07.09.2020

.

COVID-19 har skabt efterspørgsel efter ’hurtig videnskab’, der effektivt giver svar på, hvordan vi løser coronakrisen. Men misinformation er ikke længere blot fake news, selektive nyheder og fingeret information på sociale medier. Under pandemien oplever vi også en infodemi, hvor videnskaben rykker hurtigere, end den kan nå at blive testet og kontrolleret. Videnskab og forskning kan dermed uden at ville det blive en (smitte-)spreder af misinformation i sig selv – med tab af viden og menneskeliv til følge.

Dette er det tredje indlæg i en ny artikelserie af professor Vincent F. Hendricks med videnskabsteoretiske og andre filosofiske vinkler på aktuelle spørgsmål. Serien bringes udenfor RÆSONs betalingsmur. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Næsten otte måneder efter de kinesiske myndigheders identifikation af den nye coronavirus har COVID-19 forårsaget død, ødelæggelse og vendt op og ned på verden. Konsekvenserne tæller indtil videre over 26 millioner dokumenterede smittetilfælde og snart 900.000 dødsfald. De fysiske som psykiske langtidskonsekvenser af sygdommen er stadig under lup, men synes at være betragtelige for en del af de inficerede personer. De økonomiske og sociale omkostninger er ligeledes til at få øje på og stiger stadig støt. De ’mitigationsstrategier’, der sættes i værk for at begrænse og hæmme hastigheden, hvormed sygdommen spreder sig, har slagsider, der ikke fordeler sig lige mellem forskellige socioøkonomiske og geografiske grupperinger. Pandemien har kostet liv, levned og i den grad forstyrret verden og dens indretning.

Det globale fællesskab står i en vanskelig situation. Beslutninger skal foretages i hast, ofte uden et tilstrækkeligt informationsgrundlag eller en entydig videnskabelig konsensus. Interessenter på tværs af samfundet har fået til opgave at bestemme, hvornår og hvordan rejserestriktioner skal iværksættes, slække, stække eller styrke krav om social afstand, åbne som lukke skoler og uddannelsesinstitutioner og igangsætte hjælpepakker. Enhver af disse beslutninger forudsætter mange overvejelser i miljøer, der ændrer sig fra dag til dag.

Situationen gøres ikke lettere af to med hinanden forbundne problemer: 1) Overfloden af forskning, der er tilgængelig og, 2), et hertil hørende informationsøkosystem, der producerer, spreder og forstærker misinformation.

 

Corona-situationen gøres ikke lettere af to med hinanden forbundne problemer: 1) Overfloden af forskning, der er tilgængelig og, 2), et hertil hørende informationsøkosystem, der producerer, spreder og forstærker misinformation.
_______

 

Hurtig videnskab
Videnskaben er blevet vendt på hovedet af COVID-19 pandemien – med de fordele og ulemper, der hører med til en sådan kolbøtte. Forskningsunderstøttende strukturer, fonde og regeringer har stillet yderligere økonomiske midler til rådighed til COVID-19-forskning og -bekæmpelse, mens akademiske forlag som videnskabelige selskaber har givet adgang til relevante publikationer, optegnelser og databaser. Med disse resurser stillet til rådighed har forskere arbejdet i døgndrift, ofte i internationale hold, for at finde effektive behandlinger og mulige vacciner så hurtigt som muligt. Presset er konstant. For hver dag, der går, stiger antallet af smittetilfælde som dødsfald, mens verdensøkonomien skrumper ind. Samtidig står mange landes myndigheder utålmodige og bekymrede i kø for at godkende vacciner, der ikke engang er gået igennem stadie 3 tests, der skal klarlægge, hvordan en vaccine virker på mennesker. Alt dette for at få hjulene i gang igen.

Eftersom at finde effektive behandlingsformer i den grad er en hastesag, er hastigheden hvormed videnskab og forskning gennemføres, tjekkes og publiceres også stukket af. Preprint (artikler og materiale, der postes online, før de har gennemgået fagfællebedømmelse) har spredt sig med stor hast og udbredelse, mens vinduet for fagfællebedømmelse er blevet mindre, hvilket har betydet, at videnskabsfolk er ved at drukne i COVID-19 relaterede artikler og resultater.

 

Eftersom at finde effektive behandlingsformer i den grad er en hastesag, er hastigheden hvormed videnskab og forskning gennemføres, tjekkes og publiceres også stukket af
_______

 

Hastighedsforøgelse har fordele, men er ikke nødvendigvis befordrende for sandhed, test og rettidig metodologisk omhu. Det kan lede til resultater, der ikke kan reproduceres, og som legitimerer teorier, der ikke opfylder de nødvendige videnskabelige krav – en form for legitimering, der ikke er let at trække tilbage, når den først er blevet formuleret. For når resultater først er publiceret i tidsskrifter og andetsteds skulle de gerne holde, og dermed kræver det ekstraordinære grunde for at tilbagekalde dem. Læg dertil, at når misinformation først er blevet søsat og derefter trukket tilbage, kan de give anledning til såkaldte ”overbevisningsekkoer”, hvor misinformationen atter genbesøges for ”var der ikke noget om at …?!?”.

