Karina Adsbøl (DF): Regeringens velfærdslov er ren symbolpolitik fremsat midt i en kommunalvalgkamp

Karina Adsbøl (DF): Regeringens velfærdslov er ren symbolpolitik fremsat midt i en kommunalvalgkamp

19.11.2021


Socialdemokratiet vil gerne fremstå som Danmarks garant for velfærdssamfundet, men forslaget om en velfærdslov, der automatisk hæver det offentlige budget, er tom luft og ægte symbolpolitik. Og så blev det i øvrigt fremsat midt i en kommunalvalgkamp. Vi har behov for et ægte værn om fremtidens velfærd.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Karina Adsbøl

SÅ LÆNGE DET ikke sikres, at pengene går til reelle forandringer og forbedringer for sårbare, mennesker med handicap og ældre medborgere, ja, så batter velfærdsløfterne ikke noget. For hvad er det for en kvalitet, vi skal have i vores velfærd? Hvad får vi for de midler, der i dag bliver anvendt? Et gammelt ordsprog siger ”Follow the money”: Hvem følger pengene her; hvem følger op på kvalitet og service?

 

Jeg spurgte under første behandlingen af lovforslaget, om kommunernes serviceniveau som følge af lovforslaget ville blive øget i kommunerne, så fx fru Petersen ikke skal nøjes med rengøring hver tredje uge. Svaret blafrer stadig i vinden
_______

 

Jeg spurgte under første behandlingen af lovforslaget, om kommunernes serviceniveau som følge af lovforslaget ville blive øget i kommunerne, så fx fru Petersen ikke skal nøjes med rengøring hver tredje uge. Svaret blafrer stadig i vinden.

Derudover står der i lovforslaget under punktet om det økonomiske: »Lovforslaget vurderes således ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.« Vi ønsker i stedet midlerne øremærkes, så blandt andet vores ældre får reelle forandringer til det bedre.

Målrettede midler over velfærdslov
I Dansk Folkeparti vil vi meget gerne være med til at sikre, at velfærdsniveauet følger et stigende antal ældre, mennesker med handicap og flere børn, som skal passes i daginstitutionerne. For pengene skal rent faktisk gå til de velfærdsområder, hvor der er behov, så det bliver en reel velfærdslov og ikke bare en udgiftslov, som det er nu. Når hele grunden til, at man vil lave en sådan velfærdslov er, at der kommer flere børn og ældre, så skal en velfærdslov netop sikre, at der afsættes penge til disse områder. Og ikke bare går til flere DJØF’ere, konsulenter m.fl. og mere bureaukrati og administration. At der er garanti for, at hvis kommunerne får flere penge til eksempelvis ældreområdet, så bliver pengene også brugt til netop at gavne de ældre. Den garanti er fuldstændig fraværende i regeringens udkast til en velfærdslov. Og så skal vi naturligvis sikre, at pengene er i kassen, før de kan bruges. Det kender vi jo også fra vores egen husholdningskasse. Og det skal laves om, hvis Dansk Folkeparti skal kunne stemme for.

 

Det er således Dansk Folkepartis holdning, at løser vi i Danmark problemet med velfærdsydelser til udlændinge – og i DF har vi mange gode bud – så er der råd til velfærd for danskerne
_______

 

Vi skal også bruge pengene smartere og klogere. Vores dyrebare velfærdssamfund er bl.a. truet af, at der kommer folk hertil fra muslimske lande, der snylter på systemet. Samtidig har vi har al for mange udgifter til EU-borgere i form af SU og dagpenge. Løser vi de to problemer med penge til udlændinge, har vi muligheder for en meget bedre velfærd til danskerne, fordi vi får frigivet milliarder, der vil komme danskerne til gavn. Men de to problemer er ikke noget Socialdemokratiet har gjort noget ved de 2,5 år, de har haft magten. Det er således Dansk Folkepartis holdning, at løser vi i Danmark problemet med velfærdsydelser til udlændinge – og i DF har vi mange gode bud – så er der råd til velfærd for danskerne.

Flere kloge hænder og varme hjerter
Et andet stort problem, når det kommer til vores velfærdssamfund, er uddannelse af personale. Vi mangler simpelthen for mange hænder i sundheds- og plejesektoren, til at vi kan tilbyde danskerne den velfærd, de fortjener. Der er noget grundlæggende galt, når staten bruger flere og flere penge på den offentlige sektor, uden at borgerne kan mærke et velfærdsløft. Jo vist, der er også brug for flere midler – men lige så vigtigt er det, at kommunerne kan rekruttere kompetent arbejdskraft. Og den arbejdskraft skal ikke importeres fra udlandet, som andre partier lægger op til.

Social- og sundhedshjælpere skal tale det danske sprog og være en del af den danske kultur. Vi skal ikke rekruttere udenlandsk arbejdskraft til vores kernevelfærd, det er simpelthen et skråplan. I stedet skal vi lave ordentlig lovgivning, som sikrer flere uddannede til at varetage velfærdsjob. For det er i sidste ende de mænd og kvinder, der arbejder med velfærd, hvad enten det er på plejehjemmet, i dagplejen eller på fødegangen, der afgør om borgeren reelt mærker velfærd, når han eller hun har brug for det. Centrum for hele diskussionen om velfærd er den ansatte, der har kompetencerne og hjertet til at levere den velfærd, som danskerne fortjener.

 

Jo vist, der er også brug for flere midler – men lige så vigtigt er det, at kommunerne kan rekruttere kompetent arbejdskraft. Og den arbejdskraft skal ikke importeres fra udlandet, som andre partier lægger op til.
_______

 

Færre ydelser til udlændinge og godt uddannet velfærdspersonale er afgørende for vores velfærdssamfunds fremtid, men i forhold til regeringens forslag til en velfærdslov er det også i sig selv problematisk, at regeringen ikke forpligter sig til, at pengene til øget offentligt forbrug skal tjenes, før de kan bruges. Og så ønsker vi i Dansk Folkeparti en garanti i loven for, at de øgede offentlige udgifter målrettes de velfærdsområder, hvor behovet er. Hvis ikke regeringen kommer os i møde på de områder, så vil velfærdsloven ikke være andet end en udgiftslov.

Karina Adsbøl (f. 1976) er medlem af Folketinget siden 2011. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Karina Adsbøl har været ansat i Kolding kommune, hvor hun har kørt i hjemmeplejen som social- og sundhedsassistent. Hun er desuden uddannet advokatsekretær, 2014-2015, og har taget mellemlederkursus på IBC i Kolding. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen på Socialdemokratiets partikongres i Aalborg, søndag 19. september 2021. [Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix]