12.03.2021

.

Det synes jo helt og aldeles solidarisk at hævde, at vi er i samme båd. Men der er over det sidste år sket en yderligere polarisering mellem den private og offentlige sektor, hvor sidstnævnte – vanen tro – favoriseres af regeringen og dennes støttepartier i et ideologisk korstog på meget dumdristig vis.

Af Annika Skov, kampagneformand for LAU

Genåbningen ligner en farce. Med en statsminister, der under partilederdebatten konstant trak i håndbremsen, samt en opposition og støttepartier, som gør, hvad de kan for at sætte fart på, bliver gearkassen og hjulene simpelthen ødelagt.

Jakob Ellemann-Jensen viser pludselig udstråling, ild i øjnene og overskud til at hale indenom statsministeren op til flere gange – han har steppet op på den helt høje klinge. En hidtil uset klinge i hans repertoire, som han ellers godt kunne have været bekendt at benytte sig af noget før. Han virker klar i mælet – men ikke særligt konkret.

Men hvordan skal det nedlukkede erhvervsliv tjene sine penge ind igen? Det svar stod den magtbekæmpende Pernille Vermund alene med. Bemærkelsesværdigt, når der ellers skulle være en fælles forståelse for – på tværs af partierne – at gribe morgendagen med værktøjer, som de fleste har kendt til i længere tid end Nye Borgerlige.

 

For S har det [coronakrisen] været en win/win-situation, hvor autoritetstroen er forstærket, og vælgermaksimeringen har båret frugt
_______

 

Det vidner om manglende vilje hos de etablerede partier til at tænke ud af boksen i stedet for i vælgerspekulationer. Det evige fokus på stemmemaksimering har navnligt været anført af den socialdemokratiske regering, der allerede fra nedlukningens dag ét gik efter at positionere sig så attraktivt som muligt for vælgerskaren. For S har det været en win/win-situation, hvor autoritetstroen er forstærket, og vælgermaksimeringen har båret frugt.

Alternativet vil, i skikkelse af Franciska Rosenkilde, have en grøn og bæredygtig model på bordet. Et insisterende træk, som markerer Alternativets klimadagsorden midt i sossernes nøleri på selvsamme område. Men kan og vil det batte at lade en grøn tilgang genåbne landet? Det afhænger af, hvor mange gaver statsministeren vil finde til støttepartierne for til gengæld at beholde roret.

Det synes jo helt og aldeles solidarisk at hævde, at vi er i samme båd. Side om side. Men der er over det sidste år sket en yderligere polarisering mellem den private og offentlige sektor, hvor sidstnævnte – vanen tro – favoriseres af regeringen og dennes støttepartier i et ideologisk korstog på meget dumdristig vis.

 

Er folkesundheden vigtigere end friheden? Absolut nej. Individets sundhed er et personligt ansvar – og ikke statens
_______

 

Men en global krise har behov for globale løsninger. Når et land går i rødt – sammen med alle andre lande – ud fra en arbitrær og disproportional præmis, er der brug for en samlet global løsning for individets frie bevægelighed. Løsningen kom til sin ret, da Ole Birk Olesen ihærdigt slog et slag for den blødende turistbranche og oplevelsesøkonomien, der står lige ved en skillevej, hvor de katastrofale følger truer levebrødet.

Desuden må man spørge: Er folkesundheden vigtigere end friheden? Absolut nej. Individets sundhed er et personligt ansvar – og ikke statens. Alligevel dannes konsensus om et konsekvent regeltyranni, der bliver sværere og sværere at se sig ud af. Ingen borgere eller sektorer har måttet tage ansvar under krisen. Alt er blevet styret og dikteret i en detailregulering, som rammer skævt: De unges trivsel er på spil. Levelysten demotiveres i en bekymrende grad, som efter sigende er ubegribelig og svær at sætte ord på.

For den generation af unge, som skal vende tilbage til et åbent land igen, bliver alt ikke just godt over natten. De skal ud på en længere vej for at sikre deres psykiske kunnen og sociale omgangsform. De kommer ikke til at klare skærene takket være staten og Mette Frederiksen, men på trods af hende. Det er et historisk svigt af en hel generation, som nu klientgøres af systemet.

Af partilederdebatten blev det krystalklart, at kompromissets kunst og den nådesløse pragmatisme dominerer og ikke stiller nogen tilfredse – hverken på Christiansborg eller ude i virkeligheden. ◼

 

Alt er blevet styret og dikteret i en detailregulering, som rammer skævt: De unges trivsel er på spil
_______

 

Annika Skov (f. 1992) er kampagneformand for Liberal Alliances Ungdom og arbejder til dagligt som grafisk designer. ILLUSTRATION: Sofie Carsten Nielsen (RV), Ole Birk Olesen (LA), Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) debatterer coronakrisen sammen med de andre partiledere på årsdagen for første nedlukning, på Statens Museum for Kunst i København, torsdag den 11. marts 2021. [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]