Det betyder, at videnskab og forskning uden at ville det, kan komme til at blive en (smitte-)spreder af misinformation, som ikke blot er et fænomen, der figurerer på sociale medier, men kan blive en del af en ”infodemi” i og for videnskaben selv. Denne ’infodemi’ er blevet pointeret af generalsekretæren for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og internationale videnskabelige forlag, og den betegner en situation, hvor misinformation og fingerede nyheder om epidemien i og omkring det videnskabelige miljø spreder sig på samme måde som selve epidemien.

 

Hastighedsforøgelse har fordele, men er ikke nødvendigvis befordrende for sandhed, test og rettidig metodologisk omhu. Det kan lede til resultater, der ikke kan reproduceres, og som legitimerer teorier, der ikke opfylder de nødvendige videnskabelige krav
_______

 

Opmærksomhedsøkonomien
De uheldige konsekvenser af den hurtige videnskab og problemet med informationsoverfloden er intimt forbundet med det trade-off, der findes mellem information på den ene side og vores opmærksomhed på den anden. Allerede i 1971 udtalte nobelpristageren i økonomi Herbert Simon sig profetisk om en tidsalder med information i overflod: ” … i en informationsrig verden betyder rigdommen af information knapheden af noget andet: En knaphed af hvad det end er information forbruger. Hvad information forbruger er oplagt: Den forbruger modtagernes opmærksomhed.”

Opmærksomhed er en meget begrænset kognitiv resurse, og der er kun 24 timer på et døgn. Når informationen i verden er stadigt stigende, bliver opmærksomhed et meget værdifuldt aktiv. For at tilrane sig opmærksomhed kan man således spekulere i, hvad internettets brugere er villige til at bruge deres dyrebare opmærksomhed på, hvilket resulterer i en opmærksomhedsøkonomi på informationsmarkedet. Men hvad der er sandt, går ikke nødvendigvis viralt, og hvad der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt – heller ikke inden for videnskaberne. Det betyder, at der er en markedsmulighed for at cirkulere information (eller videnskabelige studier), der, mens den hverken er sand, testet eller reproducerbar, tiltrækker sig oceaner af opmærksomhed.

Der er et lukrativt marked for fake news og fingeret information specielt under en corona-pandemi, hvad enten det drejer sig om at tjene penge på marketing, sætte dagsorden, propagandere eller få opmærksomhed fra kollegaer, yderligere midler forskningsfonde eller anden social anerkendelse som også videnskaben lever af og i. Dette marked forstærker støjen og udbredelsen af misinformation, polariserer aspekter af COVID-19-pandemien, og tillader således alt fra fejlagtige personlige forslag og råd til, hvordan sygdommen skal bekæmpes til vilde konspirationsteorier om, hvor pandemien kommer fra og motiverne for at søsætte den. Lægger man her oveni hastigheden hvormed (mis)information spreder sig på nettet samtidig med, at alle beslutninger vedrørende virus synes vigtige og presserende, betyder det et giftigt miljø for langsom metodologisk forsvarlig videnskab, og et forførende miljø for hurtige løsninger og larmende overskrifter i såvel videnskab som presse.

 

Hvad der er sandt, går ikke nødvendigvis viralt, og hvad der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt – heller ikke inden for videnskaberne. Det betyder, at der er en markedsmulighed for at cirkulere information (eller videnskabelige studier), der, mens den hverken er sand, testet eller reproducerbar, tiltrækker sig oceaner af opmærksomhed
_______

 

Blæs boblen
I et informationsrigt miljø er det centrale ikke, om vi alle – brugere, presse, virksomheder, NGO’er etc. – har fået en megafon ud til verden gennem profiler på sociale medier, blogs og digitale platforme. Det centrale spørgsmål er, om vores stemme bliver hørt i kakofonien? Spektakulære teorier uden megen evidens og begrundelse, fængende overskrifter og hurtige konklusioner, der samtidig negligerer checks-and-balances i den videnskabelige metodologi, kan udgøre en uheldig opdeling mellem videnskabens henholdsvis konstitutive og regulative regler.

Videnskab er at sammenligne med et spil, hvor målet er at finde en sand, passende eller korrekt model af verden igennem anvendelsen af videnskabens (pålidelige) undersøgelsesmetoder. De undersøgelsesmetoder danner videnskabens konstitutive regler – dvs. de gør videnskab til, hvad videnskab er. Videnskabens regulative regler hidrører derimod, hvor god videnskabspersonen er til at bedrive videnskab på videnskabens metodologiske præmisser (dvs. de nødvendige konstitutive regler). Sådanne regulative regler for videnskaben består af alt fra publiceringsstrategier, incitamentsstrukturer, forordninger om forskningsorganisering, research-management og bevillingsmuligheder.

Det er som med skak: De konstititutive regler er bestemmelser om, hvordan forskellige brikker må rykke rundt på skakbrættet, mens de regulative regler omhandler, hvor god man er til at spille med forskellige åbningsstrategier, sindrige træk undervejs, etc. Og også i videnskab kan man spille i overensstemmelse med de regulative regler, mens man overhovedet ikke bevæger sig i retning af en korrekt model, behandling eller vaccine for den sags skyld. At blæse resultater op, strække videnskabelige indsigter hinsides hvad de kan holde til og tilsidesætte reproducerbarheden kan sagtens være en optimal strategi for at opnå kortsigtede sociale belønninger såsom opmærksomhed fra forskningsfonde, prestige eller andre fordele, men de gavner ikke nødvendigvis videnssituationen.

Faktisk kan det at spille udelukkende efter de regulative og komfortabelt negligere de konstitutive skabe videnskabsbobler, hvor bestemte videnskabelige resultater eller tendenser får ulige meget opmærksomhed, selvom validering og reproducerbarhed, som er krav for lødig forskning, ikke kan følge med.

 

Videnskab er at sammenligne med et spil, hvor målet er at finde en sand, passende eller korrekt model af verden igennem anvendelsen af videnskabens (pålidelige) undersøgelsesmetoder
_______

 

Ordentlig videnskab
Informationstidsalderen er kommet for at blive – den vil fortsætte med at påvirke vores overbevisninger og beslutninger – også de videnskabelige. Den vil ligeledes forstærke de tvivlsomme stemmer og fortsætte med at sprede fingerede nyheder. På trods heraf er der måder hvorpå videnskabsfolk, forskere, beslutningstagere og globale borgere kan udvise rettidig omhu, udøve nøgterne vurderinger og foretage afbalancerede og informerede beslutninger funderet i ordentlig videnskab.

Videnskabsfolk og forskere kan påbegynde en åbning og revision af det akademiske publikationssystem. Og det kan påbegyndes med det samme. Forskere kan gøre deres data tilgængelige (med passende undtagelser) for re- produktion og -analyse af uafhængige fagfæller. Fagfællebedømmelse, som er andres forskeres validering af et given videnskabelig proces og resultat, kan gøres alment tilgængelig. Tidsskrifter kan tilskynde til indsendelse og bedømmelse af manuskripter inden dataindsamlig som en måde at prioritere studiernes styrke og sunde metodologi over de prangende og larmende resultater. Disse tiltag kan tilsammen styrke kvaliteten af forskningsvurderingen, dæmme op for valideringen og udbredelsen af hurtig, men sløset videnskab og drage fordel af den reflekterede overvejelse – ikke blot fra en eller to eksperter, men fra et helt fællesskab af sandhedssøgende forskere, eksperter og formidlere.

Tilsammen kan disse tiltag udgøre et mere pålideligt grundlag for beslutning og om-orientere forskere tilbage til den videnskabelige undersøgelses konstitutive regler. Dertil kommer, at videnskabsfolk kan – mere end de allerede gør nu – stille deres kvalifikationer til rådighed for myndigheder og journalister i såvel frasorteringen af misinformation samt fortolkningen og udbredelsen af det grundlag, hvorpå evidensbårne politiske beslutninger skal træffes.

Afslutningsvist er der også skridt som borgere, beslutningstagere og samfundsledere direkte kan tage. Konfronteres man med ny information om en coronavirusbehandling eller mulig vaccine kan en sådan information altid tilgås kritisk og med kildekritisk indfaldsvinkel. At henvise til adskillige, pålidelige og uafhængige kilder bidrager til at validere nøjagtigheden af en given historie. Inden man kaster sig ind i en ny overbevisning eller handling, bør man skrue ned for hastigheden og spørge sig selv, om dette nye sindrige påfund eller teori passer med, hvad man i øvrigt har af overbevisninger om et givent emne. Blot at få forståelse for opmærksomhedsøkonomiens struktur og dynamik eller markedet for fake news og misinformation i informationstidsalderen kan styrke den kritiske sans og digitale dannelse. Og vi har brug for den kritiske sans og digitale dannelse lige nu under COVID-19 pandemien – i videnskaben og for samfundet. ■

 

Vi har brug for den kritiske sans og digitale dannelse lige nu under COVID-19 pandemien – i videnskaben og for samfundet
_______

 

Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sig Meincke]