man så indgå en aftale om resten af Brexit. Det er en mulig måde at forlænge forhandlingerne på.
RÆSON: Med en hård deadline og et no-deal brexit i horisonten: Kan Storbritanniens økonomi, som vi kender den, overleve både COVID-lockdowns og et no-deal Brexit?
BEGG: Ja. Simpelthen. Der vil måske være højere fødevarepriser, som vil øge inflationen, og levestandarden vil måske falde en smule, men det er jo ikke fordi den britiske økonomi kommer til at synke ned i Nordsøen og være ude af stand til at fungere.
Der vil måske være højere fødevarepriser, som vil øge inflationen, og levestandarden vil måske falde en smule, men det er jo ikke fordi den britiske økonomi kommer til at synke ned i Nordsøen og være ude af stand til at fungere
_______
RÆSON: Og hvordan kan du være så sikker?
BEGG: Der kommer til at være konsekvenser. Men man skal være opmærksom på detaljerne i , hvad forudsigelser omkring no-deal og en aftale siger om de økonomiske konsekvenser. De siger, hvad konsekvenserne vil være i en 15-års horisont i sammenligning med, hvis vi var blevet i EU. Og de fleste estimater, jeg har set, siger at vores økonomi fortsat vil vokse, men at den vil vokse langsommere som resultat af et hårdt Brexit, en begrænset aftale eller ingen aftale. Men vores økonomi vil stadig vokse.
RÆSON: Og vil det være en permanent parallelforskydning væk fra det vækstniveau, som Storbritannien ville have haft, hvis I var blevet i EU?
BEGG: Der kommer til at ske forandringer, selvom de er svære at forudse. Hvis Donald Trump fx får flertal til at lave en handelsaftale med sin ven Johnson, så vil alle briter hoppe op og ned og indgå en aftale med amerikanerne. Det scenarie er dog meget mindre sandsynligt med Biden, for han er i højere grad optaget af Irland. Men man kan forestille sig, at Storbritannien vil indgå aftaler med dele af Commonwealth og langsomt opbygge en global handelsposition og afkoble sig EU’s handelsposition. Det er allerede sket i en handelsaftale med Japan, og det ser også ud til at være tæt på med Australien. Men matematikken er ikke fantastisk, for de landes markeder er ikke enormt store. De kan vokse, men selv hvis de blev dobbelt så store, er det stadig små tal. ■
[M]an kan forestille sig, at Storbritannien vil indgå aftaler med dele af Commonwealth og langsomt opbygge en global handelsposition og afkoble sig EU’s handelsposition
_______
Iain Begg (f. 1952) er professor i økonomi ved Europa Instituttet på London School of Economics og co-direktør ved The Dahrendorf Forum. Han forsker især i politisk økonomi i EU og EU’s økonomistyring. Derudover har han været særlig rådgiver om EU-spørgsmål for Underhusets “Treasury Committee”, Overhuset og Europa-Parlamentet. Han har skrevet flere bøger om europæisk styring og økonomipolitik, senest “EU Cohesion Policy in Practice: What Does it Achieve?”. ILLUSTRATION: Den engelske premierminister Boris Johnson besøger et COVID-19 vaccinecenter [Foto: Andrew Parsons/No 10 Downing Street/Flickr]