Peter Seier Christensen (NB): Minksagen er den største politiske skandale i min levetid

Peter Seier Christensen (NB): Minksagen er den største politiske skandale i min levetid

03.11.2021


Vi skal til bunds i minksagen. Hver en sten skal vendes. For det er afgørende at få klarhed over hvilke ministre, herunder statsministeren og sundhedsministeren, der traf de ulovlige beslutninger. Eller hvem der groft uagtsomt lod dem ske – begge dele kan straffes. Jeg holder derfor fuldt fokus på denne sag. Minkskandalen er på ingen måde en retsstat værdig.



Kommentar af Peter Seier Christensen, medlem af Folketinget for Nye Borgerlige

REGERINGENS BESLUTNING d. 3.11 2020 om at aflive samtlige mink i Danmark har haft vidtrækkende konsekvenser. Herunder nedlæggelsen af et helt erhverv og af en række følgeerhverv, som har været livsværk for mange helt almindelige mennesker.

Det var et kaos, som regeringen skabte. Et forceret forløb, der blandt andet medførte dyremishandling og døde mink spredt ud over motorvejene. Det var beskæmmende at være vidne til, og det var helt uansvarligt. Sagens økonomiske konsekvenser forventes at udgøre et tocifret milliardbeløb.

Beslutningen om minkaflivningen blev hastet igennem i et sådant omfang, at de ansvarlige ikke kunne nå at sætte sig ind i baggrundsmaterialet. Hele forløbet og de juridiske problemstillinger, som sagen rejser, har med rette påkaldt sig betydelig interesse. Også i juridiske kredse.

Der hersker bred enighed om, at beslutningen om aflivning af alle mink i Danmark var ulovlig som følge af manglende lovhjemmel i forhold til de raske dyr udenfor smittezonerne. Der er en række indlysende retlige problemstillinger, som sagen giver anledning til.

Der foreligger som konsekvens af regeringens handlinger formentligt et grundlovsbrud som følge af legalitetsprincippet (ved manglende lovhjemmel) – grundlovens § 73. Grundlovens § 73, stk. 1 har et specifikt hjemmelskrav, idet ingen kan afstå deres ejendom uden ved lov og mod fuldstændig erstatning.

Men også grundlovens § 22 indeholder legalitetsprincippets hjemmelskrav. Gældende lov skal overholdes, indtil et eventuelt lovforslag er vedtaget, stadfæstet og kundgjort. Dette gælder, uanset om lovændringen måtte ske med gyldighed fra fremsættelsestidspunktet (med tilbagevirkende kraft).

 

Rent juridisk må det afvises, at der var tale om en trussel som var alvorlig nok til at retfærdiggøre et grundlovsbrud
_______

 

Lovbruddet blev begrundet med, at det var nødvendigt af hensyn til folkesundheden, men begrundelsen er senere draget i tvivl, og rent juridisk må det afvises, at der var tale om en trussel som var alvorlig nok til at retfærdiggøre et grundlovsbrud.

Grundloven indeholder ikke bestemmelser, der fastslår, at den kan fraviges i en nødsituation, trods der i den juridiske litteratur er antaget, at den kan brydes, hvor der foreligger ’en virkelig alvorlig fare for staten og dens institutioner’. Dernæst om de ulovlige beslutninger efterfølgende kan ”lovliggøres” ved lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om fastsættelse af erstatning eller kompensation til minkavlerne og følgeerhvervene – herunder om principperne for udmåling er juridisk forsvarlige og giver minkavlerne fuld erstatning for deres tab.

DET VAR MOGENS JENSEN, der måtte gå som miljø- og fødevareminister efter minksagen. Men de seneste afhøringer i Minkkommissionen sender også et ubehageligt lys over på andre ministres og ministeriers rolle i sagen. Alt tyder nemlig på at det var statsministeren, der førte ordet på det afgørende aftenmøde, hvor beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Det var sundhedsministeren, der på mødet gentagne gange fastholdt, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Det er afgørende at få klarhed over hvilke ministre, herunder statsministeren og sundhedsministeren, der traf de ulovlige beslutninger. Eller hvem der groft uagtsomt lod dem ske – begge dele kan straffes.

Årsagen hertil er, at det ifølge ministeransvarlighedsloven er lige så afgørende, hvem der træffer beslutningen, som hvem der fører den ud i livet. En række sms´er, mails og referater viste, at også Mette Frederiksens departementschef, Barbara Bertelsen, personligt var meget aktiv i sagen. Både op til beslutningen og i håndteringen af krisen, da man opdagede, at der manglede lovgrundlag.

Hun talte tidligt om en mulig katastrofe, hvis man ikke greb hårdhændet ind over for minksmitten. De andre embedsmænd havde ifølge hende slet ikke havde forstået alvoren. Og hun arbejdede efterfølgende målrettet på at få placeret ansvaret for problemerne hos Mogens Jensen.

Det er ganske ekstraordinært, at de juridiske kapaciteter i Justitsministeriet ikke råbte vagt i gevær. Det siger noget om, hvor stærkt det hele er gået. For alle handlede det pludseligt om at redde kastanjerne ud af ilden for regeringen. Men en sådan politisk ageren er jo ikke ligefrem noget, man kan være stolt af i Justitsministeriet! Og, spørgsmålene hober sig stadigt op i forhold til den tidligere miljø- og fødevareminister, statsministeren, embedsværket og støttepartiernes ageren. Hvem vidste hvad og på hvilke tidspunkter?

Vi skal til bunds i minksagen. Hver en sten skal vendes. Jeg sidder som repræsentant for Nye Borgerlige i Granskningsudvalget, som indstillede til Folketinget, at der blev nedsat en Granskningskommission. Jeg holder derfor fuldt fokus på denne minksag. Minkskandalen er på ingen måde en retsstat værdig.

De ansvarlige skal stilles til ansvar! ■

 

For alle handlede det pludseligt om at redde kastanjerne ud af ilden for regeringen. Men en sådan politisk ageren er jo ikke ligefrem noget, man kan være stolt af i Justitsministeriet!
_______

 



Peter Seier Christensen (f. 1967) er medstifter og næstformand for Nye Borgerlige. Han er uddannet civilingeniør og ph.d. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen på talerstolen, 2017. [FOTO: Sandra Skillingsås, Arbeiderpartiet/ Flickr]