Uffe Gardel følger udviklingen #28: Normaliseringen kan snart begynde i Italien

Uffe Gardel følger udviklingen #28: Normaliseringen kan snart begynde i Italien

20.04.2020


Italiensk politik på vej ud af karantænen – men det giver politiske gnidninger. Lidt mere om mørketal, og hvor store de egentlig er. Og så et par eksempler på de sære effekter, coronapandemien har for vores samfund.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

En måned er gået, siden jeg begyndte at dække epidemien dagligt – så godt som i hvert fald – for RÆSON. Det er på tide at vende tilbage til den europæiske epidemis Ground Zero: Italien. Her er normaliseringen stadig langt væk, men man er ovre det værste.

Nye tal søndag aften viste en minimal stigning i antallet af indlagte efter fem dages fald i træk. Toppunktet blev nået den 4. april, hvilket er 25 dage efter, at hele landet lukkede hårdt ned. Tallet er det samlede antal af indlagte, ikke antallet af nyindlagte inden for et døgn. Dette tal kender vi ikke, og det kan udmærket være toppet endnu tidligere. Ser vi på antallet af nye tilfælde – et farligt og usikkert mål, fordi det påvirkes af antallet af testede – så blev toppen nået allerede den 21. marts, 11 dage efter lockdown. Men uanset hvordan vi måler: Italien er over toppen; alle tal falder nu – antal døde på et døgn, antal nye tilfælde på et døgn, antal indlagte, antal intensivpatienter.

Til gengæld stiger den politiske spænding, for de store regioner i Norditalien er utålmodige efter at begynde at lempe restriktionerne. Guvernøren i regionen Veneto sagde lørdag, at han gerne ville lempe allerede den 4. maj og dermed overgå til ”fase 2”, og hans kollega i Lombardiet sagde noget lignende tidligere på ugen.

Men det bliver blankt afvist af politikerne i Rom; det er alt for tidligt at love noget til den 4. maj, og i regionen Campania – med Napoli som hovedstad – truer man direkte med at lukke grænserne til resten af Italien, hvis norditalienerne med deres enorme smittetal begynder at give los. ”Vi udsteder en regel om at forbyde indrejse for borgere fra disse regioner,” siger lederen af regionalregeringen.

Men der bliver brug for meget lang tålmodighed. I Danmark advarede Seruminstituttets Kåre Mølbak søndag aften om, at det vil vare mindst et år, før vi kan opgive afstandsreglerne – for så længe vil der i hvert fald gå, før vi har en vaccine. I den tid altså: ingen kram, kindkys, håndtryk eller store koncerter og teaterforestillinger – og det bliver vilkårene i alle lande. Holder folk ikke reglerne, kan det blive nødvendigt at lukke samfundene ned igen.

 

Tegnell sagde selv torsdag, at man kan have flokimmunitet i Stockholm i næste måned. Spørgsmålet dog, hvad man kan bruge det til, for med fri trafik ind og ud af Stockholm vil smitten sprede sig i resten af hele landet
_______

 

Hvor mange smittede? Mere om mørketal
Jeg var i forleden omkring den opsigtsvækkende oplysning fra Sundhedsstyrelsen om et mørketal på faktor 70 i Danmark; styrelsen mente, at op mod 3,5 procent af danskerne kunne være smittet. Som jeg forklarede, har styrelsen kun fremlagt et meget skrøbeligt belæg for sin påstand.

Forskningen er ikke til megen hjælp her. Et nyligt studie fra Universität Göttingen estimerer mørketallene i en række lande – for Danmarks vedkommende mener man, at 0,41 procent af befolkningen var smittet 31. marts, altså en brøkdel af, hvad de danske myndigheder siger. Men Göttingen-estimatet gør bare det samme, som alle andre hidtil har gjort: Man tager dødstallet, gør sig en antagelse om dødsrisikoen – Infection Ftality Rate ud fra befolkningens alderssammensætning – og regner så ellers baglæns.

Andre steder i Europa er man også optaget af spørgsmålet om mørketallet. Svaret vil nemlig kunne sige noget om, hvor dræbende sygdommen i virkeligheden er – og hvor langt vi er fra flokimmunitet. Foreløbig vil Tyskland gennemføre tre slags undersøgelser: Man vil teste bloddonorer, man vil teste i ”hotspots” – altså særligt smitteramte områder – og man vil lave egentlige stikprøveundersøgelser. De sidstnævnte begynder i maj, og vi har først resultater i juni.

Der findes et par andre steder, hvor man faktisk har gennemført sådanne test – og de peger i hver sin retning. Først har Østrig den 6. april gennemført en stor test på tilfældigt udvalgte; den viste, at 0,33 procent var smittet.

Men så er der Sverige. Her har myndighederne gennemført en stikprøveundersøgelse i Stockholm, og den viser ifølge Folkhälsomyndigheten, at 2,5 procent kan have været smittet; der var 18 positive prøver og 689 negative; 31 prøver havde ikke nok materiale at teste på. Men ikke nok med det: Statsepidemiolog Anders Tegnell sagde efter offentliggørelsen, at med en aktuel fordoblingstid på seks-syv dage ville man nu være oppe på fem-ti procent smittede, og da der nu yderligere er gået en halv snes dage, må vi have nået 10-20 procent. Tegnell sagde selv torsdag, at man kan have flokimmunitet i Stockholm i næste måned. Spørgsmålet dog, hvad man kan bruge det til, for med fri trafik ind og ud af Stockholm vil smitten sprede sig i resten af hele landet.

Faktisk kan endnu flere være smittede, for Stockholm-undersøgelsen var en selvtest – de medvirkende skulle teste sig selv. Det har været omtalt mange steder, at det faktisk er svært, også for sundhedsfaglige, at udføre testen korrekt; man skal virkelig have vatpinden langt ind i svælget på patienten og køre den godt rundt for at være sikker på at ramme de steder, hvor virus gemmer sig. Danske læger taler om 15-30 procent falsk negative resultater ved disse prøver, især fordi de ikke er foretaget korrekt.

 

Pandemien vil ramme produktionen af øl og sodavand. Jo: Kulsyre er et biprodukt ved fremstillingen af ætanol, der er et stof, som anvendes til produktion af benzin – og benzinefterspørgslen er faldet kraftigt under pandemien
_______

 

Er der noget i danske tal, som kunne underbygge, at vi har så mange smittede? Ja, det må jeg indrømme, at der faktisk er. Statens Serum Institut begyndte torsdag at offentliggøre en oversigt over antallet af nyindlagte; desværre kun som graf, ikke som tal, vi kan regne på. Man grafen viser faktisk en meget hurtig og voldsom stigning i antallet af nyindlagte frem til over 80 pr. dag, før virkningerne af den første del af den danske nedlukning viser sig i tallene den 29. marts, altså med 17 dages forsinkelse.

Forhåbentlig vil man snart offentliggøre selve tallene, for de er vores bedste bud på et billede af epidemiens forløb i Danmark.



Kuriøst nyt
Til slut et par små nyheder fra den kuriøse afdeling. Så kuriøse, som de er, viser de, hvor altomfattende en omvæltning, pandemien har betydet:

Banestyrelsen advarer om, at der kan komme ”omfattende hastighedsnedsættelser” på jernbanenettet fra midten af næste måned. Det hollandske selskab, som skulle komme til Danmark senere på måneden og inspicere de danske jernbanestrækninger, må nemlig blive hjemme på grund af corona.

Og fra USA hørte vi lørdag, at pandemien vil ramme produktionen af øl og sodavand. Jo: Kulsyre er et biprodukt ved fremstillingen af ætanol, der er et stof, som anvendes til produktion af benzin – og benzinefterspørgslen er faldet kraftigt under pandemien.

 

Billedet er tydeligere og tydeligere: Denne pandemi er de nordeuropæiske lande indtil videre sluppet forbløffende billigt fra
_______

 

Og situationen
Endelig et par billeder af status, som det er nu, målt på antal døde; det eneste nogenlunde pålidelige tal, vi har fra alle lande.

Men selv dét skal sammenlignes med forsigtighed: Det belgiske tal omfatter fx også folk, som man mistænker for at være døde af covid-19, uden at man har testet dem. Lederen af den belgiske sundhedsstyrelse sagde lørdag, at man skulle dividere de belgiske tal med to for at kunne sammenligne dem med andre lande. Gør man det, ligner den belgiske epidemi den spanske.

Med det forbehold kommer her først antal daglige døde for en række europæiske lande, talt fra den dag det enkelte land passerede 0,1 døde pr. én million indbyggere, og vist som syvdages glidende gennemsnit. Kurven lige under Italien er Storbritannien, og kurven, der mod slutningen ligger parallelt med Frankrig, er Spanien:



Og derefter det samme billede, men med de nordiske lande plus Tyskland; den tyske kurve er den navnløse kurve lige oven over Danmark:



Billedet er tydeligere og tydeligere: Denne pandemi er de nordeuropæiske lande indtil videre sluppet forbløffende billigt fra. De næste adskillige år vil forskerne formentlig diskutere, hvordan det kunne være. Endnu mærkeligere, og endnu mere markant, er, hvor lidt berørt Østeuropa er: Et tilsvarende diagram over landene i den gamle sovjetblok ville bare vise en masse næsten helt flade kurver, som ligger sammenfiltret lige over nullinjen; lande som Polen, Ungarn, Rumænien, Letland og Litauen – men ikke Estland – har langt færre døde end selv de nordiske lande. ■

 

Endnu mærkeligere, og endnu mere markant, er, hvor lidt berørt Østeuropa er: Et tilsvarende diagram over landene i den gamle sovjetblok ville bare vise en masse næsten helt flade kurver, som ligger sammenfiltret lige over nullinjen
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Italienske soldater med mundbind og handsker i provinsen Bolzano, 10. april 2020 [foto: Det italienske forsvarsministerium/flickr]