Rasmus Grue Christensen: Autoritære ledere udnytter kampen mod covid-19 til at udvide deres undertrykkelse

Rasmus Grue Christensen: Autoritære ledere udnytter kampen mod covid-19 til at udvide deres undertrykkelse

03.04.2020


Pandemien betyder uundgåelig indgriben i borgernes frihedsrettigheder, men det er afgørende, at det bliver gjort midlertidigt og proportionalt. Det er især vigtigt i en tid, da autoritære ledere verden over misbruger kampen mod covid-19 til at gribe mere magt.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY

UNDTAGELSESTILSTANDE har det med at forstærke de autoritære tendenser, der allerede var synlige før krisen. Det nuværende udbrud af covid-19 er bestemt ingen undtagelse.

I DIGNITY arbejder vi med at forebygge vold og tortur i blandt andet autoritære regimer verden over, og vi arbejder med at rehabilitere ofrene for tortur. Jeg har derfor fulgt den voksende, globale konfrontation mellem autoritære og demokratiske kræfter tæt i de senere år, og i disse uger ser vi tydelige tegn på, at pandemien desværre kan ende med at give autoritære ledere nye værktøjer til deres undertrykkelse og yderligere vind i sejlene.

I Kina har man rullet det helt store apparat ud: 60 millioner mennesker har været i tvungen karantæne, og regimet har intensiveret masseovervågningen af borgerne. Ifølge Human Rights Watch (HRW) har man set tilfælde, hvor myndighederne har blokeret døre indtil familier under mistanke for smitte, arresteret borgere, der ikke vil iføre sig masker, og indsat droner til at overvåge mennesker, der bevæger sig udenfor uden maske på. Læg dertil, at flere læger og borgerjournalister, der rapporterede om covid-19, enten er arresteret, intimideret eller sporløst forsvundet.

HRW har også udtrykt stor bekymring for situationen i Cambodia og Thailand, hvor myndighederne slår hårdt ned på personer, der udtrykker bekymring for covid-19-udbruddet og regeringens håndtering af situationen. I Filippinerne kan man tilmed blive straffet for at sprede ‘falske informationer’ om covid-19 – og hvad der er rigtigt og forkert defineres af regeringen.

Kigger man mod Ungarn, har Victor Orbans regering netop stemt for en lov, der forlænger den nuværende ’nødretstilstand’ på ubestemt tid. Det betyder, at parlamentet lukker, at der ikke afholdes valg, og at regeringen i stedet vil regere per dekret. Desuden risikerer man nu fem års fængsel, hvis man spreder falske rygter om corona og regeringens måde at bekæmpe epidemien på. Regeringskritikere frygter med god grund, at loven kan bruges til mere permanent at lukke munden på opposition og dissidenter og indskrænke menneskerettighederne – også efter pandemien.

 

Pandemien skal håndteres resolut – og det indebærer indgriben i borgernes frihedsrettigheder. Men det er altafgørende, at indgrebene er nødvendige, transparente, proportionale og midlertidige
_______

 

DER ER INGEN tvivl om, at pandemien skal håndteres resolut – og at det indebærer indgriben i borgernes frihedsrettigheder. Men det er altafgørende, at indgrebene er nødvendige, transparente, proportionale og midlertidige. Samtidig skal håndteringen også foregå med respekt for det absolutte forbud mod tortur og umenneskelig behandling samt princippet om ikke-diskrimination.

Allerede før covid-19-udbruddet var liberale demokratier på tilbagetog. Ifølge Freedom House, som overvåger demokratiets tilstand over hele verden, har autoritære kræfter vundet globalt terræn hvert eneste år i de sidste fjorten år. Det fremgår af organisationens seneste årsrapport, som udkom, kort før virusudbruddet spredte sig uden for Kina. Meget tyder på, at pandemien siden har accelereret verdens autoritære lederes voksende selvtillid og gjort det muligt at legitimere yderligere skridt mod udvidet magt og undertrykkelse.

