Camilla Gregersen: Ja tak til DF’s kulturudspil om mere viden om kulturarv, men lad kulturen sprælle og udfordre os

Camilla Gregersen: Ja tak til DF’s kulturudspil om mere viden om kulturarv, men lad kulturen sprælle og udfordre os

15.04.2021


Det er selvfølgelig let bare at smile ad de stereotype billeder af frikadeller og en alvorlig Messerschmidt foran Kronborg som nationens vogter i DF’s nye kulturudspil. Alligevel vil jeg jeg gerne anerkende det kulturpolitiske engagement, der ligger bag udspillet. Det er forfriskende og tiltrængt, at der er et politisk parti, der forholder sig til kulturpolitik. Men DF må jo så samtidig acceptere, at der kan komme sprællende kultur, viden og forskning, som måske ikke bekræfter partiets holdninger.



Kommentar af Camilla Gregersen, formand for DM

Dansk Folkeparti mener, at der er brug for en ny model for statsstøtten til museer, hvor det undersøges, hvor stort behovet er for at tilføre flere statsmidler til støtteordningen: ”En række museer og kulturinstitutioner er omfattet af midlertidige bevillinger, og deres videre skæbne er afhængig af fornyede finanslovsbevillinger. År for år eller få år af gangen, skal disse institutioner frem med tiggerskålen.”, skriver DF blandt andet i deres nye kulturudspil.

Det er absolut på tide, at der kommer en større interesse for vores museer, hvor stram økonomi gør langtidsplanlægning vanskelig og medvirker til ringe ansættelsesforhold trods vores medlemmers flotte arbejde på området. Jeg kan kun være enig med DF, når de skriver, at der ikke findes midler nok til at sikre alle fem søjler i museumsloven: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Jeg er også enig i, at der ikke i den nuværende museumslov tages højde for nye museumsaktiviteter, som springer ud af den folkelige interesse for den stedbundne kultur og nye erkendelser. Alene af den grund skal DF have tak for at bringe kulturpolitikken mere på banen.

 

Der harceleres over identitetspolitik i DF’s udspil, men hele udspillet ånder identitetspolitik, hvor der skal værnes om den danske folkesjæl, og hvor der appelleres til bestemte vælgergrupper
_______

 

Det er dog tydeligt, at det særligt er nogle bestemte kulturinstitutioner, som falder i DF’s politiske smag. Og at det er dem, der skal have flere bevillinger, mens kunstmuseer som Arken, Louisiana, Glyptoteket og Designmuseet nok ville kunne se frem til en markant bevillingsmæssig nedgang, hvis det stod til DF alene. Oplægget bærer i det hele taget præg af en eklektisk tilgang, hvor nogle ting indenfor kulturområdet, som falder i DF’s smag, skal højnes, mens andet skal nedprioriteres eller helt fjernes.

Der harceleres over identitetspolitik i DF’s udspil, men hele udspillet ånder identitetspolitik, hvor der skal værnes om den danske folkesjæl, og hvor der appelleres til bestemte vælgergrupper.

Vi skal ikke sætte verden i stå
Hovedlinjen i DF’s kulturudspil er, at det er verden af i går, der skal fastfryses. DF finder, at ”Flere af de givne vilkår og fællesskaber, vi danskere er født ind i, har de seneste 150 år været under et stærkt pres.” Det er jo pudsigt netop i denne periode, vi har haft vores grundlov, og hvor det danske demokrati har vokset sig stærkt og i dag står som en grundlæggende værdi i vores samfund. Ligeledes havde kvinderne ikke stemmeret for 150 år siden.

DF mener også, at Dansk Sprognævn i for høj grad følger det danske sprogs udvikling og accepterer for mange engelske udtryk i det danske sprog. Sprog er dog ikke en statisk størrelse. Vores sprog er sammensat og befrugtet af mange andre landes sprog, ligesom dansk også bl.a. har påvirket engelsk i tidligere tider. Skal vi fx forbyde ordet TV – en forkortelse for fransk/engelsk ”TeleVision” – eller skal vi droppe ordet fjernsyn, som har sin oprindelse i det tyske sprog? Skal vi have dobbelt a igen i stedet for bolle å, eller skal vi tilbage til en tid, hvor u og v var det samme bogstav?

Vi skal bruge sproget, men ikke sætte hegn op om det, og det er vanskeligt at forestille sig et succesfuldt sprogpoliti på arbejdspladser og værtshuse i Danmark – det ville være meget udansk for at blive i DF’s terminologi. Det er al ære værd at ville styrke vores sprog, men det gør vi ikke ved at sætte hegn op om det. Det gør vi dog ved at bruge sproget kreativt, fx i teater og litteratur og debat.

 

Det lyder i mine ører som om, DF ønsker, at seksualitet og kønsidentitet skal gøres til tabuer, som man ikke må snakke om hverken i forsknings- undervisnings- eller samfundsregi
_______

 

Ophidselse over kønsforskning
Faget ’Kønsstudier’ på Aarhus Universitet benævner DF som ”venstreradikal pseudovidenskab,” og der skal slås hårdt ned på undervisning i queer- og transteori, fat studies og sex-apps. KVINFO skal helt fratages offentlige midler, og kommende pædagoger må ikke lære noget om ’kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer.”

Det lyder i mine ører som om, DF ønsker, at seksualitet og kønsidentitet skal gøres til tabuer, som man ikke må snakke om hverken i forsknings- undervisnings- eller samfundsregi. Men tabu og fortielse har aldrig gjort noget godt for os, og der er faktisk brug for det stik modsatte. Der er brug for, at det bliver helt legitimt at forholde sig til ligestilling og kønsopfattelser.

Det sidste år har #MeToo illustreret, hvor mange seksuelle overskridelser, der ikke har været fremme før. Det var helt ærligt på tide, at vi tog det op, og jeg er taknemmelig for de mange dygtige medlemmer i DM, der arbejder med og interesserer sig for ligestilling.

Det er også helt naturligt at have normkritik på en professionshøjskole, for det er et redskab til at problematisere fx homofobi, sexisme og negativ social kontrol. Og det er relevant at lære kommende pædagoger og lærere, at de skal selvstændiggøre børn og elever til at tage individuelle valg, som ikke er underlagt samfundets vaneforestillinger, hverken når det kommer til seksualitet, køn eller øvrig ageren. Jeg mener, at vi i et demokrati har en forpligtelse til at søge den nye viden og ruste de kommende generationer til at være nysgerrige på udviklingen, samtidig med at vi beskytter den enkeltes frihed.

Så: Ja tak til viden om kulturarv, men lad kulturen sprælle og udfordre os. Dansk Folkeparti får fuld opbakning fra mig til ønsket om at styrke viden om vores samfund og kulturarv. Kulturen har længe været underprioriteret politisk og efter årelange besparelser på kulturområdet har ingen endnu dristet sig til at tale om geninvestering. Så tak for den del i udspillet! Men Dansk Folkeparti må jo så samtidig acceptere, at der kommer sprællende kultur, viden og forskning, som måske ikke bekræfter partiets holdninger. ■

 

Kulturen har længe været underprioriteret politisk og efter årelange besparelser på kulturområdet har ingen endnu dristet sig til at tale om geninvestering. Så tak for den del i udspillet!
_______

 



Camilla Gregersen (f. 1976) er formand i DM, næstformand i Akademikerne, næstforkvinde i Kvinderådet, medlem af Dataetisk Råd. Uddannet: cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018). [FOTO: Eget pressefoto]