11.04.2020

Italien genåbner forsigtigt, Tyskland overvejer – begge lande griber det ganske anderledes an end Danmark. Men epidemien har toppet, og nedlukningerne virkede.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Så begynder også Italien at lukke op igen, mens Tyskland overvejer det. Den italienske regeringschef Conte gik fredag aften på tv og sagde, at der var tydelige tegn på, at nedlukningen har båret frugt. Men nu gælder det om ikke at gøre indsatsen forgæves, sagde han – og derfor går man forsigtigt frem.

Det gør man helt anderledes end Danmark. Nedlukningen fortsætter grundlæggende til 3. maj, men allerede 14. april genåbner man bog- og papirhandlere samt børnetøjsbutikker. I skovbruget får man også lov at møde på arbejde igen. En ekspertgruppe med vidt forskellige fag – psykologer, sociologer, ledelseseksperter – skal gå i dialog med tekniske eksperter om den bedst mulige videre færd, rent socialøkonomisk. Sammensætningen af ekspertgruppen afspejler, at epidemien ikke længere kun er et sundhedsproblem for Italien; hele samfundet og arbejdslivet skal på en eller anden måde rekonstrueres.

Så er der Tyskland, som går endnu forsigtigere frem: Officielt har regeringen ikke stillet noget som helst i udsigt, men avisen Tagesspiegel kunne dog fredag fortælle om et ekspertpapir, der ”cirkulerer” i regeringen, og som foreslår, at man begynder med at genåbne restauranter og detailhandel, og derefter i visse områder også skolerne. Igen altså en helt anden fremgangsmåde end Danmark.

Ifølge papiret skal Tyskland vedvarende holde reproduktionstallet under 1,0 – hvilket betyder, at der stadig skal være så meget social nedlukning, at epidemien stille og roligt går i sig selv, fordi hver smittede selv smitter mindre end 1,0 andre personer. Det var det samme mål, Norge satte sig for sin nedlukning. Den danske regering har udtrykkeligt accepteret, at reproduktionstallet stiger til 1,2, så epidemien altså går i gang igen.

Og så er der WHO, som fredag aften advarede om, at genåbner man for tidligt, sætter man gang i en ”dræbende genopblussen” af epidemien. Det lytter ingen vist til. Denne pandemi har været kendetegnet ved et hidtil uset autoritetstab for WHO, hvis appeller om at ”opspore, teste og isolere” i vidt omfang er blevet ignoreret af europæiske regeringer. Regeringerne begynder ikke at lytte nu, og respekten for WHO kan blive en af de varige følgeskader af denne pandemi.

 

Denne pandemi har været kendetegnet ved et hidtil uset autoritetstab for WHO, […]. Regeringerne begynder ikke at lytte nu, og respekten for WHO kan blive en af de varige følgeskader af denne pandemi
_______

 

SÅ VIDT DAGENS NYHEDER, og nu et par kurver, som viser, hvorfor regeringerne alligevel begynder at turde tro på, at de kan lukke op igen:

Den ene kurve viser antal nye døde i Danmark, dag for dag; det er reviderede tal, hvor de enkelte dødsfald er blevet placeret under den dag, de fandt sted, frem for den dag, de blev registreret og offentliggjort:



Der kan komme en efterregulering for 9. april, men alligevel er den nedadgående tendens tydelig: Danmark toppede 1. april. Det er bemærkelsesværdigt, for de fleste eksperter skønner, at der i gennemsnit går fra to til tre uger fra smitte til død. Dødstallet for 1. april svarer derfor til smittebilledet omkring den 11. marts, og de første nedlukninger – af skoler og offentlige arbejdspladser – skete netop den 12. marts. Nedlukningen virkede altså lige med det samme.

Dødstallet er i øvrigt det sikreste, vi har, for de testede antal tilfælde afhænger af fuldkommen af testpolitik og antal test den enkelte dag, og tal for hospitalsindlæggelser opgøres ikke altid på samme måde land for land. At folk dør, mens de er smittede med corona, er derimod en helt enkelt objektivt konstatérbar ting. Tallene kan alligevel ikke altid sammenlignes på tværs af lande. De fleste lande måler hospitalsdøde, men nogle tester også hjemmedøde for smitten.

Og så er der lande som Italien, hvor man i hvert fald har anekdotiske oplysninger om, at der bare bliver flere og flere uregistrerede corona-døde. For 14 dage siden fortalte borgmesteren i den særlig hårdt ramte by Bergamo således, at flertallet af de corona-døde i hans by ikke kom med i corona-statistikken – det kunne han se på den aktuelle overdødelighed i kommunen: De første 24 dage af marts havde Bergamo 398 flere døde, end man havde i gennemsnit i de sidste ti år. Men corona-statistikken talte kun 136 døde i disse dage. Det er nærliggende at tro, at de sidste 212 overgennemsnitlige døde også er døde af corona, men de er ikke talt med.

Med det forbehold har vi her tallene for Italien. De er sammenstykket af avisen Corriere della Sera, og fredagens dødstal på 570 mangler, men vil så indebære endnu et fald. Her ser man, at toppen blev nået nogle dage før Danmark, og det passer fint med, at Italien lukkede ned to dage før os.



 

Og så er der lande som Italien, hvor man i hvert fald har anekdotiske oplysninger om, at der bare bliver flere og flere uregistrerede corona-døde
_______

 

Til slut en nordisk sammenligning. Her kommer kurverne fra Our World in Data, et af de mange sites, som skraber data fra nettet og samler dem automatisk, og data er derfor behæftet med det problem, jeg nævnte, med at dødsfald kan være placeret på en forkert dato. Til gengæld er tallet her et glidende gennemsnit over syv dage, og det kompenserer jo lidt for den slags unøjagtigheder. Denne gang viser kurverne ikke antal døde den enkelte dag, men det kumulerede antal døde.



Som man ser: Danmark har toppet, og det samme har Norge og Finland. Logisk – for de lukkede ned omtrent samtidig med os.

Men Sverige stikker af. Folk, som har fulgt min dækning, ved, at jeg i lang tid gjorde opmærksom på, at Sveriges dødstal fulgtes af med vores, og det ovenikøbet selvom landet har betydeligt flere indbyggere end os. Men omkring 1. april toppede Danmark, mens Sverige er fortsat eksponentielt opad. ■

 

Jeg [gjorde] i lang tid gjorde opmærksom på, at Sveriges dødstal fulgtes af med vores, og det ovenikøbet selvom landet har betydeligt flere indbyggere end os. Men omkring 1. april toppede Danmark, mens Sverige er fortsat eksponentielt opad
_______

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover