Jan Kristoffersen: Regeringens nye epidemilov sætter grænser for, hvor (over)forsigtigt de kan genåbne Danmark

Jan Kristoffersen: Regeringens nye epidemilov sætter grænser for, hvor (over)forsigtigt de kan genåbne Danmark

03.04.2021




Da coronaen ramte, bebudede regeringen, at sundhedsmyndighederne i deres anbefalinger skulle følge et ekstremt forsigtighedsprincip. Nogle har bl.a. på den baggrund fundet regeringen decideret overforsigtig. Men mange glemmer, at med den nye epidemilov har regeringen nu selv indvilget i at underlægge sig det klassiske proportionalitetskrav – og det sætter grænser for, hvor forsigtigt de kan gå frem.

Kommentar af Jan Kristoffersen (Å)

NÅR REGERINGEN og støttepartierne bliver kritiseret for at være “overforsigtige”, som fx Søren Pape fremfører det i partilederrunden på TV2, og som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen også ivrigt skriver i både BT og på Twitter, er det som om, at kritikerne glemmer, hvad der egentlig står i den lov, som de vedtog i sidste måned, og som trådte i kraft den 1. marts 2021. For i den nye epidemilov findes der faktisk en mekanisme, der sætter en juridisk grænse for, hvor langt myndigheder, regering og folketing kan gå med restriktioner i forsigtigheden og tryghedens navn. Det gælder fx, hvor langt de kan gå med tvang, forsamlingsforbud og restriktioner for erhvervslivet eller offentlige institutioner.

Selvom vedtagelsen af den nye epidemilov vakte panik og blev stærkt kritiseret for adgangen til at anvende tvang i dagene op til vedtagelsen af fx Nye Borgerlige og aktivisterne fra Men In Black, blev nogle af de mekanismer, der netop skulle sikre, at beføjelserne til at anvende tvang ikke blev misbrugt, glemt i råberiet på sociale medier.

Den første sikring mod et sådant misbrug i epidemiloven er selvfølgelig den parlamentariske kontrol med adgangen til at bruge restriktioner. I perioden marts 2020 – marts 2021 har ministeren på egen hånd kunne diktere alle restriktioner, ordre og anbefalinger – lige fra afstanden mellem gæsterne på restauranter til aflivningen af mink. Det er der sat stop for, da alle restriktive tiltag skal godkendes i epidemiudvalget, som er proportionelt sammensat i forhold til mandaterne i folketinget. Sikringen har allerede vist sit værd, da regeringen måtte opgive sine planer om at tvangsteste i Voldsmose. Her satte både Venstre og Enhedslisten foden ned.

 

Før den 1. marts 2021, var proportionalitet et princip, som svævede over embedsførelsen i statsapparatet
_______

 

Den anden og lige så vigtige sikring er domstolskontrollen med Folketinget. For hvad sker der, hvis den parlamentariske kontrol svigter, og et flertal i Folketinget vedtager restriktioner, der går ud over det rimelige i situationen? Så er det domstolene der i sidste ende skal erklære lovgivning eller myndighedsudøvelse for ulovlig eller ugyldig.

Hvis der fx skulle opstå et flertal i udvalget bestående af SF, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkepart, der godkendte isolation af alle beboere i Voldsmose og Mjølnerparken på baggrund af et stigende antal smittede i området, ville et sådant tiltag kunne udfordres ved domstolene og med en vis sandsynlighed også kunne blive kendt ulovligt, da formålet med tiltaget ville kunne opnås med mindre indgribende midler som fx isolation af smittede.

Domstolene er generelt meget forsigtige med at dømme love ulovlige, fordi ’ingen over eller ved siden af Folketinget’ stadig er en grundtanke, som mange stadig tænker som fundamental i dansk demokrati. Men domstolene bør selvfølgelig sidestilles med Folketinget, og med de nye bestemmelser i epidemiloven får domstolene en mere aktiv rolle i at holde regeringen i ørerne, så den ikke bliver for indgribende og dermed ’forsigtig’ i sit forsøg på at stoppe smittespredningen.

FØR DEN 1. MARTS 2021, var proportionalitet et princip, som svævede over embedsførelsen i statsapparatet. Proportionalitet som forenklet sagt betyder, at du ikke må skyde gråspurve med kanoner – midler skal stå i et rimeligt forhold til det, du vil opnå.

 

Regering og folketing [er] pr. lov forpligtet til kun at iværksætte “rimelige” restriktioner, og et ekstremt forsigtighedsprincip er ikke længere en lovlig strategi
_______

 

Nu er det et princip, som står i den nylige epidemilov, og årsagen til det skal måske findes i den magtkamp, der foregik mellem Statsministeriet og Sundhedsministeriet i de skæbnesvangre dage i februar og marts måned 2020. Den 14. marts 2020 sendte departementschef Per Okkels en mail til Sundhedsstyrelsen, hvor Søren Brostrøm blev bedt om at tilsidesætte proportionalitetsprincippet til fordel for et ekstremt forsigtighedsprincip.

Proportionalitetsprincippet har som nævnt altid været et grundprincip, som er indgroet i en sund forvaltningspraksis, og som også eksisterer i EU-retten. Derfor vakte det selvfølgelig også røre, at der kom en direkte ordre om at forlade dette princip. Men som en god embedsmand kunne Søren Brostrøm selvfølgelig ikke gøre andet end at parere ordre. For det må nok være tvivlsomt, om sådan en ordre kunne siges at være åbenbart ulovlig, for havde ordren været åbenbart ulovlig, skulle Søren Brostrøm have sagt nej til at udføre ordren.

Ligegyldig hvad er der efter den 1. marts 2021 ikke den store tvivl om, at en direkte ordre om at forlade proportionalitetsprincippet vil være ulovlig og i strid med epidemiloven §§ 12, stk. 3, og 23, stk. 3, hvor proportionalitetsprincippet er beskrevet: “Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være ….”

Af de nævnte bestemmelser fremgår det, at restriktioner skal være nødvendige, så kortvarige så muligt og stå i et rimeligt forhold med situationen. Den mindst indgribende og skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis den er tilstrækkelig til at opnå formålet, og foranstaltningen skal ophæves, når den ikke længere er nødvendig. Dermed er regering og folketing pr. lov forpligtet til kun at iværksætte “rimelige” restriktioner, og et ekstremt forsigtighedsprincip er ikke længere en lovlig strategi.

 

Det fremgår fx af rammeaftalen, at coronapas er påkrævet i forhold til udendørs servering pr. 21. april, hvilket kan undre, grundet den mindre risiko for smitte ved ophold udendørs
_______

 

DEN 22. MARTS 2021 lavede regeringen og alle folketingets partier en rammeaftale for genåbningen. En vigtig aftale, som Danmark i den grad havde brug for. Men udmøntningen af den aftale er også første gang, at den nye epidemilov skal testes i praksis. For selvfølgelig får partilederne ikke tænkt alle detaljer igennem, når rammerne for genåbningen skal fastlægges i en sen nattetime på Christiansborg, og så er det forhåbentlig her, at det lovfæstede proportionalitetsprincip kommer til sin ret.

For der er da nogle ting, som ikke umiddelbart står i et rimeligt omfang med restriktionen. Det fremgår fx af rammeaftalen, at coronapas er påkrævet i forhold til udendørs servering pr. 21. april, hvilket kan undre, grundet den mindre risiko for smitte ved ophold udendørs. I praksis bliver det da også noget af en opgave for den enkelte restauratør at holde øje med, hvem der går til og fra bordene, når vi taler udendørs servering. Det står ikke klart, at et sådant indgreb er det mindst muligt indgribende tiltag til at opnå en tilsvarende mindre smitte i samfundet.

Det er trods alt nemmere at kontrollere for et coronapas ved en dør til et museum eller i selve baren ved bestilling. Så hermed en opfordring, når rammeaftalen skal udmøntes i praksis af embedsværket i Erhvervsministeriet: Husk at der gælder et proportionalitetsprincip, og at restriktionen skal stå mål med formålet i situationen, og denne gang kan det princip ikke afviges til fordel for et ekstremt forsigtighedsprincip. ■

 

En opfordring, når rammeaftalen skal udmøntes i praksis af embedsværket i Erhvervsministeriet: Husk at der gælder et proportionalitetsprincip, og at restriktionen skal stå mål med formålet i situationen
_______

 





Jan Kristoffersen (f. 1974) er medlem af Skatterådet og kandidat til Europa-Parlamentet for Alternativet