18.06.2020

Tre corona-påstande fra det officielle Sverige er alle behæftede med store usikkerheder. De overvurderer sandsynligvis hastigheden på den svenske økonomiske genopretning og antallet af Stockholmere med antistoffer. Derudover er det rigtigt, at Skåne har klaret sig godt ift. Stockholm, men det er kun marginalt sandt ift. København. Det svenske selvbedrag risikerer at skade forholdet mellem Danmark og Sverige.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Vi skal til Sverige igen. Jeg ved godt, at nogle vil spørge, hvorfor vi hele tiden skal høre om Sverige, og om ikke vi er et segment af corona-debattører, som er blevet monomant optagede af Sverige.

Mit svar er, at vi skal beskæftige os med Sverige, fordi landet er så tæt på os kulturelt, sprogligt og geografisk, men har valgt en helt anden kurs. Vi har derfor en enestående mulighed for at studere, hvad der sker, når man vælger en så anderledes kurs – sygdomsmæssigt, økonomisk og psykologisk.

Jeg vil gerne begynde med psykologien. Onsdag udsendte Konjunkturinstitutet en ny konjunkturvurdering af svensk økonomi; instituttet er statsligt, men uafhængigt, og det nærmeste, Sverige kommer på de danske økonomiske Vismænd; altså Det Økonomiske Råds formandskab. Konjunkturinstitutet forudsiger et lidt kraftigere fald i den økonomiske aktivitet i år end i Danmark, og en svagere stigning til næste år. Men 2022 bliver til gengæld et meget fint år med høj vækst.

Forklaringen får man et stykke nede i teksten: ”Prognosen baseres på en antagelse om, at der vil være en sikker vaccine tilgængelig i sommeren 2021, som i løbet af efteråret vil begynde at blive distribueret globalt.”

 

…vi skal beskæftige os med Sverige, fordi landet er så tæt på os kulturelt, sprogligt og geografisk, men har valgt en helt anden kurs. Vi har derfor en enestående mulighed for at studere, hvad der sker, når man vælger en så anderledes kurs – sygdomsmæssigt, økonomisk og psykologisk
_______

 

Det er en fantastisk antagelse i ordets egentlige betydning: en fantasi-agtig udtalelse. Vi håber alle, at der kommer en vaccine, og at den kommer hurtigt, men derfra og til ligefrem at lægge det til grund for en officiel, autoritativ økonomisk prognose, er der dog et stykke vej.

Der er mere endnu at sige om det særlige psykologiske klima, der hersker i de svenske myndigheder. Onsdag offentliggjorde den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, en ny undersøgelse af hvor mange, der har været smittet med coronavirus. En massetest af 50.000 mennesker viser, at hver syvende havde antistoffer i Stockholm. Statsepidemolog Anders Tegnells kommentar er, at tallet i dag ligger over 20 procent i Stockholm. Han hævder nemlig at målingen afspejler situationen for en måned siden, idet det tager ”et par uger” at udvikle antistoffer, og for det andet at der er en fordoblingshastighed på ti dage.

Påstandene er fantastiske, og bør mere ses som psykologiske fænomener end som epidemologiske udsagn. For det første tager det ifølge internationale eksperter kortere tid at udvikle antistoffer. WHO har sagt ”dage til uger”, og Harvard University taler om fem til ti dage.

Dernæst lyder det usandsynligt med en fordoblingstid på ti dage. Det ville svare til en vækstrate på syv pct. pr. dag, hvilket igen indebærer et reproduktionstal – R, smittetryk, kontakttal – på omkring 1,3. Men Folkhälsomyndigheten har selv tidligere oplyst os, at R var faldet til omkring 1. Det lyder usandsynligt, at tallet i en periode uden nogen oplukning af det svenske samfund skulle være vokset til 1,3, og sådan ser FHM’s egne data heller ikke ud; antallet af nye tilfælde i Stockholm er de seneste tre uger steget med cirka én pct. pr. dag.

Derudover har den nye masseundersøgelse to problemer i udvælgelsen: Der er ingen børn og gamle med; to grupper som i andre lande har vist sig at have lavere hyppighed af antistoffer end voksne. Folk har kunnet melde sig selv, og en del med symptomer har meldt sig. Det er altså et skævvredent studie og ikke en tilfældig stikprøve.

Det er andre tegn på, at noget er i skred i vores naboland. Søndag bragte avisen Dagens Nyheter et interview med den svenske udenrigsminister, Ann Linde (S), hvor man blandt andet taler om de nordiske naboers lukkede grænser til Sverige. Udenrigsministeren kommer med et besynderligt udfald mod danske turister i Skåne – ”Vi får vældigt mange mails om, at der kommer folk fra Danmark, og at de ikke overholder den sociale distancering og flytter borde sammen på restauranter og alt muligt” – en fantastisk ting at sige for en udenrigsminister, som i samme interview hævder, at hun er bekymret for, at der skal blive slået varige skår i forholdet mellem Danmark og Sverige.

 

Man kan godt sige, at Skåne har klaret sig ”godt” i forhold til Stockholm. Men ikke i forhold til København
_______

 

Ann Linde gentager også nogle urigtige oplysninger om forskellene på dansk og svensk smitteomfang: ”I grænseområderne ser det slet ikke ud som i Stockholm. Man kan jo se, at i København er der betydeligt flere døde og smittede end i Skåne. Hvis man sammenligner, så har Skåne klaret sig godt, mens København har klaret sig dårligt.”

Fakta er, på grundlag af tal fra Seruminstituttet og Region Skåne: Opgjort ved begyndelsen til uge 24, altså for en halv snes dage siden, havde Region Hovedstaden 18,9 registrerede COVID-19-dødsfald pr. 100.000 indbyggere, og Region Sjælland 14,3. Region Skåne havde 16,2.

18,9 er ikke ”betydeligt flere” end 16,2. Navnlig ikke i betragtning af, at Region Hovedstaden er tæt bebygget, mens en stor del af Region Skånes indbyggere bor i mindre byer og på landet. Man kan godt sige, at Skåne har klaret sig ”godt” i forhold til Stockholm. Men ikke i forhold til København. Påstanden fremføres lejlighedsvist også af visse borgerlige politikere i Danmark, men den er, som man kan se, ikke rigtig.

Jeg slutter med et par pluk fra nyhedsstrømmen: Beijing lukker ned igen; store dele af byen er sat i karantæne, og over 1.200 flyforbindelser ud af byen aflyst, på grund af et nyt udbrud, igen med et fødevaremarked som oprindelsessted.

Og mere positivt: Et gammel, velkendt og billigt lægemiddel, dexamethason, har vist sig at have en klar livreddende virkning på alvorligt syge COVID-19-patienter. Det er gennembrud som dette, der er det vigtigste rationale for at forsinke epidemien: Jo længere tid man kan undgå, at folk bliver smittet, jo større sandsynlighed for, at man vil udvikle behandlingsmetoder, som kan hjælpe dem, hvis de bliver syge. Men for de 5.000 mennesker, som indtil nu er døde af COVID-19 i Sverige, er det naturligvis allerede for sent. ■

 

Det er en fantastisk antagelse i ordets egentlige betydning: en fantasi-agtig udtalelse. Vi håber alle, at der kommer en vaccine, og at den kommer hurtigt, men derfra og til ligefrem at lægge det til grund for en officiel, autoritativ økonomisk prognose, er der dog et stykke vej
_______

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde