Uffe Gardel følger udviklingen #22: Danmarks enorme mørketal er baseret på et helt usandsynligt regnestykke

Uffe Gardel følger udviklingen #22: Danmarks enorme mørketal er baseret på et helt usandsynligt regnestykke

09.04.2020


Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut hævder, at der er et helt enormt mørketal. Men det data, vi har til rådighed, giver dem ikke ret.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Tirsdag aften fik danskerne en sensationel nyhed: Der er tilsyneladende mellem 30 og 80 gange så mange smittede, som de officielle tal viser.

Passer det? Det ville i så fald betyde, at op til 400.000 danskere er smittet. Så vil vi være meget tættere på flokimmunitet, og den reelle dødelighed vil være meget mindre end antaget. Herregud, onsdag har vi 218 døde; over for 400.000 smittede er det ingenting. En halv promille. Almindelig influenza er meget farligere end det.

Her er min konklusion: Jeg kan ikke udelukke, at Sundhedsstyrelsen har ret, men det er ikke sandsynligt, at den har. Skulle den have ret, er det næppe af de grunde, den selv anfører. Jeg vil nedenfor forklare hvorfor. Det bliver lidt detaljeret, men det er nødvendigt.

Først en lille observation om denne sensationelle oplysning, at Danmark muligvis har det største mørketal, jeg har hørt om fra en autoritativ kilde noget sted i verden. Oplysningen bringes i et notat fra Sundhedsstyrelsen. Statens Serum Institut (SSI) anføres som kilde, men SSI nævnte ikke selv oplysningen, da de dagen forinden offentliggjorde et notat med en teknisk gennemgang af epidemimodellen. Oplysningen om det enorme mørketal blev heller ikke omtalt på mandagens pressemøde.

Sundhedsstyrelsen nævner tre kilder til oplysningen om det enorme mørketal; nemlig en undersøgelse af 1.000 bloddonorer i Region Hovedstaden samt ”undersøgelser i blandt andet Island og Tyskland”. Det anføres dog ikke, hvad det er for nogle undersøgelser; der er ingen konkret kildeangivelse.

Lad os tage bloddonorerne først. 1.000 er blevet testet i dagene 1.-3. april, og 2,7 pct. havde antistoffer, som påviste coronasmitte. Da antistoftesten kun fanger 70 procent af tilfældene, konkluderer man, at 3,5 pct. har været smittet. Hvis tallet er repræsentativt, er der 65.000 smittede i regionen. Sundhedsstyrelsen sammenligner så dét tal med antallet af bekræftede tilfælde i regionen en uge tidligere – omkring 900 – og så får man faktor 70 på mørketallet.

 

Der stod intet om det kolossale mørketal i det model-papir, Statens Serum Institut dagen forinden havde udsendt. Der står kun, at der er ”særlig usikkerhed om mørketallet”
_______

 

Man kunne også have sammenlignet med antal bekræftede tilfælde den 3. april; så havde faktoren kun været 30. ”Kun” bør sættes i anførselstegn, for det ville stadig være et enestående stort mørketal i international sammenligning.

Hvorom alting er, så runder styrelsen af med at skrive, at:
”I Statens Serum Instituts arbejde med modellering af udvikling af epidemien i Danmark har man på baggrund af undersøgelser i blandt andet Island og Tyskland valgt at arbejde med, at det reelle antal smittede i Danmark er 30-80 gange højere end det antal, der bliver påvist.”

Nu er det så pludselig 80, man kan gange op med. Det er der heller ingen kilde på, så det er vist bare styrelsen, der slår lidt ud med hånden.

Jeg nævner lige igen, at der intet stod om det kolossale mørketal i det model-papir, Statens Serum Institut dagen forinden havde udsendt. Der står kun, at der er ”særlig usikkerhed om mørketallet, dvs. hvor mange, der bliver smittede uden at udvise symptomer, og i hvilket omfang disse viderefører smitten. At dette er stort, er bevist fra populations-baseret testning, fx i Island, men den præcise størrelse (40-fold?) er uvis.”
Okay – faktoren er her 40, ikke 70, og der er stor usikkerhed, men vi kan nu begynde at zoome ind på Island som kilde.

Midtjyllands nul
Før vi skal til Island, skal vi til Midtjylland. Her testede man nemlig også bloddonorer i disse dage. Se, i Midtjylland var der den 26. marts – den sammenligningsdato Sundhedsstyrelsen selv vælger – 23,8 konstaterede smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere. Det er det samme som 0,0238 pct. Hvis nu mørketallet skulle være bare faktor 30, så burde 0,7 procent af bloddonorerne være smittede, og da testene kun fanger syv ud af ti positive, burde man kunne forvente, at 0,5 pct. testede positive. Hvis mørketalsfaktoren er 70, burde 1,17 pct. teste positive.

Man tappede 244 midtjyske bloddonorer. Ikke én var positiv.

Hvad er sandsynligheden for det? Hvad er sandsynligheden for at tage 244 stikprøver, i ordets bogstavelige forstand, i en population, hvor en halv eller godt én hel procent er smittede og så ikke få bid en eneste gang? Sandsynligheden er henholdsvis godt 29 pct. for mørketalsfaktoren på 30 og knap fem procent for faktoren på 70. Begge dele er muligt, men især det sidste er ikke særlig sandsynligt.

Det kan selvfølgelig tænkes, at bloddonorkorpsene ikke er lige repræsentative i de to regioner. Det kan også være, at der af en eller anden grund er et stort mørketal i Region Hovedstaden, men ikke andre steder i landet. Meget kan tænkes. Men Sundhedsstyrelsen nævner det slet ikke.

Styrelsen ikke så meget som nævner prøveresultatet fra Midtjylland. Og dét bekymrer mig virkelig. Det er slet ikke, hvad jeg forventer af en styrelse, hvis opgave er at yde redelig rådgivning af regeringen og troværdig oplysning af borgerne.

Nu til Tyskland og Island. Desværre præciserer Sundhedsstyrelsen ikke, hvad det er for nogle ”undersøgelser”, man her påkalder sig.

Hvad Tyskland angår, har vi en ganske ny udtalelse fra Robert-Koch-Institut, det tyske svar på Statens Serum Institut; instituttets direktør siger, at man ikke har anledning til at formode et særlig højt mørketal.

Så hvad er det for nogle undersøgelser, Sundhedsstyrelsen taler om?

 

Meget kan tænkes. Men Sundhedsstyrelsen nævner det slet ikke. Styrelsen ikke så meget som nævner prøveresultatet fra Midtjylland. Og dét bekymrer mig virkelig
_______

 

Island
Nu til Island. Det er et specielt land derved, at islændingene kan blive testet for coronavirus hos en privat virksomhed, deCODE, som også har kortlagt alle islænderes arvemateriale. Universitetshospitalet i Reykjavik tester efter omtrent samme retningslinjer som de danske myndigheder og så tester deCODE dem, som i øvrigt vil testes. Det vil sige, at vi faktisk har en slags undersøgelse af smittens spredning i det islandske samfund.

Tilbage i marts var der flere, blandt andet Oxford Universitet, som på grundlag af de islandske tal nåede frem til, at den virkelige dødelighed – infection fatality rate (IFR), altså sandsynligheden for at dø, hvis man blev smittet – var meget, meget lav; så lav som 0,1 pct. Altså noget i retning af influenza. Men dengang var der kun to coronadødsfald i hele Island.

I dag er der seks, og vi har et helt andet billede. Men lad os starte med at se på det islandske mørketal. Alle islandske tal kan hentes ned fra de islandske myndigheders coronasite, men resultaterne blev omtalt af de islandske myndigheder i slutningen af marts på baggrund af data fra den 23. marts. Da var status, at Universitetshospitalet havde testet 5.016 personer og fundet 608 positive, mens deCODE havde testet 5.703 og fundet 51 positive.

DeCODE havde således 0,89 pct. positive. Overført på hele Islands befolkning ville det betyde, at 3.255 islændinge var smittet – og myndighederne havde altså kun opdaget de 608. Det giver en faktor fem på mørketallet.

I dag er både Universitetshospitalet og deCODE kommet videre med testene, og seneste status er, at 0,78 pct. er smittet hos deCODE, hvilket vil svare til 2.844 smittede i den samlede befolkning. Af dem har Universitetshospitalet fanget de 1.474, og mørketalsfaktoren er dermed faldet ned under to.

Nu kunne man indvende, at de islandske myndigheder har testet meget mere i forhold til befolkningens størrelse end de danske myndigheder. Så jeg har prøvet at reducere Universitetshospitalets testtal til det antal pr. 100.000 indbyggere, vi den 23. marts og 7. april havde testet i Danmark. Skaleret ned på den måde ville Universitetshospitalet i marts have haft 97,5 positive og i april 373,7 positive. Det giver en mørketalsfaktor på henholdsvis 30 ud fra smittetallet marts og 7,6 ud fra smittetallet i april.


 

Jeg vil håbe, at de danske myndigheder har ret i det store mørketal; det vil være godt for både danskerne og for den tillid, vi skal kunne have til vores myndigheder – især i en krise som denne
_______

 

Faktor 7,6 er med andre ord det, som mørketallet ville have været i dag i Island, hvis man havde haft samme testaktivitet som i Danmark. Der er meget langt fra 7,6 til 30 – for slet ikke at tale om de ekstreme tal, 70 eller 80, som vi muligvis kan gange antal smittede med ifølge den danske sundhedsstyrelse.

Med andre ord: Myndighederne har fremsat en sensationel påstand uden at fortælle, hvad de bygger den på.

Hvor mange vil så dø?
Lad mig til slut runde dødeligheden, eftersom Island tidligere har været anvendt som argument for, at dødeligheden er så lav som en promille.

I dag er seks mennesker døde i Island af eller med coronavirus. Dertil kommer 13 intensivpatienter og 39 andre indlagte. Lad os gå ud fra, at 30 pct. af intensivpatienterne vil dø samt ti pct. af de øvrige indlagte. Det vil give en samlet dødelighed på 13,8 personer. Sat i forhold til de 2.844 øvrige smittede vil det give en dødelighed på 0,49 pct.

Det er virkelig lavt; lavere end britiske Imperial Colleges tal på 0,66 pct., lavere end Kinas tal uden for Hubei (0,7 pct.) og lavere end de 0,94-1,0 pct., som WHO arbejder med. Men dog så højt, at flokimmunitet vil kræve, at yderligere 17.000 danskere må dø.

Jeg kan ikke udelukke, at de danske myndigheder har et i, at mørketallet er så kæmpestort, som de hævder. Og jeg vil håbe, at de har ret; det vil være godt for både danskerne og for den tillid, vi skal kunne have til vores myndigheder – især i en krise som denne. Men jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan myndighederne skulle kunne have ret. Og det bekymrer mig. Hvis regeringen fæstner lid til myndighedernes oplysninger her, har den begivet sig ud i en genåbning af Danmark i den tro, at flokimmuniteten snart er her, og at dødeligheden er nede på influenza-niveau. Formentlig er ingen af delene rigtigt. ■

 

Hvis regeringen fæstner lid til myndighedernes oplysninger her, har den begivet sig ud i en genåbning af Danmark i den tro, at flokimmuniteten snart er her, og at dødeligheden er nede på influenza-niveau. Formentlig er ingen af delene rigtigt
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til pressemøde i Eigtveds Pakhus i København, 13. marts 2020 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)