Vincent F. Hendricks: Forventning og skuffelse i en tid med pandemi, præsidentvalg og puslespil

Vincent F. Hendricks: Forventning og skuffelse i en tid med pandemi, præsidentvalg og puslespil

10.11.2020


Der er forventninger til statens håndtering af corona-pandemien, forventninger til udfaldet og konsekvenserne af det netop overståede amerikanske præsidentvalg og ikke mindst forventninger til, hvordan ens partner eller familiemedlemmer bør opføre sig. Men hvad er egentlig forventningens og skuffelsens erkendelsesmæssige natur og fysiologi, og hvorfor overhovedet have forventninger, når de alligevel så ofte bliver skuffede?



Filosofisk essay af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet

Enhver, der drømmer, skal berede sig på at gennemleve adskillige skuffelser, bekendtgjorde den franske eksistenstænker Jean-Paul Sartre. Man kan fx have – om ikke drømme om – så i hvert fald forventninger til, at den danske regering håndterer den igangværende corona-pandemi på forsvarlig vis – og så blive skuffet, hvis man ikke oplever denne forventning indfriet.

På samme måde blev der på baggrund af utallige meningsmålinger i forbindelse med det netop afholdte præsidentvalg i USA indgivet en forventning om – måske ikke en jordskredssejr og ”blå bølge” til Joe Biden og Demokraterne – men i hvert fald en komfortabel sejr. En sejr, der ville kunne manifestere et stærkt og entydigt udfald og måske afbøde eventuelle utilfredshedstilbøjeligheder og social uro i et land polariseret af mange akser – fra visse populationsgrupper over politik til pressen.

Forventningen til den komfortable sejr blev ikke indfriet: Omkring 75 millioner stemmer gik til Joe Biden, mens Donald Trump fik i omegnen af 71 millioner stemmer, som optællingerne tegner sig for indeværende. Disse tal har skuffet såvel dele af Demokraterne som Republikanere hver især, men af vidt forskellige årsager: Fra forventninger om den overlegne og bastante valgsejr, der ville kunne lette den nye Biden-administrations overtagelse af magten; til Trumps beskyldninger om stemmesnyd, systematisk mistro til selve valghandlingens legitimitet, deep-state og helt frem til dem, der har hang til QANON-konspirationer.

 

Enhver, der drømmer, skal berede sig på at gennemleve adskillige skuffelser, bekendtgjorde den franske eksistenstænker Jean-Paul Sartre
_______

 

Og netop nu er mine forventninger til de meteorologiske forudsigelser blevet gjort til skamme for vejrudsigten kundgjorde, at det ville blive høj efterårssol hele dagen. Nu er det blevet overskyet og i disse corona-tider, hvor man ikke kan så meget, betyder vejret alligevel en del for glæden ved min ny-indstiftede rituelle daglige gåtur på Kastellet. Jeg er personligt skuffet over vejrguderne og/eller meteorologerne i medierne – nu bliver det puslespil i stedet. Men hvis forventninger til stort og småt har det med ikke at blive indfriet og skuffe os, hvorfor så overhovedet have dem?

Forventningens funktion
Videnskaben opererer med forventninger, omend de kun sjældent benævnes som sådan, men nærmere betegnes forudsigelser. I videnskabsteori anses det ofte for en af en videnskabelig teoris ypperligste dyder, at den mestrer en høj grad af forudsigelsesmæssig kraft. Ikke kun skal en vederhæftig videnskabelig teori passende kunne redegøre for de observationer, der allerede er blevet gjort; den skal også kunne forudsige fremtidige observationer, hændelser eller fænomener.

Forudsigelseskvaliteten tjener altså et dobbeltformål: På den ene side befæste eller bestride den formulerede teori, og på den anden side danne et solidt videnskabeligt grundlag for eventuelle forholdsregler, der er væsentlige at gøre sig i fremtiden – hvad enten det drejer sig om klimaudfordringer, bosættelser på Mars eller indførelse af yderligere corona-restriktioner.

 

Jo mere man placerer sine forventninger i videnskabens fold baseret på det, der er evidens for, jo mindre bliver de skuffet, og jo mindre lider man
_______

 

Forudsigelser i natur-, samfund- eller humanvidenskaben bruges til at foregribe naturens, samfundets eller menneskeslægtens henholdsvis gang, udvikling, tanke og adfærd, så der kan blotlægges mere om, hvad verden er, vedlægges mere viden om, hvem vi er alene og i grupper, og planlægges for, hvor vi skal hen, når det gælder alt fra vaccine mod vira til indfrielse af FN’s 17 verdensmål eller World Economic Forums stående 10 udfordringer til verden.

Hverdagens forventninger er på det punkt at sammenligne med videnskabens forudsigelser. De giver for det første retning for os selv og andre i alverdens anliggender. For det andet er det ofte på baggrund af forventninger, at der laves store planer og mindre tiltag, som alt andet lige skal sikre bedre (livs-)vilkår for én selv, parforholdet, familien, arbejdet, nærmiljøet. Og så er der for det tredje den eventuelle tid til overs, som man selv frit kan disponere over til den længe ventede puslespilssyssel.

Selvom videnskabens forudsigelser kan sammenlignes med hverdagens forventninger, er der dog én meget væsentlig forskel: Mens videnskabelige forudsigelser er baseret på videnskabelige metoder og rigorøse fremgangsmåder, er dagligdagsforventninger som oftest forankret i menneskets drømme og ønsker. Mens videnskabens usentimentale forudsigelser kan været formuleret med passion for faget, er hverdagens drømme og ønsker ofte ligeså passionerede, som de er sentimentale.

Om det kan gøre nok så ”intellektuelt ondt” i det videnskabelige korpus, at en bestemt teori eller hypotese ikke kan stå distancen – blandt andet fordi forudsigelserne ikke passer med de foretagede observationer eller de af teorien påståede fremtidige hændelsesforløb – så kan det gå helt anderledes ondt i sjæl som legeme, når forventningerne til én selv eller andre skuffes. Jo mere man placerer sine forventninger i videnskabens fold baseret på det, der er evidens for, jo mindre bliver de skuffet, og jo mindre lider man.

 

Mens videnskabelige forudsigelser er baseret på videnskabelige metoder og rigorøse fremgangsmåder, er dagligdagsforventninger som oftest forankret i menneskets drømme og ønsker
_______

 

Forventningens natur og skuffelsens fysiologi
Der er betragtelige mængder af ganske ny forskning om såvel forventningens natur som skuffelsens neurofysiologi. Menneskets (ud-)syn på verden og dens indretning påvirkes af vores forventninger. Disse forventninger betegnes i kognitionsvidenskaben og erkendelsesteorien ofte for ”forudgående overbevisninger” (eng. ”prior beliefs”). De er ganske centrale, idet de hjælper med at give mening til det, vi oplever nu baseret på vores tidligere erfaring.

En trænet og erfaren virolog eller immunolog kan meget hurtigere end lægmand forstå, hvorfor den nye variant af SARS-CoV-2 (altså COVID-19) – der har fået tilnavnet Cluster 5 – pludselig muterer og optræder hos mink og herefter kan smitte tilbage til mennesker. Det, der fremstår som usikre vidnesbyrd og svage indikatorer sættes i forbindelse med den forudgående viden hos den trænede og erfarne ekspert, der inden længe kan nå til den mest sandsynlige fortolkning og forklaring på fænomenerne observeret.

Den proces, igennem hvilken forudgående viden eller overbevisninger forbindes med usikker evidens og svage indikatorer, kaldes Bayesiansk integration og viser sig at være ganske afgørende for vores oplevelser, tanker og handlinger. I 2019 fandt en gruppe forskere fra MIT, under ledelse af professor Mehrdad Jazayeri, igennem en række dyreforsøg og computersimuleringer ikke blot ud af, hvordan hjernen koder disse forudgående overvisninger, men ydermere hvorledes hjernen anvender netop disse signaler til at tage (kvalificerede) beslutninger under usikkerhed.

 

Studierne tyder således på, at når vores forudgående viden eller overbevisninger er begrænsede – grænsende til ikke-eksisterende – så bliver det så meget desto sværere at give mening til vores oplevelser
_______

 

Resultaterne af disse studier er publiceret i en ganske banebrydende artikel i tidsskriftet Neuron, der konkret viser, hvordan hjernen bruger forudgående overbevisninger til at ændre den neurale dynamik og selvkorrigerer for usikkerhed. På den måde bringer artiklen perceptionsstudier, neuro-dynamik og Bayesiansk erkendelsesteori sammen i en kohærent ramme, ”der understøttes af såvel teori og målinger af adfærd og neurale aktiviteter” siger Mate Lengyel, professor i computational neuroscience på Cambridge University, der også er den del af forskerholdet.

Studierne tyder således på, at når vores forudgående viden eller overbevisninger er begrænsede – grænsende til ikke-eksisterende – så bliver det så meget desto sværere at give mening til vores oplevelser og begrænser ikke blot, hvad vi kan tænke om disse oplevelser og deres usikre vidnesbyrd, men også hvilke handlinger de retmæssigt kan, eller skal, give anledning til. Det svarer vel meget godt til måden, hvorpå den ganske verden har reageret på en, indtil fornylig ganske ukendt virus, eller til den usikkerhed man kan have, når den nye kæreste første gang skal møde familien.

I ingen af disse tilfælde er der nævneværdige forudgående overbevisninger og erfaringer man kan trække på. Det samme gælder åbenbart i vid udstrækning også mediers meningsmålinger op til et præsidentvalg. Netop derfor gør det en både bekymret og sidenhen skuffet, når de spinkle forventninger, man trods alt kan præstere, gøres til skamme, og man skuffes.

 

Skuffelse gør ondt – fysisk ondt i hjernen – har neurovidenskabelige studier for nyligt dokumenteret, idet oplevelser af skuffelse er hændelser, der forstyrrer den kemiske balance i hjernen og dermed også vores fysiske velvære
_______

 

Skuffelse gør ondt
Skuffelse gør ondt – fysisk ondt i hjernen – har neurovidenskabelige studier for nyligt dokumenteret, idet oplevelser af skuffelse er hændelser, der forstyrrer den kemiske balance i hjernen og dermed også vores fysiske velvære. Mere specifikt har neurovidenskabsforskere fundet ud af, at der sker et neuralt ”chok” lige før skuffelsen sætter ind som følelse. Der sker et pludseligt fald i mængden af serotinin, dopamin og endofiner, så alle de molekyler, som er ansvarlige for ens følelse af velvære, kortvarigt forlader hjernen.

Det viser sig faktisk, at de mekanismer, der gør sig gældende for depression deler såvel processer som strukturer med dem, der er ansvarlige for skuffelse. Den kendte neurovidenskabsforsker Roberto Malinow fra University of California i San Diego har sammen med et forskerhold foretaget en række studier, der kortlægger skuffelsens komplekse mekanismer. Det viser sig, at der ligger en struktur godt gemt under hjernebarken i hver hjernehalvdel, der kaldes habenula, og det er forbindelserne mellem de to habenula, der er vigtige for vore følelser.

Når følelsen af skuffelse indfinder sig frigives de kemiske stoffer glutamat og GABA (gamma-aminobutansyre) til habenula. Sendes der store mængder af disse neurotransmittere ind i habenula forstærkes følelsen af skuffelse. Det betyder i al væsentlighed at hjernen fortolker indvirkningen af oplevelsen af skuffelse og herefter modulerer intensiteten af smerten.

Nu kommer det så: Det er velkendt, at kroppen frigiver endofiner for at smertestille så hurtigt som muligt i forbindelse med et snit- eller brandsår. Med det samme reagerer hjernen på den besked, der afsendes fra receptorer på den fysiske skade, der netop er forvoldt.

Det samme gælder imidlertid ikke psykologiske ”sår”. På trods af, at hjernen fortolker skuffelse som indvirkning på den følelsesmæssige balance frigiver den ikke endofiner som reaktion herpå. Det betyder, at den skuffede person ofte i stedet ender med at somatisere frustrationen i fysisk smerte, migræne eller muskelspændinger. Skuffelse gør ondt ifølge neurologer præcis fordi skuffelse (af enhver type, også politisk skuffelse) processeres i det limbiske system, der er det mest primitive og direkte forbundet til følelser.

Når nogen eller noget skuffer én, går det lige i følelserne. Og modsat fysiske smerter forsøger hjernen ikke at dulme smerten med en endorfin-udladning.

 

Når nogen eller noget skuffer én, går det lige i følelserne. Og modsat fysiske smerter forsøger hjernen ikke at dulme smerten med en endorfin-udladning
_______

 

Der er dog antageligvis råd for skuffelsen. Det kræver, at skuffelsesoplevelser omdirigeres til frontallappen i hjernen og tages under intellektuel behandling fra et mere objektivt perspektiv. Det falder selvfølgelig ikke nødvendigvis én let, hvis man fx er blevet bedraget, og tilliden derfor hænger i laser.

Men skal man alligevel behandle skuffelsen selv, kræver det refleksion og intellektuel foretagsomhed med at kontrollere negative følelser. Det handler om ikke at jagte de skyldige rundt i ens hoved, og i stedet justere ens forventninger til det realistiske, og til det man selv i vid udstrækning kan kontrollere.

Jeg kendte engang en, der ofte sagde: ”Jeg har forventninger til, at du siger eller gør X” med hensyn til dette, med hensyn til hint. Jeg forstod det aldrig, for det er blot en projektion af, hvad vedkommende selv ville sige eller gøre, uafhængigt af om den anden ville kunne indfri dette eller ej.

Det er at sætte sig selv op til en skuffelse, som vi nu ved går lige i potten. Forventninger er tit og ofte blot til for at blive skuffede, hvis de ikke er funderet i kvalificerede videnskabelige forudsigelser. Så hvis du endelige vil have forventninger, så bestræb dig på, at det er nogen, du selv kan indfri.

Det betyder ikke, at man ikke må have drømme og ønsker, men at man ikke skal lægge dem over til andre alene at indfri. ■

 

Forventninger er tit og ofte blot til for at blive skuffede, hvis de ikke er funderet i kvalificerede videnskabelige forudsigelser
_______

 



Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder blandt andet Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Hovedbrud og er en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sif Meincke]