Morten Messerschmidt: Vi har reelt en retstilstand i Danmark, der er styret af det absolutte mindretal af partier på venstrefløjen, som deler menneskerettighedsdommernes abstrakte og outrerede syn på verden

Morten Messerschmidt: Vi har reelt en retstilstand i Danmark, der er styret af det absolutte mindretal af partier på venstrefløjen, som deler menneskerettighedsdommernes abstrakte og outrerede syn på verden

11.02.2021


Situationen i dag er uholdbar. Alle partier på Christiansborg på nær den ekstreme venstrefløj deler gerne brochurer ud, hvor man kan se alt det, de vil gøre for at stramme udlændingereglerne og udvise kriminelle. Men de siger ikke, at de samtidig accepterer en retstilstand, hvor det ikke er dem – men Menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg – der har det endelige ord. Sandheden er, at det store flertal accepterer at blive underkendt. Og det er selvsagt ikke demokratisk acceptabelt.


Kommentar af Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti

I ALLE STØRRE byer fylder romaer i gadebilledet. Foran supermarkeder og på vore gågader ser vi dem, ofte med et barn i armene eller krumbøjet foran et engangskrus som tiggere. Overalt i Nordeuropas større byer ser vi dem stille sig an som omrejsende i betleri – ofte til gene og ubehag for de fleste. Derfor strammede Folketinget også i 2017 betleriforbuddet i straffeloven, så tiggeri nu bliver straffet med ubetinget fængsel uden forudgående varsel. Før fik man en advarsel, hvilket de facto gjorde reglen uvirksom.

Folk, der søger til Danmark for ved lovligt arbejde at skabe sig en bedre tilværelse og blive en del af det danske samfund, er selvsagt velkomne. Men omrejsende i tiggeri er ikke. Det er et stort flertal i Folketinget – og formodentlig et endnu større flertal af danskere – enige om.

Men desværre er det ikke Folketinget, der bestemmer. Måske vil det overraske nogen – ikke mindst på Christiansborg, hvor man gerne dundrer over organiseret tiggeri. Men vil man vide, hvem der egentlig bestemmer, kan man med fordel besøge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside. Midt i januar afsagde domstolen (001-207377) nemlig dom over Schweiz, hvor en kvindelig roma var blevet idømt en bøde på 500 CHF for at tigge i det offentlige rum, og som efterfølgende blev fængslet i fem dage, da hun ikke betalte bøden.

 

Jeg føler mig overbevist om, at et flertal af danskere er mere enige med de tiggeri-love, vi har vedtaget i Folketinget, end med den dom, der senest er afsagt i Strasbourg
_______

 

Domstolen fandt, at Schweiz havde overtrådt menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til familieliv ved at dømme kvinde. Hun var i domstolens ord ”analfabet og kom fra en ekstremt fattig familie, hun havde ikke noget arbejde og hun modtog ikke sociale ydelser”. Domstolens vurdering var derfor, at tiggeri udgjorde et middel til at overleve for hende: ”I kraft af sin sårbare situation havde ansøgeren haft en ret, iboende i den menneskelige værdighed, at være i stand til at formidle sin situation og forsøge at imødekomme sine grundlæggende behov ved at tigge”.

Som følge af sagen, skal Schweiz nu betale kvinden 922 Euro i skadeserstatning. Det skal nok bringe glæde i romafolket over hele Europa. Ikke blot for de godt 6000 kr. Men for den betydning over hele Europa, som dommen vil få.

DANMARK ER NEMLIG ikke det eneste land, der de seneste år har strammet sine tiggeri-bestemmelser. Og det giver store muligheder. For selvom dommen er afsagt imod Schweiz, får den – takket være de inkorporeringslove, som mange lande, herunder Danmark, har gennemført – gyldighed langt udenfor Schweiz’ grænser.

I takt med at de hårdere sanktioner blev taget i brug mod tiggere i Danmark, kunne medierne i 2017 nemlig optrevle, hvordan kriminelle bagmænd ofte står bag det systematiske tiggeri. Romaner køres rundt i busser; placeres strategisk; udstyres med børn osv. Det hele er ganske gennemtænkt. Og nu kan der – takket være syv dommere i Strasbourg – føjes et ekstra element til den smarte fidus: Bliver man taget og idømt bøder, skal man bare vægre sig, indtil man sættes i fængsel. Så vanker der store erstatninger.

Jeg føler mig overbevist om, at et flertal af danskere er mere enige med de tiggeri-love, vi har vedtaget i Folketinget, end med den dom, der senest er afsagt i Strasbourg – en dom, der jo ikke bare tilsidesætter nationale tiggeri-bestemmelser men også gør det lukrativt at bryde dem.

 

Der er derfor endnu en gang grund til at spørge: Hvorfor fastholdes den lov fra 1992, som giver menneskerettighedsdomme forrang for dansk ret?
_______

 

Der er derfor endnu en gang grund til at spørge: Hvorfor fastholdes den lov fra 1992, som giver menneskerettighedsdomme forrang for dansk ret? Hvorfor ikke kræve, at Folketinget fx tager stilling? Fortjener de danske vælgere ikke, at deres valgte kan tage afgørelse sag for sag – og at Danmark nøjes med at følge de domme mod andre lande, som et folketingsflertal siger ja til?

Situationen i dag er i hvert fald uholdbar. Alle partier på Christiansborg (på nær den ekstreme venstrefløj) ved godt, at den er gal, men fortier det for vælgerne. Ved folketingsvalget deler de gerne brochurer ud, hvor man kan se alt det, de vil gøre for at stramme udlændingereglerne og udvise kriminelle – herunder tiggere. Men de siger ikke, at de samtidig accepterer en retstilstand, hvor det ikke er dem – men Menneskerettighedsdomstolen – der har det endelige ord.

Dermed har vi reelt en retstilstand i Danmark, der er styret af et absolut mindretal på Christiansborg. Nemlig de partier på venstrefløjen, som deler menneskerettighedsdommernes abstrakte og outrerede syn på verden. Det store flertal accepterer at blive underkendt. Og det er selvsagt ikke demokratisk acceptabelt.

Og når partier som Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative direkte vægrer sig ved at erkende over for deres vælgere, at de ikke vil tage magten ud af hænderne på de ikke-valgte dommere, er de ikke er en del af løsningen – men en del af problemet. ■

 

[N]år partier som Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative direkte vægrer sig ved at erkende over for deres vælgere, at de ikke vil tage magten ud af hænderne på de ikke-valgte dommere, er de ikke er en del af løsningen – men en del af problemet
_______

 



Morten Messerschmidt (f. 1980) er medlem af Folketinget og næstformand for Dansk Folkeparti. Fra 2009 til 2019 var han medlem af Europa-Parlamentet. Desuden er han forfatter til flere bøger. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto af Morten Messerschmidt.