Uffe Gardel følger udviklingen #26: Ja, strategien er skiftet – flokimmunitet er ude

Uffe Gardel følger udviklingen #26: Ja, strategien er skiftet – flokimmunitet er ude

16.04.2020


Danmark nærmer sig WHO en lille smule og vil nu danse sig igennem coronaepidemien. Kåre Mølbak skal have ros for at stille sig til rådighed for demokratisk debat. WHO ligner efterhånden epidemiens mest prominente offer.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Efter pressemødet tirsdag fik vi onsdag bekræftelsen: Ja, Danmark har endnu engang skiftet strategi. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde nemlig et nyt notat – Status 7. epidemiuge – som opsummerer, hvor vi står. Her fremhæver Sundhedsstyrelsen, hvad der særligt skal være fokus på, og som det første punkt skriver man om test, smitteopsporing og karantæne, altså netop det, som WHO i en måned har ivret for, at vi og alle andre lande gjorde:

”Tidlig opsporing af smittede, udvidet brug af test, isolation af smittede og hjælp til isolation for de, der ikke har mulighed for det, samt mere fokus på kontaktopsporing er centrale elementer. Den øgede testkapacitet kan bidrage til, at smitteopsporing kan fokuseres og præciseres. Der kan i den forbindelse være behov for at gøre brug af nye metoder til mere målrettet smitteopsporing herunder kontakt-opsporing.”

Hvis man holder fast i dette, er der sket en stilfærdig revolution i den danske corona-politik. Den er måske motiveret af, at det til alles overraskelse, ikke mindst myndighedernes egen, faktisk er lykkedes at bringe epidemiens reproduktionstal så langt ned – helt ned til 0,6 fik vi at vide på tirsdagens pressemøde. Nu tør man faktisk selv tro på en ”hammer og dans”-strategi, hvor strategien er vedvarende at holde reproduktionstallet under 1 under gradvis oplukning af samfundet. I hvert siger man faktisk nu, at man vil gøre det, som Serum Instituttets Kåre Mølbak for nogle uger siden sagde, ikke kunne lade sig gøre.

Mølbak selv har onsdag uddybet dette i et særdeles interessant interview med mediet Ingeniøren. Her erkender han åbent, at han har skiftet mening:

”Og det er, fordi jeg ser den her effekt af social afstand. Og så tænker jeg, at kan vi faktisk holde social afstand frem til, at der er en vaccine, kan vi være i den lykkelige situation, at vi ender med færre antal smittede, syge og døde, indtil vaccinen kommer. Så vi holder længere ud, og får den immunitet, som der er brug for, gennem en vaccine,” siger han.

Nu tales der om vaccination, ikke om flokimmunitet. Det er helt nyt.

 

Mange mennesker opfattede pressemødet som kedeligt og uden indhold; det viser mange kommentarer på sociale medier. I virkeligheden havde myndighederne masser at sige, så hvorfor tav de?
_______

 

Tænk, om man havde sagt dette på tirsdagens pressemøde. Mange mennesker opfattede pressemødet som kedeligt og uden indhold; det viser mange kommentarer på sociale medier. I virkeligheden havde myndighederne masser at sige, så hvorfor tav de?

Kåre Mølbak fortjener også stor anerkendelse både for dette interview og for det meget kontroversielle interview i Politiken for nogle uger siden, hvor han erklærede WHO’s krav om test og smitteopsporing for ”passé”. Det er kun ved, at myndigheder og politikere forklarer sig og stiller sig til rådighed for regulær udspørgen, at danskerne kan fungere som kritiske og suveræne borgere. De sædvanlige pressemøders format er helt uegnet til egentlig journalistik, og som tilskuer fra sofaen undrer jeg mig hver gang over, at journalisterne finder sig i det.

Det gør de så måske heller ikke mere; i hvert fald har de nu sendt en klage til statsministeren.

I interviewet får Mølbak også forsigtigt lagt op til, at mørketallet måske ikke er helt så stort, som Sundhedsstyrelsen fik kommunikeret ud forleden.

Det vigtigste offer
Det har slået mig i den danske debat, hvor lidt interesse der har været for WHO’s rolle. Der har været kritiske artikler om organisationens angiveligt tætte forhold til Kina, og flere medier har skrevet udførligt om organisationens kritik af den politik, Danmark og mange andre lande har fulgt i kampen mod covid-19.

Vi bør måske også begynde at diskutere, hvad vi skal mene om WHO – og gerne inden det er for sent.

Som bekendt standser USA sit bidrag til organisationen, Australien har tilsluttet sig Trumps kritik, og Japan og Indien har længe været kritiske. WHO kan ende med at blive det mest prominente offer for covid-19. Organisationen, som skal forestille at repræsentere verdens samlede sum af sundhedsfaglig viden, oplever nu, at nogle af verdens største lande vender ryggen til den eller direkte kritiserer dens rådgivning. WHO har før været udsat for hård kritik, men prestigetabet forekommer denne gang enormt.

Er det i dansk interesse? Hvad synes den danske regering? Den norske regering er ikke i tvivl: ”Vi har brug for mere internationalt samarbejde, ikke mindre,” siger den norske sundhedsminister, og også andre fremtrædende norske politikere siger fra. Hvad siger de danske politikere?

 

Som bekendt standser USA sit bidrag til organisationen, Australien har tilsluttet sig Trumps kritik, og Japan og Indien har længe været kritiske. WHO kan ende med at blive det mest prominente offer for covid-19
_______

 

Status
Til slut blot dødediagrammet fra Our World in Data, som jeg fremover vil følge; jeg tror, det er her, vi får det bedste overblik – eller det mindst dårlige. Også her er datakvaliteten nemlig tvivlsom, fordi nogle lande opgør alle døde, mens andre kun dem, som er døde på hospitalerne. Og et land som Sverige er urimeligt lang tid om at revidere sine tal; ved onsdagens offentliggørelse reviderede Sverige dødstal helt tilbage til den 6. april, og de fleste af revisionerne var større end ti procent pr. dag.

Men med de forbehold er her de daglige dødetal for udvalgte lande pr. million indbyggere, vist som syvdages glidende gennemsnit:



Kurven mellem Danmark og Holland er Sverige; kurven lige under Italien er Storbritannien. Og så et diagram med et mere snævert fokus:



Også her er det svært at få alle navnene med. Kurven, som nærmest løber oven i Danmark, er Tyskland, og kurven under Danmark er Norge. ■

 

Sverige er urimeligt lang tid om at revidere sine tal; ved onsdagens offentliggørelse reviderede Sverige dødstal helt tilbage til den 6. april, og de fleste af revisionerne var større end ti procent pr. dag
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut til pressemøde, 16. marts 2020 (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)