Uffe Gardel følger udviklingen #16: Vi er utroligt langt fra at opnå den flokimmunitet, som Statens Serum Institut sætter sin lid til

Uffe Gardel følger udviklingen #16: Vi er utroligt langt fra at opnå den flokimmunitet, som Statens Serum Institut sætter sin lid til

02.04.2020


Danmark er alene om halvvejs at love genåbning, mens britiske forskere har beregnet virkningen af den danske corona-politik. I Tyskland er debatten om de frihedsrettigheder, vi i Danmark så gerne opgiver, en noget anden.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Onsdag forlængede Italien sine restriktioner til den 13. april, og Tyskland forlængede sine til den 19. april. ”Forhåbningernes dato”, skrev den store avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, men der blev ikke fra politisk hold stillet noget håb om åbning i udsigt. Den danske regering ser dermed ud til at være gået enegang med sit halve løfte om begyndende genåbning efter påske. I Berlin sagde Angela Merkel tværtimod, at det er ”alt for tidligt” at tale om den slags. ”Vi er stadig langt fra det, vi skal nå,” sagde hun, og hendes partifælle Tobias Hans, som er ministerpræsident i Saarland, sagde direkte, at hans landsmænd ikke skal regne med noget:

”Jeg vil ikke sprede det håb i utide, at der vil komme nævneværdige lempelser af udgangsbegrænsningerne den 20. april,” sagde Hans. ”Vi har endnu ikke opnået den ønskede udfladning af smittetallene.”

Saarland grænser op til Frankrig, hvor epidemien er på vej mod et katastrofalt forløb. I Paris har man normalt 1.200 intensiv-sengepladser – men lige nu 2.700 patienter i intensivbehandling. Myndighederne i regionen Île de France siger, at man simpelthen nåede kapacitetsgrænsen natten til onsdag.

Men i Danmark blev håbets fakkel jo tændt af statsministeren i mandags, og onsdag lagde Statens Serum Institut mere brænde på bålet ved at fastslå, at vi godt kan begynde at lukke op igen allerede nu: ”Samlet set mener SSI […], at smittetrykket nu på et niveau i Danmark, hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne og gå i gang med en ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning af landet,” skriver SSI.

Jeg vil ikke på nogen måde drage SSI’s faglighed i tvivl. Jeg nøjes med at konstatere, at udsagnet understøtter statsministerens halve løfte om genåbning. Vi har tidligere set SSI og regeringen sige forskellige ting om den grundlæggende strategi, hvor regeringen har talt for at beskytte befolkningen, mens SSI har talt for at lade smitten gå gennem samfundet. Men nu er man tilsyneladende enig: Vi kan begynde genåbningen. Spørgsmålet er naturligvis, om det er SSI, der har nærmet sig regeringen, eller omvendt. En tidlig genåbning vil naturligvis understøtte smittespredningen og dermed opbygningen af flokimmunitet, med de konsekvenser det vil have.

 

For Danmarks vedkommende viser modellen, at nedlukningerne frem til 31. marts har reddet livet for 70 mennesker. Vi kunne have haft 160 dødsfald, men vi havde faktisk kun 90
_______

 

Hvor mange er smittet?
Et forskerhold fra Imperial College har regnet på, hvordan en række europæiske lande har klaret epidemien indtil nu. Forskerne har set på en landenes politikker og beregnet et teoretisk forløb uden restriktioner. For Danmarks vedkommende viser modellen, at nedlukningerne frem til 31. marts har reddet livet for 70 mennesker. Vi kunne have haft 160 dødsfald, men vi havde faktisk kun 90.

Hos Statens Serum Institut vil man kunne glæde sig over, at de britiske forskere når frem til samme estimat på reproduktionstallet R0 – antal personer en smittet selv smitter; det er et lille stykke over 1. Til gengæld vil man næppe glæde sig over, at briterne fastslår, at det stadig er for tidligt at konkludere om virkningerne af vores. Det af vores tiltag, som har haft størst virkning på R0, var den totale nedlukning den 18. marts, og der går to-tre uger, fra man gør noget, som ændrer R0, og til der kan ses en effekt på dødstallet. Ergo må vi vente lidt endnu med at drage konklusioner.

SSI vil muligvis heller ikke bryde sig om, at briterne vurderer, at R0 uden indgreb faktisk er så højt som 3,87 – en hel del mere end de 2,4, vi antager herhjemme.

Endelig må det virkelig give anledning til ærgrelse hos SSI, at Imperial College regner baglæns på dødstallene og når frem til, at kun 1,1 procent af den danske befolkning var smittet den 28. marts. Der er meget langt op til den flokimmunitet, Seruminstituttets faglige direktør, Kåre Mølbak, ønsker sig.

 

I Danmark er der meget langt mellem dem, som udtaler betænkeligheder ved de voldsomme indgreb i frihedsrettighederne, som epidemipolitikken indebærer. Det er der ikke i Tyskland
_______

 

Debatten om demokrati og frihedsrettigheder
Endelig vil jeg citere to røster fra onsdagens debat i Tyskland. I Danmark er der meget langt mellem dem, som udtaler betænkeligheder ved de voldsomme indgreb i frihedsrettighederne, som epidemipolitikken indebærer. Det er der ikke i Tyskland.

Først Hans-Jürgen Papier, tidligere præsident for Forfatningsdomstolen i Karlsruhe: Han advarer mod faren for en ”erosion af retsstaten” og advarer mod en mulig sortering af patienterne på hospitalerne, så man fortrinsvis behandler unge og raske mennesker. ”Liv må ikke opvejes mod liv,” minder den tidligere retspræsident om.

Han advarer også mod faren ved, at vi langsomt vænner os til indgrebene i vores rettigheder, og han slår fast som princip, at både politikere og embedsmænd hele tiden skal undersøge, om man kan nå sine mål med mindre indgribende tiltag.

Og så er der Heribert Prantl, en fremtrædende og landskendt kommentator i Süddeutsche Zeitung, Bayerns store, liberale avis; han er selv tidligere dommer. Han understreger, at enhver borger altid skal se med mistro på staten og ikke bare acceptere alt uden indvendinger – en noget anden tilgang end den, vi så i krisens første dage i Danmark.

”Man skal ikke kun kæmpe beslutsomt mod virussen, men også mod en stemning, som i krisetider betragter friheds- og borgerrettigheder som en ballast, byrde eller luksus,” mener Prantl. ”Det må ikke komme så vidt, at der bliver set skævt til enhver, som taget ordet frihedsrettighed eller borgerret i munden.”

Fra døgnets nyhedsstrøm kun to ting: USA’s vicepræsident Pence siger, at epidemien i USA kan få et forløb som i Italien; USA har nu mere end 200.000 smittede.

WHO udtrykker sin bekymring over udviklingen globalt. I sin nyeste dagsrapport om epidemien skriver WHO, at det kan være etisk rigtigt i enkelttilfælde at tilbyde corona-patienter behandling med medicin, som er beregnet til andre sygdomme – flere præparater bliver i øjeblikket testet, men er der ikke mulighed for at få en patient med i en test, og er der ikke anden behandling at tilbyde, er er det efter WHO’s mening acceptabelt at bruge medicinen. Dermed lægger WHO forsigtigt op til en lempelse af det traditionelle lægevidenskabelige strikte krav om, at ny medicin skal afprøves klinisk. ■

 

I sin nyeste dagsrapport om epidemien skriver WHO, at det kan være etisk rigtigt i enkelttilfælde at tilbyde corona-patienter behandling med medicin, som er beregnet til andre sygdomme
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut til pressemøde, 16. marts 2020 (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)