13.11.2020

Udover at udenrigsministeren hver gang bedyrer, at Danmark står vagt om menneskerettighederne og ser meget alvorligt på udviklingen i Hong Kong, er der dags dato ikke kommet en eneste konkret, reel sanktion imod Kina fra dansk side. Men, Jeppe Kofod: tiden rinder ud. Ikke bare for demokratiet i Hong Kong, men også vores eget demokrati. For Kina vil blive ved med at rulle deres verdensopfattelse ud over alle globale samarbejdsrelationer, indtil at vi siger fra.

Af Uffe Elbæk, MF for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti

KONFLIKTEN MELLEM KINA og den demokratiske bevægelse i Hong Kong nåede i denne uge et nyt demokratisk lavpunkt, da fire demokratisk sindede oppositionspolitikere blev smidt på porten for at have udvist såkaldt ”upatriotisk adfærd” overfor Kina og det kommunistiske parti. Det fik til gengæld de øvrige oppositionspolitikere til resolut – og umådeligt eksemplarisk – at nedlægge deres egne mandater og forlade parlamentet sammen med dem.

Reelt betyder denne uges dramatiske begivenheder i Hong Kong – der kommer i kølvandet af den kinesiske indførelse af den mildest talt meget uklart formulerede nationale sikkerhedslov tilbage i juni – at den aftale England i sin tid indgik med Kina om overdragelsen af kronkolonien er brudt sammen. Og dermed også ideen og ambitionen om ”to systemer, et land”, hvor Hong Kong frem til 2049 var sikret en langt højere grad af demokratisk autonomi, herunder opretholdelsen af de basale ytrings- og forsamlingsfriheder, end hvad er gældende i selve Kina.

 

Noget tyder på, at Kina med deres udsmidning af de fire parlamentsmedlemmer alligevel har krydset en rød linje i forhold til verdenssamfundet. At nok er nok. For inden for det sidste døgn er der kommet særdeles skarpe udmeldinger fra både USA, Australien og ikke mindst England
_______

 

PÅ ALLE MÅDER er situationen i Hong Kong mere end problematisk. Tusindvis af unge er blevet arresteret og retsforfulgt. Højt profilerede politikere og aktivister fra demokratibevægelsen er truet til tavshed. Flere og flere ser ikke anden udvej end at forsøge at forlade byen. Fx lykkedes det den profilerede studenteraktivist Nathan Law at komme til London, hvorfra han nu fortsætter sit politiske arbejde. Andre er blevet anholdt under deres forsøg på at komme ud af byen. Dette var blandt andet tilfældet med 12 unge demokrati-aktivister, der flygtede med båd for at sejle til Taiwan, men blev stoppet af den kinesiske kystvagt. I dag befinder de sig i Kina uden nogen form for retssikkerhed og er blevet nægtet advokathjælp.

Men noget tyder på, at Kina med deres udsmidning af de fire parlamentsmedlemmer alligevel har krydset en rød linje i forhold til verdenssamfundet. At nok er nok. For inden for det sidste døgn er der kommet særdeles skarpe udmeldinger fra både USA, Australien og ikke mindst England. Det ser ud til, at disse verbale udmeldinger ikke bare er endnu en gang politisk festtale, men reelt vil blive fulgt op af konkrete sanktioner mod Kina. Lige fra indefrysning af bankkonti over stop i verserende forhandlinger til særlige visum- og asylmuligheder for demokratibevægelsens medlemmer.

 

Intet er for småt til at udløse en reaktion fra den tyndhudede drage. Det har vores universiteter og kulturinstitutioner også oplevet
_______

 

MEN HVOR STÅR DANMARK? Jeg har personligt stillet et hav af skriftlige spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod gennem tiden. Spørgsmål, der blev fulgt op med åbne samråd og Hong Kong-konferencer på Christiansborg. Men udover at udenrigsministeren hver gang bedyrer, at Danmark står vagt om menneskerettighederne og ser meget alvorligt på udviklingen i Hong Kong, er der dags dato ikke kommet en eneste konkret, reel sanktion imod Kina fra dansk side. Hver eneste gang bliver forslag til sanktioner skudt til hjørne hos EU. Forstået på den måde, at hvis der skal ske sanktioner, må det være et fælles EU-anliggende.

Men, Jeppe Kofod: tiden rinder ud. Ikke bare for demokratiet i Hong Kong, med alle de menneskelige omkostninger dette vil medføre. Men også vores eget demokrati. For Kina vil blive ved med at rulle deres verdensopfattelse ud over alle globale samarbejdsrelationer, indtil at vi siger fra. Og ”vi” er i denne sammenhæng alt lige fra den enkelte borger, den enkelte virksomhed eller offentlige institution, kommune, region, land, internationale sammenslutninger som EU, Nato og hele vejen til FN.

Jeg har selv oplevet, hvordan den kinesiske ambassade lagde pres på både Københavns Kommune og præsidiet på Christiansborg pga. af en Kina-kritisk skulptur, vi ville have op på Christiansborg Slotsplads. Intet er for småt til at udløse en reaktion fra den tyndhudede drage. Det har vores universiteter og kulturinstitutioner også oplevet. Det har vores nabolande oplevet. Og nu begynder folk altså at sige fra. Aldrig har Kinas omdømme været dårligere, uagtet hvor mange pandaer eller Konfutze-institutter vi får. Nok er nok.

 

Jeg savner handling. Og det gør beboerne i Hong Kong i den grad også. Der er brug for at Kinas udemokratiske fremfærd bliver mødt med sanktioner
_______

 

MEN ER DET OGSÅ nok for dig og for regeringen, Jeppe Kofod? I dine skriftlige svar til mig, er du kritisk. Men jeg savner handling. Og det gør beboerne i Hong Kong i den grad også. Der er brug for at Kinas udemokratiske fremfærd bliver mødt med sanktioner. Hvis du mangler inspiration, så se mod blandt andet USA, England og Australien. De har fat i den lange ende: Indefrysning af bankkonti, stop for aktuelle politiske forhandlinger og ikke mindst: at sikre folkevalgte og aktivister fra demokratibevægelsen i Hong Kong mulighed for opholdstilladelse og dermed sikkerhed.

Det vil være en start. Og så skal vi som land genoverveje alle de samarbejdsrelationer og aftaler, vi i dag har med Kina. Vel at mærke indenfor alle samfundsområder: erhvervspolitisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt, forskningsmæssigt og sikkerhedsmæssigt. For det her gælder ikke bare demokratiet i Hong Kong. Det her gælder fremtidens demokratiske spilleregler globalt.

Jeg er egentlig ikke usikker på, at du, Jeppe Kofod, ser meget alvorligt på den aktuelle udvikling i Hong Kong og for den sags skyld også internt i Kina. Men har du mandat fra regeringen til at sige, at nok er nok? Eller er eksporten vigtigere – endnu engang? Det er nu, du og regeringen skal beslutte jer for, hvilken side af historien I vil stå på: frihedens ellers undertrykkelsens. ■

 

Har du, Jeppe Kofod, mandat fra regeringen til at sige, at nok er nok? Eller er eksporten vigtigere – endnu engang?
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Dommen i Strasbourg vil å store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise