Susanne Zimmer (Å): Landbrugspakken har spillet fallit. Der er behov for en ny aftale, hvis landbruget nogensinde skal nå målet

Susanne Zimmer (Å): Landbrugspakken har spillet fallit. Der er behov for en ny aftale, hvis landbruget nogensinde skal nå målet

02.02.2020


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Venstre-regeringens landbrugspakke og miljøsmykkede planer om et grønt plus er i stedet blevet til et sort minus. Lad os nu invitere landbruget, eksperterne og forskerne ind til et ordentligt forløb, hvor vi reelt hjælper landbruget til at blive bæredygtigt. For der skal ske noget drastisk med kvælstofudledningerne – nu!

Kommentar af Susanne Zimmer (Å)

MAN FÅR FORNEMMELSEN af et deja-vu: Det er kun et lille år siden, at overskrifterne sidst bragede afsted om, at landbruget ikke havde nået den kvælstofreduktion, det skulle. Og nu er vi her igen.

Det var en stor omgang ”noget-for-noget-politik”, da V-regeringen – sammen med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Konservative – indførte landbrugspakken i 2015. Pakken betød, at landmændene fik lov til at bruge mere gødning, fx gylle, der skader vandmiljøet. Til gengæld skulle de så – af frivillighedens vej – få den samlede kvælstofudledning ned ved fx at etablere vådområder, skov og naturområder. Kvælstofudledningen skulle falde markant hvert år. Det er indtil videre ikke sket, og flere eksperter påpegede allerede dengang det paradoksale i at give landmændene tilladelse til at gøde mere og samtidig krydse fingre for en frivillig reduktion af kvælstofudledningen.

Landbruget har på ingen måde leveret på deres del af byttehandlen. I 2018 skulle landmændene have nået en kvælstofreduktion på 1.451 ton – de nåede 12. Målet for 2019 lød på 1.735 ton. I Berlingske kunne man så i lørdags læse, at de foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at der er blevet reduceret for 31 ton. Den daværende regering lovede i 2015, at naturen ikke ville tage skade af landbrugspakken – den ville derimod være ”et grønt plus for miljøet”. Det er vist kun set gennem blå briller, at man kan tage den udtalelse alvorligt.

 

Landbruget er allerede flere tusind ton bagud. Denne millimeter-fremgang er under al kritik
_______

 

HOS LANDBRUG & FØDEVARER er forklaringen, at bureaukrati, planlægning og langsommelig sagsbehandling har spændt ben for fx anlæggelsen af minivådområder. Derudover siger interesseorganisationen, at landbrugets parter heller aldrig er blevet spurgt, om det kunne lade sig gøre at etablere kvælstofreducerende ordninger i det tempo, som partierne bag pakken efterspurgte.

Lige meget hvad grunden er, og ligegyldigt hvor der kan placeres skyld, så kan det ikke fortsætte sådan. Landbruget er allerede flere tusind ton bagud. Denne millimeter-fremgang er under al kritik, og det understreger, at vi efter 4 års fedtspil nu må samles om at lave en ny aftale, der rent faktisk er med til at få udledningen af kvælstof markant ned.

Kvælstof i vandmiljøet giver risiko for iltsvind og fiskedød i danske floder, fjorde og farvande. Derfor har Danmark også underskrevet EU’s vandrammedirektiv, hvor vi har forpligtet os til at nå ned på en udledning af kvælstof på 42.000 ton om året fra år 2027. Det betyder, at der skal skæres cirka en tredjedel af Danmarks samlede udledninger, som i 2017 steg til 60.000 tons. Det bliver nok svært at nå med minivådområder og frivillighed.

Frivillighed er selvfølgelig altid godt: Man kan lede hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke. Men efter to års uacceptable resultater må vi tydeligvis til at lave et bedre trug.

 

Venstre-regeringens miljøsmykkede planer om et grønt plus er i stedet blevet til et sort minus
_______

 

I ALTERNATIVET SYNES VI, det er en idé at indføre et klimaregnskab for den enkelte landmand. Her skal landbruget ses som et hele, hvor både påvirkning af natur, miljø og klima tænkes ind. Der skal sættes faste mål og delmål, og der skal tilbydes professionel vejledning om dyrevelfærd, fodertyper og -forbrug, og om mulighederne for at reducere både kvælstof- og drivhusgasudledninger. Allervigtigst skal der følges op år for år, så der er en reel mulighed for at justere og rette ind, hvis resultaterne udebliver.

Vi vil også gerne ændre landbrugsuddannelserne, så kommende landmænd og -kvinder i højere grad bliver skolet i økosystemforståelse og naturpleje og simpelthen får basisviden om den natur, de skal dyrke og bruge, men samtidig passe på. Endelig kan vi arbejde med forskellige sanktionsmodeller for dem, der ikke lever op til målene. Det kan fx være ved at skære i landbrugsstøtten til dem, der gentagne gange ikke når deres reduktionsmål.

Men landmændene kan – og skal! – naturligvis heller ikke bære hele ansvaret selv. Landbruget fortjener en ramme, der er gearet til at håndtere, hjælpe og fremme den udvikling, Danmark har forpligtet sig til. Derfor bør vi også have en bedre forskningsindsats i blandt andet nye dyrkningsmetoder, der giver en langt mindre udledning af kvælstof. Først og fremmest starter den rammesætning hos os politikere på Christiansborg, og derfor mener jeg også, at tiden er kommet til en ny landbrugspakke.

Venstre-regeringens miljøsmykkede planer om et grønt plus er i stedet blevet til et sort minus. Lad os nu invitere landbruget, eksperterne, forskerne og alle de kloge hoveder, vi har her i landet, ind til et ordentligt forløb, hvor vi reelt hjælper landbruget til at blive bæredygtigt – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Ifølge landbrugspakken skal landbruget skære 2.450 ton kvælstof næste år. I stedet for at vente et år endnu og brokke os over endnu et utilfredsstillende resultat, skal vi allerede nu begynde at gøre noget ved det. ■

 

Allervigtigst skal der følges op år for år, så der er en reel mulighed for at justere og rette ind, hvis resultaterne udebliver
_______

 



Susanne Zimmer (f. 1960) er naturordfører og medlem af Folketinget for Alternativet siden 2019. Tidligere skolelærer og skoleleder i Nordjylland. Bor i Skørping med Rold Skov i baghaven. ILLUSTRATION: En landmand er igang med at høste majs på en mark nær Sønderup i Himmerland, mandag 17. september 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)