Se bare mod Rusland, hvor en forfatningsændring er blevet hastet igennem. Den betyder i praksis, at Vladimir Putin nu kan blive siddende som præsident frem til 2036. Oppositionen har naturligvis ønsket at protestere, men på grund af corona-tiltagene i landet er demonstrationerne blevet bremset. De sidste rester af det russiske demokrati er nu under afvikling.

Den autoritære bølge er længe blevet forstærket af nye teknologier, herunder kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse. Coronakrisen har kun sat fart på denne tendens. Senest er myndighederne i Moskva begyndt at installere et omfattende overvågningssystem med ansigtsgenkendelse i kampen mod covid-19 for at sikre, at mennesker i karantæne bliver hjemme. Flere andre steder har regeringer indført drastiske indgreb i borgernes frihed og privatliv i pandemibekæmpelsens navn. I Israel har regeringen givet efterretningstjenesten grønt lys til at bruge teledata til at overvåge alle borgere uden dommerkendelse – for at begrænse smittespredning.

 

Den autoritære bølge er længe blevet forstærket af nye teknologier, herunder kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse. Coronakrisen har kun sat fart på denne tendens
_______

 

FORFATTER OG HISTORIKER Yuval Noah Harari advarede forleden i et essay i The Financial Times om normaliseringen af masseovervågningen i bekæmpelsen af pandemien, som kan eskalere fra en ”over-huden”-overvågning (ansigtsgenkendelse) til ”under-huden”-overvågning (data om kropstemperatur, blodtryk og hjerterytme). Man kan så spørge: Vil al den nye overvågning ikke bare blive pillet ned og pakket væk igen efter pandemien? Næppe.

Som Harari konkluderer, vil stormen passere, men politikernes beslutninger undervejs vil ændre vores liv fundamentalt i de kommende år. For fristelsen til at fastholde alarmberedskaberne vil simpelthen være for stor mange steder – ikke mindst i autoritære og semi-autoritære stater med en begrænset, og undertrykt, kritisk opposition.

Så selvom alle kræfter med rette lige nu fokuserer på at begrænse covid-19-smitten, er der også hårdt brug for, at liberale demokratier verden over holder skarpt fokus på den autoritære udvikling, der kun forstærkes i denne tid. Danmark og EU må fastholde og styrke det globale forsvar for demokrati og menneskerettigheder både nu og efter krisen.

Heldigvis kan pandemien også ende med at styrke de liberale demokratier. For lykkes det for demokratiske regeringer at inddæmme smitten uden at sætte befolkningens tillid over styr, kan krisen også vise, at liberale demokratier sagtens kan håndtere alvorlige trusler effektivt – og samtidig respektere menneskerettighederne. Det vil i sig selv afmontere de autoritæres yndlingskritik af det liberale demokrati: At det er en impotent styreform, der kommer til kort, når det virkelig gælder.

Hvis vi så samtidig øger vores indsats for at styrke globale menneskerettighedsinstitutioner, lokale menneskeretsforkæmpere og nationale rets- og demokratireformer rundt om i verden, kan de aktuelle autoritære tendenser måske vendes til ny fremgang for det liberale demokrati. ■

 

Det vil i sig selv afmontere de autoritæres yndlingskritik af det liberale demokrati: At det er en impotent styreform, der kommer til kort, når det virkelig gælder
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Rasmus Grue Christensen (f. 1978) er direktør for DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Cand.merc. i økonomi og filosofi fra CBS og master i international politik fra London School of Economics (LSE). Han har tidligere arbejdet som diplomat i Udenrigsministeriet, sekretariatschef for Radikale Venstre, udviklingsdirektør i Mandag Morgen samt direktør i flere civilsamfundsorganisationer. ILLUSTRATION: Ruslands præsident Putin og Ungarns premierminister Orban trykker hand, da Putin besøger Ungarn, 30. oktober 2019 [foto: Ruslands præsidentkontor/kremlin.ru]