Uffe Rostrup: Socialdemokratiets pensionsudspil er et enormt tilbageslag for de nedslidte og hindrer et reelt loft over pensionsalderen

Uffe Rostrup: Socialdemokratiets pensionsudspil er et enormt tilbageslag for de nedslidte og hindrer et reelt loft over pensionsalderen

05.09.2020




Regeringens udspil om en ret til tidlig pension løser ikke pensionssystemets to største mangler: nedslidning og et loft over pensionsalderen. Tidlig pension bør i stedet være baseret på, at en uvildig institution af fagfolk vurderer, om man er for nedslidt til at arbejde. På den måde sidestiller vi fysisk og psykisk slid og sikrer, at alle får lige adgang til ordningen.

Kommentar af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Det danske pensionssystem er mange år i streg blevet kåret som verdens bedste ifølge pensionsverdenens egen brancheforening Forsikring og Pension – dog primært med hensyn til, hvordan vi har skruet den pekuniære del af systemet sammen: At det er os selv, der via vores arbejdsmarkedspensionsordninger sparer op til pensionen, og at vi dermed ikke belaster staten.

Der er imidlertid fortsat udfordringer indlejret i systemet, og de problemer løser regeringens nylige udspil om tidlig pension desværre ikke. Regeringens forslag giver ret til tidlig pension, hvis du har været minimum 42 år på arbejdsmarkedet, når du er 61 år eller derover.

Men det er ikke svaret på udfordringen om, at pensionsalderen i øjeblikket skal stige med levetidsforbedringerne i samfundet. Således er pensionsalderen i 2020 66 år, men om 50 år vil pensionsalderen være 74 år. Jeg tror, mange godt kan se det problematiske i, at alle lærere underviser på fuld tid, og at alle tømrere bygger huse, når de er 74 år gamle.

Derfor har vi ganske enkelt brug for et loft over pensionsalderen. Et loft, der gælder alle. I Danmark har vi ifølge Finansministeriet Europas højeste pensionsalder, men behøver det virkelig at være sådan? Ifølge en undersøgelse i 3F er vi samtidig det land i Europa, hvor en kvinde, der går på pension, har den korteste livslængde tilbage. Det bør vi kunne gøre bedre i et af verdens rigeste velfærdssamfund.

 

Hvorfor er man mere berettiget til en ordning, når man har været 42 år på arbejdsmarkedet, end man er efter 36 år med stresssygemeldinger eller meget belastende psykiske arbejdsbetingelser, som der kan være i arbejdet med mennesker?
_______

 

Dernæst er der også stort behov for, at folk, som ikke længere kan holde til at være på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage på værdig vis, før de når ydergrænsen. Det kan man løse ved at etablere en uvildig institution af fx læger, der vurderer, om folk er berettiget til at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Der er ikke noget uværdigt i at blive visiteret, selvom det er nævnt som en begrundelse for i stedet at indføre en ret – som i regeringens udspil – og ikke en individuel vurdering, som jeg her foreslår.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at en ret på mange måder er at foretrække, men hvis det handler om nedslidning, er der ingen garanti for, at en ret til tidlig pension tilgodeser den rigtige gruppe. Man er jo ikke nedslidt alene af den grund, at man har været længe på arbejdsmarkedet. En visiteret ordning har til gengæld den ulempe, at den enkelte skal undersøges – men det er ikke mere uværdigt, end det er at gå til lægen. Og slet ikke, hvis man sikrer, at visitationen sker på baggrund af en økonomisk uvildig vurdering – en sådan ordning må således ikke ligge i kommunerne.

En visitationsbaseret model vil garantere, at alle får lige adgang til ordningen i stedet for at bygge på, hvor mange år den enkelte har været på arbejdsmarkedet.

En sådan ordning vil også have den fordel, at den tidlige pension rent faktisk vil ramme de nedslidte – både de fysisk og psykisk nedslidte. Og det er centralt. For hvorfor er man mere berettiget til en ordning, når man har været 42 år på arbejdsmarkedet, end man er efter 36 år med stresssygemeldinger eller meget belastende psykiske arbejdsbetingelser, som der kan være i arbejdet med mennesker? De fleste ansatte i den offentlige sektor, der arbejder med mennesker, kan nikke genkendende til netop denne form for stress, og de vil ikke have en chance for at anvende den nye ret til tidlig pension.

 

Den såkaldte Arne-pensionsordning er det største tilbageslag for ligestillingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i mange år. Den foreslåede ordning etablerer udelukkende en ret for de fysisk nedslidte
_______

 

Den såkaldte Arne-pensionsordning er det største tilbageslag for ligestillingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i mange år. Den foreslåede ordning etablerer udelukkende en ret for de fysisk nedslidte. Og misforstå mig ikke: De fysisk nedslidte fortjener at kunne gå på pension tidligt, men det gør sygeplejersken, pædagogen og læreren altså også. Det kan de bare ikke, fordi de tog en anden uddannelse, inden de kom på arbejdsmarkedet. Og i modsætning til lærlingeuddannelserne, så tæller bachelor og videregående uddannelse ikke med i systemet.

Psykisk nedslidning er præcis ligeså invaliderende som fysisk nedslidning, og derfor er det ærgerligt, at regeringens forslag igen tilgodeser den fysiske nedslidning fremfor den psykiske – det tror jeg, mange håbede var overstået, efter at de to former for arbejdsmiljø blev sidestillet ved lovgivning i 2013.

Basalt set løser regeringens forslag om ret til tidlig pension således ikke pensionssystemets to største mangler: nedslidning og et loft over pensionsalderen. Ligeså adresseres det endnu engang ikke, hvordan vi kan indrette vores arbejdsmarked på en måde, så det rent faktisk effektivt passer på de ansatte. Der er således ikke et ord om forebyggende indsatser på arbejdspladserne i regeringens udspil.

Ingen er uenige om, at der er sket en voldsom effektivisering af det danske arbejdsmarked de sidste 50 år. Det gælder både i den private og offentlige sektor. Derfor er der behov for yderligere tiltag, som adresserer, hvordan vi på det danske arbejdsmarked passer bedre på de ansatte, så de rent faktisk kan holde til et helt arbejdsliv. Det kunne være spændende, hvis enten fagbevægelsen eller politikerne vil sætte sig i spidsen for denne debat – for vores samfund har ikke blot brug for små justeringer på området, men et større eftersyn. ■

 

Hvis det handler om nedslidning, er der ingen garanti for, at en ret til tidlig pension tilgodeser den rigtige gruppe. Man er jo ikke nedslidt alene af den grund, at man har været længe på arbejdsmarkedet
_______

 



Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, født 1964, uddannet bachelor i idræt og geografi fra KU, undervist på Greve Gymnasium og Osted Fri- og Efterskole, Bosiddende i Osted, politisk aktiv siden 2006 og formand siden 2011. ILLUSTRATION: Regeringen præsenterer sit nye pensionsudspil: Ny ret til tidlig pension, tirsdag den 18. august 2020 (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)