01.04.2020

Danmark er tæt på toppen, siger en prognose. Nej, vi er på den flade kurve, siger myndighederne. Prognosemagere begynder at lægge deres resultater frem – og giver anledning til nye spørgsmål.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Forskellige lande har forskellig informationspolitik om epidemien, men én ting savner man alle steder: detaljerede prognoser. Fra Sundhedsstyrelsen herhjemme fik vi mandag den oplysning, at man nu mener, at vi har taget hul på den femte uge af epidemien; det er en fremrykning på én uge i forhold til tidligere skøn. Fremrykningen skyldes, at nye analyser af tidligere prøver viser, at epidemien allerede var i gang i den første uge af marts.

Mere har vi ikke fået at vide, men dette hul i vores viden blev tirsdag lukket af forskere fra Syddansk Universitet og Istituto Nazionale di Fisica Nucleare i Torino; de har nemlig bygget en matematisk model. Detaljerne fører for vidt her, men epidemiske forløb kan gerne beskrives med forskellige former for ligninger, og her er, hvad det italiensk-danske forskerhold har fået ud af deres beregninger:


Epidemien, målt som antal nye smittede, vil ifølge prognosen toppe i slutningen af næste uge. Forskernes beregninger siger, at der 2. påskedag, mandagen i uge 16, vil være 16.000 til 21.000 smittede i Danmark, inklusive uopdagede tilfælde, altså det såkaldte mørketal.

Smittes der det samme antal mennesker på vej ned ad kurven, vil i alt fra 32.000 til 42.000 mennesker altså blive smittet i epidemiens første bølge. Det bekræftede antal corona-smittede baseret på tests forventer forskerne vil ligge mellem ca. 3.600 og 4.200 – og det vil så også blive fordoblet på vej ned ad kurven.

Disse tal ligger meget langt under de tal, Sundhedsstyrelsen oprindeligt forventede. Her forudsagde man i første bølge 580.000 smittede, hvoraf 58.000 ville henvende sig til sundhedsvæsenet. Der er detaljer og forbehold i modellen, men tilbage står et indtryk af, at Danmark er sluppet dramatisk meget lettere fra epidemiens første bølge, end nogen forestillede sig.

 

Et langstrakt forløb betyder selvfølgelig et senere toppunkt. Hvilket må betyde, at regeringen flirter med den tanke at begynde at genåbne samfundet, før vi passerer toppen
_______

 

Længere til toppen?
Forskernes modelforløb svarer heller ikke til det, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut nu tror på. De mener, at vi er kommet fra den høje røde kurve til den flade grønne i de plancher, sundhedsministeren har vist os nogle gange: Det er ”sandsynligt, at epidemiforløbet – alt andet lige – er skiftet fra et kortvarigt 12-ugers forløb til et meget langstrakt forløb, hvor toppunktet er lavere,” skriver Sundhedsstyrelsen, og i et samtidigt notat fra Serum Instituttet står der, at ”det [er] sandsynligt at epidemiforløbet – alt andet lige – er skiftet fra et kortvarigt 12-ugers forløb til et meget langstrakt forløb, hvor toppunktet er lavere. Vi er, populært sagt, på den grønne og ikke den røde kurve.”

Et langstrakt forløb betyder selvfølgelig et senere toppunkt. Hvilket må betyde, at regeringen flirter med den tanke at begynde at genåbne samfundet, før vi passerer toppen.

Tirsdag fik vi ti procent flere bekræftede tilfælde, men den store stigning hænger sammen med, at man fra mandag til tirsdag testede dobbelt så mange som tidligere dage. Antallet af intensivpatienter stiger langsommere nu, og antallet af hospitalsindlagte faldt faktisk tirsdag. Det kan være en enlig svale, men indikerer dog, at farten er ved at gå af stigningen.

Dødstallene er – heldigvis – så små, at de er meget usikre at regne på, og dødsfaldene optræder med forsinkelse; vi fik de første dødsfald i slutningen af kalenderuge 13; den uge, som nu er epidemiuge 2. Derfor vil der formentlig gå nogle uger, før stigningen i dødstallet for alvor tager af. Men med 90 døde nu er det svært at tro, at vi kommer bare i nærheden af de 1.680 til 5.600 personers ”overdødelighed” – altså forøgelse af dødstallene i forhold til normalbilledet – som var Sundhedsstyrelsens oprindelige bud på et epidemiforløb uden nedlukning.

Nu fik vi nedlukningen, og myndighederne vurderer, at den har haft stor virkning. Af Sundhedsstyrelsens rapport mandag – se ovenfor – fremgår det, at reproduktionstallet – antal mennesker en smittet selv smitter – er kommet helt ned på 1,4 procent. Sidste gang, vi så kurven, var den 23. marts, altså kun en uge før den nye rapport; dengang skrev Serum Instituttet, at reproduktionstallet var nede på 2,1, og faldende. Hvordan er vi kommet så langt ned?

Vi har sikkert både været dygtige og heldige, som Statens Serum Instituts Kåre Mølbak har sagt det. Det ville alligevel være godt at få opklaret, konkret hvad heldet har bestået i.

 

Af døgnets nyheder skal nævnes, at de test for antistoffer, de danske myndigheder vil anvende, ikke virker; en af vicedirektørerne i WHO, Ranieri Guerra, sagde tirsdag i Italien, at disse test kun opdager 60-70 pct. af alle positive
_______

 

Lombardiet har stadig et stykke vej endnu
Også i Italien arbejder forskere med modeller; de forudsiger, at toppunkt faktisk allerede er passeret. Landets regioner kører dog i forskudt tempo. Trentino-Alto Adige ventes således at nå nul-dagen – dagen, hvor der ikke længere er nye smittede – allerede den 6. april, mens det plagede Norditalien kommer senere: Veneto den 14. april og Lombardiet den 22.

Af døgnets nyheder skal nævnes, at de test for antistoffer, de danske myndigheder vil anvende, ikke virker; en af vicedirektørerne i WHO, Ranieri Guerra, sagde tirsdag i Italien, at disse test kun opdager 60-70 pct. af alle positive, hvilket i praksis gør dem vanskelige at basere noget på. ”De er endnu ikke pålidelige,” sagde Guerra.

I Sverige går det skidt: ti pct. flere smittede tirsdag. Epidemien er dog stadig først og fremmest et stockholmsfænomen; her bor 2.000 ud af 4.500 svenske tilfælde. Incidensen i Skåne er stadig lavere end i nogen dansk region.

The Lancet har offentliggjort en ny undersøgelse af Infection Fatality Rate, sandsynligheden for at dø, hvis man bliver smittet. Den er 0,66 procent i gennemsnit for alle aldersgrupper eller seks gange influenza. Men lægger man the Lancets tal til grund – og tror på det italiensk-danske forskerholds smittetal – så vil Danmark slippe ud af første bølge med mindre end 300 døde. Det er næsten for godt til at være sandt. ■

 

Lægger man the Lancets tal til grund – og tror på det italiensk-danske forskerholds smittetal – så vil Danmark slippe ud af første bølge med mindre end 300 døde. Det er næsten for godt til at være sandt
_______

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik