Susanna Dyre-Greensite: Merkel har stadig ikke forstået europæernes bekymringer

Susanna Dyre-Greensite: Merkel har stadig ikke forstået europæernes bekymringer

09.07.2020


Denne artikel bringes i Kommentarserien, som er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

I går eftermiddag holdt kansler Angela Merkel en tale for EU-Parlamentet i anledning af, at Tyskland for nylig har overtaget formandskabet i Rådet. Talen bar præg af, at den er givet i en krisetid, og den var både sober og dybsindig. Men talen blotlagde også, at Merkel dybest set ikke har forstået hvad der er vigtigt for europæerne.

Kommentar af Susanna Dyre-Greensite, formand, Folkebevægelsen mod EU

PÅ OVERFLADEN var talen en hyldest til selve ideen om demokrati. ”Demokrati kræver en åben, kritisk samtale. Vi vil ikke underminere oppositionen,” lød budskabet simpelt og smukt fra kansleren. Endvidere sagde Merkel , at ”vi skal se verden gennem vores modparts øjne”. Det virkede dog ikke til, at Merkel for alvor mente, at det skulle gælde for EU-systemet. Mens medlemslandene blev opfordret til at være demokratiske og kompromissøgende, er Merkel ikke åben over for nogen som helst kritisk samtale om EU. Hun fastholder, at den eneste vej frem for Europa var meget mere EU – uden at anerkende hverken at rigtig mange borgere slet ikke ønsker mere EU og at coronakrisen har tydeliggjort manglerne ved samarbejdet.

Merkel medgav dog, at det ikke ville være nemt at gennemføre tættere EU-integration. Men ”det har aldrig været nemt” sagde hun, og henviste til bl.a. forkastelsen af forfatningstraktaten og finanskrisen. Begge gange lykkedes det EU-eliten at gennemføre tættere integration mod befolkningens ønsker. Forfatningstraktaten blev forkastet, fordi vælgerne i Frankrig og Holland – de eneste, der fik lov til at stemme om den – stemte imod den. I stedet for at lytte til befolkningens protester, ændrede man forfatningstraktatens navn til Lissabontraktaten og implementerede den uden folkeafstemninger i alle lande undtagen Irland. her fik man lov til at stemme, men da man stemte nej, fik man lov til at stemme igen.

 

Merkel har ikke den bedste ”track record”, når det gælder grøn politik i EU. For at beskytte sin egen bilindustri har Tyskland kæmpet for lave krav til, hvor klimavenlige nye biler i EU skal være. Ligeledes støtter tyskerne handelsaftaler der er til gavn for bilindustrien og til skade for klimaet
_______

 

Under finanskrisen bestemte EU – ført an af Tyskland – reglerne, der skulle gælde for de sydeuropæiske økonomier. I Grækenland holdt man en folkeafstemning, der forkastede nogle af reglerne. Den folkeafstemning så man også fuldstændig bort fra i EU-systemet. Man så også bort fra folkelige protester i andre EU-lande. Derfor klinger det lidt hult når Merkel siger, at hun ønsker en åben, kritisk samtale. Det er berigende for demokratiet at forsøge at se verden gennem modpartens øjne, fordi man kan opnå et mere nuanceret syn på et emne . Det ganske glimrende råd burde Merkel selv følge.

Festtalen rummede også fine ord om, at det er vigtigt at tage klimakrisen alvorligt. De efterhånden obligatoriske soundbites om nødvendigheden af co2-neutralitet fyldte ikke meget, men de var der. Det er nu ikke det samme som, at der bliver handlet på dem. EU-taler har nok eksempler på grøn retorik, men det er sjældent, at de fine ord oversættes til egentlig grøn politik. Og Merkel har ikke den bedste ”track record”, når det gælder grøn politik i EU. For at beskytte sin egen bilindustri har Tyskland kæmpet for lave krav til, hvor klimavenlige nye biler i EU skal være. Ligeledes støtter tyskerne handelsaftaler der er til gavn for bilindustrien og til skade for klimaet. For eksempel står der i det tyske formandskabs arbejdsprogram, at de vil støtte en hurtig gennemførsel af Mercosur-aftalen, som er EU’s nye handelsaftale med en række sydamerikanske lande. Den vigtigste del af den aftale er ”cars for cows”-elementet: Det skal blive billigere for EU at sælge biler til Mercosur-landene, og billigere for Mercosur-landene at sælge oksekød til EU. Tyskland støtter aftalen, fordi Tyskland producerer mange biler.

Det er ikke kun bilindustrien, den tyske regering har tætte bånd til. Det er også gasindustrien. Den tyske økonomi- og energiminister Peter Altmaier sagde for nylig, at gas ikke blot er vigtigt, ”gas er sexet”. Tyskland har gentagende gange fremmet brugen af gas som en del af klimaløsningen i EU. Det er simpelthen ikke troværdigt, at en regering, som mener, at et fossilt brændsel er ”sexet”, vil stå bag nødvendige klimatiltag.

Derfor er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, om vi virkelig kan stole på, at det tyske formandskab vil støtte klimahandling i EU, når de har modarbejdet det hver gang, det så ud til at gå ud over deres egne industrier? Alt i alt er det sandsynligt, at klimakrisen – trods sin plads i talen – bliver glemt i EU’s håndtering af coronakrisen.

 

Kommissionens nuværende forslag om fordelingen af fonden, står Polen til at modtage tredjeflest penge fra fonden, selvom Polen ser ud til at blive det land i EU, der vil opleve det mindste økonomiske tilbageslag på grund af krisen, og selvom landet har lidt problemer med de der grundlæggende rettigheder
_______

 

DET SAMME kan man frygte, når det gælder de grundlæggende menneskerettigheder. Merkel sagde i talen, at en pandemi ikke må misbruges til at indskrænke demokratiske principper, men nævnte ingen specifikke lande, der havde gjort det. Det var formentlig ment som en subtil kritik af Ungarn og Polen, som satte store dele af deres demokratier helt ud af kraft med coronakrisen som undskyldning. Der er dog ingen grund til at tro, at det tyske formandskab vil sætte synderlig meget handling bag fordømmelsen. I solidaritetens navn opfordrede Merkel nemlig til, at landene ukritisk skulle støtte op om genopretningsfonden på 750 mia. euro. I Kommissionens nuværende forslag om fordelingen af fonden, står Polen til at modtage tredjeflest penge fra fonden, selvom Polen ser ud til at blive det land i EU, der vil opleve det mindste økonomiske tilbageslag på grund af krisen, og selvom landet har lidt problemer med de der grundlæggende rettigheder. Efter klapsalverne i EU-Parlamentet er det altså tvivlsomt, at EU-eliten rent faktisk vil kæmpe for forsvar af grundlæggende rettigheder.

Generelt blev ordet ”solidaritet” brugt flittigt men i underlig kontekst. Det skulle være solidarisk at støtte op om en genopretningsfond, som bliver skævt fordelt. Det skulle også være solidarisk at støtte op om et større EU-budget – det budget, der af samtlige grønne NGO’er er blevet kritiseret for at være klimauvenligt. Ifølge Finansministeriets beregninger står Danmark til at betale 25,5 milliarder kr. til EU i 2021. Det er 1,5 gang så meget, som vi bruger på udviklingsbistand og 51 gange så meget, som der blev sat af til minimumsnormeringer i år. Beklager Merkel, men det er ikke usolidarisk at sætte spørgsmålstegn ved det.

Konklusionen? Merkel sagde rigtig fine ting om demokrati, solidaritet og klima. Men der er ingen grund til at forvente, at vi ser forbedringer på nogen af de områder. Tværtimod. ■

 

Ifølge Finansministeriets beregninger står Danmark til at betale 25,5 milliarder kr. til EU i 2021. Det er 1,5 gang så meget, som vi bruger på udviklingsbistand og 51 gange så meget, som der blev sat af til minimumsnormeringer i år. Beklager Merkel, men det er ikke usolidarisk at sætte spørgsmålstegn ved det
_______

 

Denne artikel bringes i Kommentarserien, som er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Susanna Dyre-Greensite (f. 1994) er formand for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har været aktiv siden 2015. Til daglig arbejder hun som marketingkoordinator, og hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet [illustration: Merkel i parlamentet/Dursun Aydemir/Anadolu Agency/ABACAPRESS.COM/Ritzau Scanpix]