Jørgensen, Zwisler og Østrup: Minksagen tydeliggjorde de eksisterende mangler i vores politiske og administrative system

Jørgensen, Zwisler og Østrup: Minksagen tydeliggjorde de eksisterende mangler i vores politiske og administrative system

15.01.2021


Det er et stort problem, at embedsværket i dag er blevet stadig mere fokuseret på politiske processer – og ikke på jura og økonomi, som er helt centralt. Minksagen tydeliggjorde, hvordan embedsværket trænger til fornyelse, hvis den offentlig styring ikke skal kollapse. Løsningen ligger blandt andet i at styrke den faglige kompetence i vores offentlige styring.



Kommentar af Finn Østrup, Jørgen Jørgensen og Jesper Zwisler

FORLØBET I MINKSAGEN viser på eksemplarisk vis, at vi har alvorlige mangler i vores politiske og administrative system. Den udstiller nemlig en mangel på faglig kompetence i administrationen, en manglende respekt for lovgivning, og endelig udstiller minksagen en mangel på demokrati. For interessenter – i dette tilfælde minkerhvervet – inddrages ikke længere tilstrækkeligt i beslutninger i vores offentlige system.

Smitten mellem minkfarme samt mellem mennesker og mink eskalerede gradvist fra juni til november. Det burde derfor gennem lang tid have stået klart, at en total aflivning af alle minkbesætninger af sundhedsmæssige grunde kunne komme på tale. Allerede lang tid før den 3. november, hvor det famøse møde i regeringens koordinationsudvalg med Mette Frederiksen for bordenden fandt sted, burde der have været udarbejdet en drejebog for, hvad der skulle gøres, og hvad der skulle tages stilling til, hvis en total aflivning skulle blive aktuel. Embedsapparatet og ministrene burde lang tid før mødet have taget stilling til spørgsmål som fx lovhjemmel og erstatning.

Længe før den 3. november burde der også have været fremlagt et lovforslag i Folketinget, der gav lovhjemmel til at aflive alle mink. Folketinget kunne dermed have haft god tid til at drøfte forslaget og indhente supplerende vurderinger. Minkerhvervet selv burde også have været inddraget i arbejdet. Både af demokratiske grunde samt for at få beslutninger af høj kvalitet er det vigtigt, at interessenter inddrages i den offentlige beslutningsproces.

 

Der har gennem mange år været en udvikling, hvor offentlige beslutninger i stigende grad træffes i lukkede rum uden forbindelse med det omgivende samfund. Det er simpelthen ikke længere kutyme at høre på interessenter blandt de offentlige beslutningstagere
_______

 

Et grundlæggende spørgsmål i minksagen er derfor: Hvorfor blev indgrebet ikke forberedt lang tid i forvejen? Man havde den fornødne viden til at forudse problemet.

Efter vores opfattelse viser forløbet en mangel på faglig kompetence i administrationen mere generelt. Hvis der havde været embedsfolk med en dyb faglig kompetence, ville de løbende have fulgt udviklingen og have været klar over de interesser, som stod på spil.

Forløbet udstiller også en høj grad af selvtilstrækkelighed i embedsapparat. Der burde have været daglig kommunikation til interessenterne, i dette tilfælde minkerhvervet. Der har gennem mange år været en udvikling, hvor offentlige beslutninger i stigende grad træffes i lukkede rum uden forbindelse med det omgivende samfund. Det er simpelthen ikke længere kutyme at høre på interessenter blandt de offentlige beslutningstagere.

For det tredje viser forløbet i minksagen et manglende kendskab til – og manglende respekt for – lovgivning og juridiske aspekter i det danske embedsapparat. Hvorfor i alverden er lovhjemlen til indgrebet ikke blandt de første spørgsmål, som bliver drøftet, inden der træffes en stor beslutning om aflivning af omkring 13 mio. mink?

En årsag kan være, at juridisk ekspertise ikke længere er i højsædet blandt embedsfolk. Blandt offentlige chefer er der i dag en overvægt af personer med politologisk baggrund, mens jurister samt også økonomer i stigende grad er trængt ud. En anden årsag kan være, at der mangler kendskab til den eksisterende lovgivning, fordi lovgivningen er vokset både i omfang og kompleksitet. Muligvis er lovgivningen blevet så kompliceret, at selv embedsfolk ikke længere evner at sætte sig ind i den.

At ministrene ikke spørger, om der er lovhjemmel, er måske mere forståeligt, for når ministre får forelagt et materiale, der lægger op til en bestemt løsning, bør de kunne gå ud fra, at lovgrundlaget er i orden. Derimod er det langt mindre undskyldeligt, når adskillige ministre efterfølgende udtaler, at det på grund af folkesundheden hastede med aflivningen, og at de derfor ikke kunne vente på lovgivningen.

Endelig kender vi – trods omfattende medieomtale og ministerafgang – kun sagen fra regeringen selv. Forløbet i minksagen viser et stort behov for en procedure, hvor det egentlige hændelsesforløb kan fastslås hurtigt.

 

Muligvis er lovgivningen blevet så kompliceret, at selv embedsfolk ikke længere evner at sætte sig ind i den
_______

 

HVAD KAN VI SÅ LÆRE AF DETTE FORLØB? I vores aktuelle bog ”Fornyelse eller kollaps?” leverer vi en omfattende analyse af den danske politiske og administrative beslutningsproces. Det er vores konklusion, at der er et stort og presserende behov for forandring. Det er – som angivet med bogens titel – et spørgsmål om enten fornyelse eller kollaps for den offentlige styring i Danmark.

Vi mener, at der bør sættes ind på fire områder: (1) fagligheden i den offentlige beslutningsproces skal styrkes, (2) der er behov for nye værktøjer til styring i den offentlige sektor, (3) der skal være en ny tilgang til offentlig budgetpolitik, og (4) man bør iværksætte effektive tiltag for at mindske den offentlige administration og mængden af offentlige regler.

Det havde været muligt at undgå minksagen – samt en række andre, måske endnu mere graverende, sager og afgørelser – hvis flere af vores 22 konkrete forslag fremlagt i ”Fornyelse eller kollaps?” var blevet gennemført.

Et forslag i bogen er, at man bør nedsætte udvalg med repræsentanter for de involverede parter, som løbende kan diskutere lovgivning på forskellige områder. Det havde været naturligt med et sådant udvalg for minkerhvervet. Et udvalg med repræsentation fra interessenterne ville have medført grundigere forberedelse.

Et andet forslag er, at ministre bør modtage information gennem flere kanaler og ikke blot gennem én person, nemlig departementschefen. Hvis ministeren modtager rådgivning fra en kreds af personer – og ikke kun fra departementschefen – er der mindre risiko for fejl, herunder også risiko for fejl som i den foreliggende minksag. Fødevarestyrelsen kunne i så fald have rettet direkte henvendelse til ministeren om sine juridiske bekymringer.

Vi foreslår også, at ministre ansætter et antal særlige faglige rådgivere. Det havde været naturligt, hvis fødevareministeren havde ansat en særlig faglig rådgiver med det formål udelukkede at følge corona-situationen, herunder hos minkbestanden. Konsekvensen havde været en grundigere forberedelse på den alvorlige udvikling, der i sidste ende fandt sted.

Det er et hovedbudskab i bogen, at der i embedsværket bør være større fokus på faglig kompetence, herunder kendskab til jura. Det er et stort problem, at embedsværket i dag er blevet stadig mere fokuseret på politiske processer – og ikke på jura og økonomi. Embedsværkets opgave burde være at sikre det faglige input i den offentlige beslutningsproces. I stedet har arbejdet i administrationen i stadig højere grad haft fokus på tiltag, der kan få politikere til at præsentere sig godt i offentligheden.

 

I en undersøgelse viser vi i vores bog, at det er ca. halvdelen af de danske departementschefer og styrelseschefer, der ved deres udnævnelse ikke har kendskab til det område, som de sættes til at lede
_______

 

I minksagen har der tilsyneladende manglet kendskab til de gældende lovregler. Det er her et problem, at lovgivningen er blevet for kompliceret. I vores bog foreslår vi, at interessenter inddrages i processen med at forenkle offentlige regler. Hidtil er regelsanering foregået ved, at embedsfolk har stået for arbejdet med at gøre regler simplere. Det har de ikke været gode til. I stedet bør man lade interessenterne stå for regelforenklingen. I tilfældet med minkerhvervet burde erhvervet have været inddraget.

For at sikre faglighed foreslår vi derfor også, at topembedsmænd udnævnes på grundlag af faglig kompetence og ikke på baggrund af politiske kriterier eller ud fra en mere luftig management-erfaring. Fx blev der den 1. august 2020 ansat en chef for Fødevarestyrelsen, der ingen erfaring havde med hensyn til fødevarer. Det er ikke optimalt.

I en undersøgelse viser vi i vores bog, at det er ca. halvdelen af de danske departementschefer og styrelseschefer, der ved deres udnævnelse ikke har kendskab til det område, som de sættes til at lede. Ville minksagen have fået et andet forløb, hvis vi i spidsen for Fødevarestyrelsen havde haft en chef med et dybt fagligt kendskab til området? Det er vores påstand.

Sidst men ikke mindst viser minksagen, at det er nødvendigt med en effektiv og hurtig procedure for belysning af sager og placering af ansvar. Den oplagte løsning er, at Folketinget bør have mulighed for at iværksætte høringer, og at der ved disse høringer også kan stilles spørgsmål til involverede embedsfolk.

Gennem høringer organiseret i regi af Folketinget er der mulighed for hurtigt at belyse sagsforløb, hvilket vil være betryggende for tilliden til vores administrative og politiske system og dermed også for demokratiet. Juristernes og økonomernes fagforening DJØF mener, at det vil svække embedsfolks retssikkerhed, hvis de skulle udtale sig i høringer. Men er hensynet til embedsfolkene ikke et mindre problem i forhold til den grundlæggende udfordring, det er at bevare tilliden til vores institutioner – og dermed til demokratiet og velfærdssamfundet? Det mener vi. Minksagen viser, hvor galt det ellers kan gå. ■

 

Embedsværkets opgave burde være at sikre det faglige input i den offentlige beslutningsproces. I stedet har arbejdet i administrationen i stadig højere grad haft fokus på tiltag, der kan få politikere til at præsentere sig godt i offentligheden
_______

 



Finn Østrup (f. 1951) er cand. polit. og har tidligere arbejdet i blandt andet Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet. Senest har han arbejdet på Copenhagen Business School (CBS), fra 2008 som professor. Han blev dr. merc. i 2002. Han har skrevet et stort antal bøger og artikler om blandt andet finansielle forhold og international økonomi.

Jørgen Jørgensen (f. 1950) er cand. polit. Han har arbejdet i blandt andet Landbrugsministeriet og Indenrigsministeriet og har været direktør for Rigshospitalet og for Aarhus Universitet.

Jesper Zwisler (f. 1962) er cand. scient. pol. Han har arbejdet blandt andet som socialdirektør og kommunaldirektør i flere kommuner og har været departementschef i Social- og Integrationsministeriet. Han er i dag kommunaldirektør i Herlev Kommune. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen på pressemøde, mandag den 23. marts [Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix]