Jurist Sanne Møller: 288 børns retssikkerhed bliver glemt i det danske system

Jurist Sanne Møller: 288 børns retssikkerhed bliver glemt i det danske system

02.12.2021

.

Forkerte afgørelser i sager om handicappede børn, der hjemmetrænes, hober sig op i det danske system. Konsekvensen af de forkerte afgørelser og ikke mindst den forlængelse af sagsbehandlingen, det medfører, er, at børn, der fra fødslen har været sat tilbage i udvikling, ikke får den rette hjælp i rette tid, og derfor ikke får udnyttet det potentiale, de trods alt har. Det er en krænkelse af deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen – og i øvrigt i strid med alle de principper, der normalt gælder for udsatte børn i Danmark.



Kommentar af Sanne Møller, jurist og partner i Embedsværket

FORESTIL DIG at Folketinget laver en regel, der vedrører dig, dit handicappede barns helbred og din families økonomi. Desværre sker der mange fejl, så den hjælp, dit barn får, er den barnet havde brug for for 1,5 år siden, du får ikke den lovede betaling, til gengæld bruger du virkelig langt tid at være minijurist og på at klage til kommunen.

Folketinget havde lovet at følge op på om loven nu virkede efter hensigten, men det bliver udsat. Fra 2012 til 2016 til 2019. Da evalueringen endelig kommer, og dokumenterer meget af det, som du længe har vidst var galt, bliver resultaterne mistolket, bekymringerne underdrevet og konklusionerne misvisende. Men værst af alt: Rapporten bliver glemt.  

Det er kort fortalt sådan, det er at være forældre til de 288 børn med handicap, der hjemmetrænes i Danmark i 2021.

Hold øje med andelen ikke antallet
Hjemmetræningslovgivningen blev indført i 2008 og skulle have været evalueret i 2012, men noget andet var vigtigere, så Folketinget udsatte evalueringen til 2016 – og så igen til 2019. Endelig i vinteren 2018/19 skulle Ankestyrelsen undersøge den seneste lovændring.

Det er nu, det bliver nemt at overse, at der er noget galt. Opgørelsen viser blandt andet, at der var fejl i 17/19 (89 pct.) klagesager om godkendelse/ophør af hjemmetræning, og i 6/7 (86 pct.) klagesager om tabt arbejdsfortjeneste. Antallet er ganske vist ikke stort, men de udgør en overordentligt stor del af alle sager. Og hvis Ankestyrelsen virkelig mente, at sagerne ikke var repræsentative, burde man nok have valgt en anden metode.

Ankestyrelsen undersøgte i alt 45 klagesager med i alt 63 delafgørelser fra en 1,5-års periode. Med 245 hjemmetrænende familier i alt i 2018, svarer det til en gennemgang af en sag fra ca. 20 pct. af alle modtagere af hjemmetræning. De 45 klagesager udgjorde samtidig 50 pct. af alle hjemmetræningsklagesager i Ankestyrelsen i perioden. Ingen andre områder har fået gennemgået så stor en andel af alle afgjorte sager.

Samlet ser Ankestyrelsens fund således ud – mine tilføjelser med rødt:



Som det ses, fik kommunerne stadfæstet 15 ud af 63 sager – svarende til 24 pct. – og dermed omgjort deres afgørelser i 76 pct. af klagesagerne. En uhørt høj andel fejl, selv for børnehandicapområdet, hvor der normalt findes alvorlige fejl i ca. 50 pct. af klagesagerne.

 

Af uafklarede årsager reagerer ingen i Ankestyrelsen på, at der er fejl i 48 ud af 63 delafgørelser. Det burde være åbenlyst, at det er et alvorligt problem, at kommunerne ikke formår at træffe lovlige afgørelser
_______

 

Af uafklarede årsager reagerer ingen i Ankestyrelsen på, at der er fejl i 48 ud af 63 delafgørelser. Det burde være åbenlyst, at det er et alvorligt problem, at kommunerne ikke formår at træffe lovlige afgørelser. Ikke mindst fordi undersøgelsen blandt andet omfatter tillid og samarbejde mellem kommunerne og forældrene. Det er ødelæggende for tilliden til kommunen, når den hele tiden træffer ulovlige afgørelser.

Omfanget af omgjorte klagesager berøres ikke i rapportens konklusionen og socialministeren orienteres ikke. I stedet sendes rapporten med ovennævnte figur gemt på side 41, uden følgebrev, til Socialministeriet i marts 2019, som en måned senere sender den videre til Folketingets Socialudvalg, der har bestilt rapporten. Umiddelbart derefter udskrives der folketingsvalg, og en ny minister og nyt socialudvalg tiltræder. Socialudvalget har i november 2021 stadig ikke behandlet den rapport, som de selv har bedt om.

Der er ingen reel retssikkerhed for familier, der hjemmetræner
I teorien er hjemmetræningsordningen en lille juvel i dansk sociallovgivning. Den giver forældre til børn med handicap mulighed for at træne deres barn til en bedre funktionsevne i hjemmet, med et personligt tilrettelagt program og med betydeligt færre daglige skift og afhængigheder af sygdom, busser og institutioner, end hvis barnet havde fået et offentligt specialdagtilbud. For børn, der er meget sårbare og følsomme for miljøskifte, er det en enorm fordel. For forældrene opleves det som frihedssættende, at de kan tilrettelægge hjælpen efter barnet, og ikke barnet efter hjælpen.

I praksis oplever forældrene, at kommunerne ikke kender til, eller ikke bryder sig om hjemmetræning, at de bliver modarbejdet, afgørelser træneret, og i nogle tilfælde trues forældrene med fratagelse, hvis de søger om flere ydelser.

Forældrene modtager flere og mere forkerte afgørelser end nogen andre i dansk socialret. Kommunerne har fjernet (eller besværliggjort) adgangen til hjemmetræning og tager det handicappede barn som gidsel, når de træffer forkerte og åbenlyst ulovlige afgørelser, som så skal bruge lang tid i klagesystemet.

Konsekvensen af de mange forkerte afgørelser, og ikke mindst den forlængelse af sagsbehandlingen, det medfører, er, at børn, der fra fødslen har været sat tilbage i udvikling, ikke får den rette hjælp i rette tid, og derfor ikke får udnyttet det potentiale, de trods alt har. Det er en krænkelse af deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen – og i øvrigt i strid med alle de principper, der normalt gælder for udsatte børn i Danmark.

Familier, der hjemmetræner, har siden starten i 2008 haft stor opbakning fra Folketingets politikere, og skiftende socialministre har ved skrivelser og hyrdebreve forsvaret forældre og børns rettigheder, når kommunerne forsøgte at begrænse hjemmetræning med praksis. Alligevel er det lykkedes kommunerne de facto at fjerne rettighederne. Ikke mindst som følge af den glemte rapport om hjemmetræning. Det er retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt.

Børn der hjemmetrænes udsættes for et tredobbeltsvigt. Først krænkes deres rettigheder af forkerte afgørelser fra kommunerne, dernæst negligeres deres evaluering af Ankestyrelsen, og til sidst glemmes de af ministeriet og/eller socialudvalget.

I en velfungerende retsstat bør der ikke findes lovgivning, som den udøvende magt ikke eller kun modvilligt efterlever, og som den (administrativt) dømmende magt ikke kontrollerer. ■

 

Børn der hjemmetrænes udsættes for et tredobbeltsvigt. Først krænkes deres rettigheder af forkerte afgørelser fra kommunerne, dernæst negligeres deres evaluering af Ankestyrelsen, og til sidst glemmes de af ministeriet og/eller socialudvalget
_______

 



Om rapporten ”Retssikkerhed for børn der hjemmetræner”:
Embedsværket har, på vegne af foreningen Hjernebarnet, der varetager hjemmetrænende familiers interesser, undersøgt omstændigheder, der modarbejder at hjemmetræning kan fungere, som forudsat af Folketingets politikere og stillet forældrene til de berørte børn i udsigt.

Uhørt høje fejlprocenter, strukturel underminering og krænkelse af Børnekonventionen er blandt fundene – Flytning af myndighed og forenkling af administrationen er blandt løsningsforslagene.
Rapporten kan læses her:
https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/74-rapport-om-retssikkerhed-for-boern-der-hjemmetraenes

Cand. Jur. Sanne Møller f.1976, Partner i Embedsværket der leverer juridisk analyse, ledelsessparring og undervisning på det udsatte og specialiserede børneområde. Sanne Møller er tidligere advokat med speciale i handicapret, og chefjurist i Københavns Kommune. [FOTO: Eget pressefoto/ Kasper Løjtved]