Uffe Gardel følger udviklingen #27: Var regeringen virkelig villig til at styre mod en overbelastning af sundhedssystemet?

Uffe Gardel følger udviklingen #27: Var regeringen virkelig villig til at styre mod en overbelastning af sundhedssystemet?

18.04.2020


Et nyt notat fra Serum Instituttet viser, hvad regeringen faktisk var villig til at acceptere før påske, og det ser ikke godt ud. Både Norge, Sverige og Tyskland vil nu gennemføre omfattende test for at finde mørketallet. Men Danmark udnytter ikke engang sin eksisterende testkapacitet. Og så: Hvor mange slipper levende ud fra intensivafdelingerne?

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Jeg er fortsat optaget af, at regeringen før påske var villig til at indlede en genåbning af landet, selvom den dengang troede, at det ville få smittetrykket – R-værdien – til at stige til 1,23.

Min interesse voksede, da jeg blev opmærksom på et lille klip fra Merkels pressekonference onsdag (en af Deutsche Welles journalister har her sat engelske undertekster på). Én ting er den enorme forskel på den tyske og den danske regeringschefs kommunikation: I Berlin er der kun logos, ingen patos, tonen er den tålmodige pædagogs. Merkel forklarer her, hvad R-tallet er – antal mennesker en smittet person smitter – og så løber hun igennem, hvad konsekvenserne er, hvis ikke man holder R under 1,0:

”Hvis vi kommer til, at alle smitter 1,1 personer, så når vi i oktober vores sundhedssystems kapacitetsgrænse, med det antagede antal intensivsengepladser. Hvis vi når 1,2 […] så når vi allerede i juli vores sundhedssystems overbelastningsgrænse.”

Det hører her med i billedet, at det tyske hospitalsvæsen i hvert fald tidligere har haft væsentligt flere intensivsengepladser pr. indbygger end det danske. Men også den norske regering har klart tilkendegivet, at man vil holde R under 1.

 

Hvis man overfører logikken til danske forhold, har den danske regering så virkelig været parat til at gå ind i et scenario, som den tyske forbundskansler altså finder fuldkommen uacceptabelt?
_______

 

Hvis man overfører logikken til danske forhold, har den danske regering så virkelig været parat til at gå ind i et scenario, som den tyske forbundskansler altså finder fuldkommen uacceptabelt?

Statens Serum Institut udsendte tirsdag og torsdag nye tekniske notater om sine modelberegninger, og her viser man faktisk et billede af, hvordan sådan et scenario ville se ud:



Det, SSI her viser, er simulationer over trækket på intensivsengepladser ved tre scenarier, der hver adskiller sig ved, hvor meget afstand folk holder. Den sorte linje er medianværdien af simulationerne, og de farvede felter angiver mulige afvigelser til både den gode og den dårlige side. At der er tale om et grundscenario betyder, at der er regnet på virkningen før de ekstra genåbninger, altså udelukkende med genåbning af daginstitutioner og de små klasser.

I det første billede vil R have værdien 0,72. I det næste 0,9. Og i det tredje, hvor folk ikke længere holder afstand, ligger R på 1,12. Altså en smule mindre end de 1,23, regeringen var parat til at leve med den 6. april.

Billedet til højre viser, hvad den danske regering var parat til at sige ja til. Bemærk, at simulationen slutter 1. juli – vi kan ikke se, hvad der sker derefter.

Offentliggørelsen af notaterne viser i øvrigt, at SSI har ændret sin informationspolitik betydeligt: Tidligere har man sagt, at modelberegningerne var forbeholdt politikerne, og derfor kunne man ikke offentliggøre dem. Nu får vi faktisk en indsigt i det omfattende og detaljerede modelarbejde, som ligger til grund for politikernes beslutninger, navnlig med 16. april-notatet. Det er et meget stort demokratisk fremskridt.

Lidt mere om mørketal
Efterhånden er det ved at blive påtrængende med nogle tal for omfanget af smitteudbredelse. De svenske sundhedsmyndigheder mener nu, at man i næste måned kan have nået flokimmunitet i Stockholm. En lidt besynderlig oplysning, al den stund svenskerne under normale omstændigheder vil rejse på kryds og tværs og ind og ud af hovedstaden; Sverige vil derfor ikke kunne standse epidemien, før der er flokimmunitet over hele landet.

Men nu vil man i hvert fald til bunds i spørgsmålet om smittespredningen: De svenske myndigheder vil fremover teste 100.000 mennesker ugentligt, delvist udvalgt som stikprøver.

I et interessant interview med Ekstra Bladet er Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm blevet foreholdt, at han for længst har krævet 5.000 mennesker testet pr. dag, men uden at vi på noget tidspunkt har været i nærheden af dette tal. Han forklarer det med manglende testudstyr, men siger, at man nu har fået øget kapaciteten, så man kan teste 5.000 mennesker dagligt.

Det gør man dog i praksis ikke. I løbet af de seneste syv dage har man i Danmark testet 22.000 mennesker, viser de daglige epidemiologiske rapporter fra SSI.

 

Efterhånden begynder vi at få autoritative bud på epidemiens pris. Torsdag skønnede det finske finansministerium, at landets BNP vil falde 5,5 procent i år, og i Sverige har regeringen skønnet landets BNP-fald til 4,0 procent
_______

 

Norge oplyste allerede før påske, at man vil gennemføre en omfattende testning for at kortlægge mørketallet, og i Tyskland forbereder man mere omfattende undersøgelser, både med test af bloddonorer, test på ”hotspots” – særligt udsatte områder – samt egentlige tilfældige stikprøver. De sidstnævnte vil man først være klar med i juni – når man gør tingene vældig grundigt, tager de gerne vældig lang tid.

Økonomi
Efterhånden begynder vi at få autoritative bud på epidemiens pris. Torsdag skønnede det finske finansministerium, at landets BNP vil falde 5,5 procent i år, og i Sverige har regeringen skønnet landets BNP-fald til 4,0 procent. I Danmark har Finansministeriet endnu ikke offentliggjort en egentlig prognose, men oplyste i påsken, at man arbejder med scenarier, der indebærer et BNP-fald fra tre til seks procent i år.

Tal og misforståelser
Flere har spurgt mig, hvor mange der egentlig overlever intensivbehandling? Jeg har ikke fundet tal for dette, men mange interesserer sig for det, også i vores naboland, hvor SVT, det svenske stats-TV, i påsken kunne fortælle, at ”80 procent overlever intensivbehandling”. Artiklen, som citerede en overlæge fra Karolinska Sjukhuset, byggede dog mere på håb end talforståelse, for det, overlægen talte om, var overlevelsesudsigterne for de patienter, som udskrives fra intensivbehandling, og det er foreløbigt kun et mindretal; de fleste af dem, som er blevet indlagt på en intensivafdeling, ligger der endnu. Facit: Ingen kender overlevelseschancerne for dem, som kommer i intensivbehandling.

I Danmark toppede antallet af intensivpatienter 31. marts med 131 indlagte; tallet er nu nede på 74. Men ingen statistik fortæller os, hvor mange af de udskrevne patienter, som er i live i dag. ■

 

I Danmark toppede antallet af intensivpatienter 31. marts med 131 indlagte; tallet er nu nede på 74. Men ingen statistik fortæller os, hvor mange af de udskrevne patienter, som er i live i dag
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen til pressemøde om COVID-19 i Danmark, i Spejlsalen i Statsministeriet, 30. marts 2020 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020)