Søren Kenner om skattelydiskussionen: Problemet er ikke virksomhederne, det er loven

Søren Kenner om skattelydiskussionen: Problemet er ikke virksomhederne, det er loven

25.05.2020


Det er ikke i løbet af de sidste 20 år lykkedes at lave ret mange danske virksomheder med mere end 1000 ansatte. Vi er holdt op med at starte nye firmaer som Lego, Novo, Grundfos, Danfoss mv. Det skyldes den meget enkle grund, at skattelovgivning tvinger succesfulde iværksættere ud af landet.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Kommentar af Søren Kenner

Der pågår i øjeblikket en lystig debat om skattely og hjælpepakker. Mange tilhængere af rød blok har travlt med at udskamme virksomheder, som er ejet via udenlandske selskaber. De påstår, at dette i sig selv betyder, at de er i skattely, at de “bedrager fællesskabet”––og regeringen ser jo gerne, at disse virksomheder i modsætning til alle andre virksomheder fratages muligheden for lønkompensation.

Men lad os lige prøve at dykke lidt ned i situationen og prøve at forstå, hvorfor succesfulde iværksættervirksomheder ofte ender under udenlandsk flag.

Forudsætningen for lødig debat er at man undgår at dæmonisere hinanden. Eller som Sam Harris engang sagde, ”man bør til enhver tid antage den mest positive udlægning af sin opponents synspunkt og så argumentere mod dette”, så det vil jeg forsøge.

Flere på venstrefløjen har anført, at det burde være en oplagt borgerlig mærkesag at sikre en vis moralsk standard i erhvervslivet. Og ideen om at have et “moralsk kompas” og “samfundssind” lyder også besnærende og intuitivt rigtigt.

Men tænker man det ordentligt igennem, vil man dog indse, at man ikke kan drive en retsstat – endsige en virksomhed – på baggrund af ideen om en moralsk habitus, der løbende kan drejes og vendes sådan som den enkelte nu engang måtte mene var fornuftigt. I stedet har vi regler, der er besluttet af flertallet (via et repræsentativt demokrati) og som sikrer, at alle behandles ens i forhold til disse retningslinjer, der efterlader en meget lille tvivl om, hvorvidt man agerer indenfor reglerne eller udenfor dem. Det er en god måde at indrette sig på og derfor også god moral.

 

At virksomheder søger at skatteoptimere er normalt og nødvendigt, og gør man det ikke som direktion, kan det være ansvarspådrivende overfor ejerkredsen
_______

 

I 2001 anførte højesteret, at revisorer har et ansvar for at sikre at deres kunder slipper så billigt i skat som overhovedet muligt, inden for lovens rammer. At virksomheder søger at skatteoptimere er normalt og nødvendigt, og gør man det ikke som direktion, kan det være ansvarspådrivende overfor ejerkredsen.

Retfærdigvis skal det anføres, at nogle selskaber måske skatteoptimerer mere end de burde––og gør de det på en måde, hvor de bryder reglerne, så skal man selvfølgelig gribe ind overfor det, uanset om de snyder med den selskabsskat, som de SKAL betale i Danmark eller med den udbytteskat, der måske reelt skal betales skat på andetsteds.

Mange i den offentlige debat har svært ved at skelne mellem selskabsskat og udbytteskat, så for god ordens skyld: Tjener man som virksomhed penge i Danmark bliver man beskattet af selskabets overskud i Danmark, uanset hvor ejerne bor.

I den forbindelse vil nogle anføre, at udenlandsk ejede selskaber søger at minimere deres betaling af selskabsskat gennem konstruktioner, der minimerer overskuddet. Men hertil kan man sige, at der faktisk også er helt konkrete regler, hvordan man må anvende transfer pricing og intern gæld mellem forbundne selskaber, så i realiteten er det svært at minimere underskuddet på den måde.

Men selvom man således vil blive selskabsbeskattet i Danmark, så er det sådan, at hvis man sælger selskabet eller dele af selskabet til udlandet, så kan man sikre sig, at man bliver udbyttebeskattet i sit hjemland og ikke både i Danmark og i hjemlandet. Det er – som vi skal se i det følgende – vigtigt.

Det er ikke i løbet af de sidste 20 år lykkedes at lave ret mange danske virksomheder med mere end 1000 ansatte. Vi er holdt op med at starte nye firmaer som Lego, Novo, Grundfos, Danfoss mv. Det skyldes den meget enkle grund, at skattelovgivning tvinger succesfulde iværksættere ud af landet.

 

Den absurd høje udbytteskat gør det også vanskeligt for iværksættere at tiltrække investeringer, fordi den gør det vanskeligere at forrente virksomhedens egenkapital og dermed sin egen investering, hvilket i den sidste ende er succeskriteriet for investeringer i virksomheder
_______

 

Ligningen her er meget enkel. Som iværksætter risikerer du alt, men er du heldig at få succes vil du blive afkrævet omkring tre fjerdedele af gevinsten – først som udbytteskat, så som personskat og til sidst som afgifter som fx moms. Den absurd høje udbytteskat gør det også vanskeligt for iværksættere at tiltrække investeringer, fordi den gør det vanskeligere at forrente virksomhedens egenkapital og dermed sin egen investering, hvilket i den sidste ende er succeskriteriet for investeringer i virksomheder.

Investorer, der investerer i iværksættere, løber i forvejen en stor risiko. Typisk er det kun en ud af 15 investeringer, der klarer skærene (det er velkendt i venture branchen, hvor det måske er 1 ud af 15, der overlever, og 1 ud af 100 der bliver stor). Men i andre lande får investorer dog i det mindste lov at beholde en større andel af en eventuel gevinst, hvis deres investering lykkes, end man gør i Danmark. Det giver iværksættervirksomheder i andre lande en stor konkurrencefordel i forhold til danske virksomheder.

Men ikke nok med det: Hvis man opbygger en virksomhed i Danmark og efterfølgende gerne vil finde investering ved at trække den til udlandet, så bliver man “havelågebeskattet” af det danske skattevæsen. Det vil sige, at man skal aflevere 42 pct. af virksomhedens værdi til skattevæsnet her og nu.

Det er på grund af dette forhold, at de fleste iværksættervirksomheder med succes hurtigst muligt flytter deres virksomheder ud af landet. For her er der bedre chancer for overlevelse – qua bedre adgang til investering – og skulle man lykkes med projektet får man også lov til at beholde mere af den værdi, ens tid og risikovillighed har skabt, end tilfældet ville være det i Danmark.

Nogle virksomheder, der driver forretning i Danmark med succes – som fx det i øjeblikket meget omtalte firma Lagkagehuset – har dog sværere ved at flytte ud, fordi deres kernemarked er det danske. Går det godt for dem, ender de derfor ofte med at blive solgt til kapitalfonde, der håber at kunne vækste virksomheden yderligere og derefter sælge den videre og levere et afkast til sine investorer (som typisk er en blanding af private, pensionskasser, andre firmaer etc.).

De firmaer, som disse kapitalfonde investerer i, har typisk en vis størrelse og en god trackrecord, fordi kapitalfonde skønner at iværksætteri (små virksomheder uden dokumenteret indtjening) er for risikable at investere i.

 

For danske erhvervsvirksomheder og deres ejere gør ikke noget forkert, når de skatteoptimerer. Problemet er snarere det, at man i Danmark har lavet skatteregler, der er så bizarre, at der ingen anden mulighed er, hvis man gerne vil have udenlandske investorer
_______

 

Vælger man som kapitalfond at investere i en virksomhed i Danmark, har man en udfordring omkring den meget høje udbytteskat, der gør det sværere at forrente investeringen. Desuden er der også en risiko for dobbeltbeskatning – dvs. at man først udbyttebeskattes i Danmark og efterfølgende også udbyttebeskattes i det land, hvor investeringen kom fra.

Løsningen på den udfordring er almindeligvis en selskabskonstruktion, hvor man køber det danske selskab via et selskab, der er hjemmehørende i et land, hvor udbytteskatten enten er meget lav eller hvor der slet ingen udbytteskat er. Den dag, man måtte sælge det selskab man har købt, så beskattes man kun efter udbyttereglerne i sit hjemland (hvor man henter salgssummen hjem).

Således kan fx danske, tyske, hollandske, engelske eller spanske selskaber alle investere i et dansk selskab og være sikker på at de, hvis de ellers har succes, ender med “kun” at blive beskattet efter de regler, der gælder i deres hjemland.

Problemet er derfor ikke selskaberne – det er skattereglerne.

For danske erhvervsvirksomheder og deres ejere gør ikke noget forkert, når de skatteoptimerer. Problemet er snarere det, at man i Danmark har lavet skatteregler, der er så bizarre, at der ingen anden mulighed er, hvis man gerne vil have udenlandske investorer.

Vil man have en løsning på det problem, er det ikke at udskamme virksomheder, der ikke har andet valg, hvis de vil have udenlandske investeringer, men derimod at sænke udbytteskatten så den er på højde med andre lande som fx Frankrig eller Spanien (19%) eller naturligvis allerbedst bare helt at fjerne den, som man fx har gjort i Schweiz og Luxembourg. ■

 

Problemet er derfor ikke selskaberne – det er skattereglerne.
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Søren Kenner. Vranten gammel iværksætter med en fortid i reklamebranchen og en tyrkertro på, at demokratiet kan reddes. ILLUSTRATION: Lagkagehuset i Ny Østergade, København [Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix]