Professor Morten Sodemann: Migrationsdebatten er indhyllet i en giftig tåge af myter og magt

Professor Morten Sodemann: Migrationsdebatten er indhyllet i en giftig tåge af myter og magt

22.06.2021


En væsentlig andel af den aktuelle, globale migration har rødder i kolonitiden, hvor over 65 millioner europæere migrerede til de daværende kolonier. Efterfølgende er millioner af migranter søgt den anden vej, væk fra de fejlslagne ekskolonier med monokultur i landbrug, affældige bureaukratier og postkoloniale magtkampe. 

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her</div style>

Kommentar af Morten Sodemann

Politikerne i Europa skaber et billede af, at migranter er farlige for velfærden og senest også, at forskning i migration er aktivistisk og truer forskningsfriheden (blot tre eksempler her, her og her.)

Og de samme politikere er meget lidt tilbøjelige til at forklare drivkræfterne bag migration og er dermed også utilbøjelige til at se på årsagerne til, at migrationsforskning, der af politikere anses for at være en pseudovidenskab, alligevel er et felt i rivende udvikling. Det er en giftig tæt røg, der omgiver migrationsdebatten, hvor migranter bliver skydeskive og videnskaben reduceres til politik. Lad os tage gasmaske på og se, hvad der gemmer sig i røgen.

 

Flugt er sidste udvej, når alt andet glipper. Resten af livet vil de opleve at blive betragtet som en forstyrrelse af ro og orden
_______

 

Flugt er sidste udvej
Da vi gik ind i 2021, var der 82,4 millioner mennesker fordrevet af konflikt eller forfølgelse i verden. 30 millioner af dem er flygtninge, resten er fordrevet i deres eget land (48 millioner) eller asylansøgere (4,1 millioner), ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR’s seneste rapport. Næsten halvdelen af disse tvangsfordrevne mennesker er børn. Globalt set er 87 pct. af verdens flygtninge fordrevet til et andet lavindkomstland. Dvs. at de ikke kommer i nærheden af Europa – under 5 pct. af verdens flygtninge når til et højindkomstland. De fleste flygtninge i Afrika syd for Sahara er internt fordrevne eller flygtninge i et naboland. De fleste af verdens flygtninge kommer fra Syrien, Palæstina og Venezuela. Tyrkiet, Jordan og Colombia er de tre lande, der huser flest flygtninge. Under COVID-19-pandemien er alt stoppet, inklusive økonomierne, men krige, konflikter, vold, diskrimination og forfølgelse, alle de faktorer, der presser mennesker til at flygte, er fortsat med uændret eller styrket kraft.

Hvorfor migrerer eller flygter mennesker? Listen er lige så lang, som der er migranter i verden: Meningsløshed, udsigtsløshed, klimaforandringer, løn, arbejdsvilkår, korruption, sikkerhed, forfølgelse, krig, konflikter,  frarøvet bolig/jord, statsløshed, politik, snydt af menneskesmuglere, fordi de gamle har beordret det, utilpassethed, sygdom eller fordi ægtefællen flygtede.

Flugt er en mulighed for at undslippe fængsling, overgreb eller død. Flugt er muligheden for at sikre sin familie en bedre fremtid. Flugt er sidste udvej, når alt andet glipper. Resten af livet vil de opleve at blive betragtet som en forstyrrelse af ro og orden. De vil føle sig som uindbudte gæster i fremmede områder af deres eget land, i nabolandet eller i lande langt fra deres fødeland. De vil blive fanget i en permanent midlertidighed. De vil få skyld for økonomisk tilbagegang, belastede boligområder, kulturelle brydninger, sproglig forvitring og sågar epidemier. De syge fremmede styrker ideen om vores raske identitet. Syfilis er et godt eksempel. Columbus blev beskyldt for at bringe det med til Amerika… og bagefter for at slæbe det med tilbage, efter de spanske sømænd skulle være blevet smittet af lokalbefolkningen. I Italien blev sygdomme kaldt ”Mal francese”, mens franskmændene kaldte den ”Mal napolitain” eller ”Morbus Gallicus”, i Sydfrankrig og England blev det kaldt ”French pox”. Jøder fik skylden for den sorte død i Europa, Irerne fik skylden for Kolera i New York og Italienerne fik skylden for at bringe polio til Brooklyn.

 

Efterfølgende er millioner af migranter søgt den anden vej, væk fra de fejlslagne ekskolonier med monokultur i landbrug, affældige bureaukratier og postkoloniale magtkampe
_______

 

En væsentlig andel af den aktuelle, globale migration har rødder i kolonitiden, hvor over 65 millioner europæere migrerede til de daværende kolonier. Efterfølgende er millioner af migranter søgt den anden vej, væk fra de fejlslagne ekskolonier med monokultur i landbrug, affældige bureaukratier og postkoloniale magtkampe. Hovedparten af migranter i England er således født i tidligere engelske kolonier.  

Overbefolkning og overforbrug
Mange politikere udtrykker bekymring for, at migration skal tromle velfærdsstaterne og de værdier, der har skabt dem (fx i dagens Berlingske). Man giver overbefolkning skylden for den øgede migration. Men ser man på G7-landene, er der nu globalt færre fødsler per kvinde, end der var i G7 landene i 1955 og verdensbefolkningen holder op med at vokse fra år 2050.

Men er migrationen et ukontrollabelt fænomen?  I år 2017 levede 3,4 pct. i et andet land, end de var født i, mens det i år 2000 var 2,8 pct. For hundrede år siden var det 2,6 pct. Med andre ord, dør 96 pct. af jordens befolkning stort set i samme postnummer, som de bliver født i. Næppe noget, der truer velfærdslandene. Pointerne kan man læse i Hein De Hass’ “International migration, remittances and development: myths and facts.”  fra 2005 og Pankaj Ghemawats “Mundo 3.0” i Harvard Deusto business review fra 2011.

Overbefolkning har været kendt siden økonomen Malthus beskrev den i 1798, men hans bekymringer om, at befolkningstilvæksten ville være hurtigere end væksten i fødevareproduktion, holdt ikke, fordi vi globalt blev mere effektive til at producere. Populationstilvæksten dannede indtil for 20 år siden grunden til væksteffektiviteten. Belastningen på jordens ressourcer skyldes ikke længere overbefolkning, men overforbrug i de velstillede samfund/klasser. De seneste 20 år er populationstilvæksten den mindst betydningsfulde faktor i forbruget af naturlige ressourcer og dermed ikke i sig selv en forklaring på migration, som Gergely Toth og Cecília Szigeti pointerer det i “The historical ecological footprint: From over-population to over-consumption.”. 

 

Der er ikke tale om en langsom siven af højtuddannede fra lavindkomstlande til rigere lande, men derimod suger de velstillede lande med stor hastighed dem med lange uddannelser ved at tilbyde høje lønninger
_______

 

Brain sucking
Verdensbefolkningens størrelse er stigende, men det presser befolkningen i lavindkomstlandene mere end højindkomstlandene, fordi fødevareproduktion, råstofudvinding og eksportpriser (og senest migrationspolitik) styres ensidigt af de rigeste lande. G7-lande eksporterer astronomisk langt mere til lavindkomstlande, end de importerer fra de samme lande. Landbrugsjorden ejes primært af velhavende jordejere, der dyrker afgrøder til eksport – 2 pct. landbrugsjord dyrker hovedparten af fødevarer. Fisk fanget i lavindkomstlande sælges som fodermel til katte og hundemad i højindkomstlande (kan læses i P. Stevensons ”Overpopulation or underdevelopment: myths and realities”).

Ser man på den såkaldte ”brain drain”, er der nok snarere tale om ”brain sucking” fra højindkomstlandendes side. Der er ikke tale om en langsom siven af højtuddannede fra lavindkomstlande til rigere lande, men derimod suger de velstillede lande med stor hastighed dem med lange uddannelser ved at tilbyde høje lønninger. 30 pct. af højtuddannede fra Ghana og Sierra Leone lever i Europa eller USA, 30 pct. af alle med en Ph.d. fra Mexico lever i USA, 75 pct. af højtuddannede jamaicanere lever i USA og 50 pct. af udenlandske Ph.d.-studerende bliver i USA efter opnåelse af Ph.d.-graden (fra Dirk Kohnerts”Crisis Region Western Africa: The Cradle of African Migration to Europe.”). 35-50 pct. af alle højtuddannede fra Angola, Burundi, Ghana, Kenya, Mauritius, Mozambique, Nigeria, Sierra Leone, Uganda og Tanzania arbejder nu i et OECD-land.

I Afrika Syd for Sahara er der i gennemsnit 0,3 læger per 1000 indbyggere, der skal ses i lyset af et globalt gennemsnit på 12/1000 indbyggere. Alligevel rejser 40-50 pct. af afrikanske læger hvert år til Europa/USA/Australien og 10-15 pct. rejser til Saudi Arabien eller De Forenede Emirater for at arbejde. 61 pct. af alle læger fra Ghana arbejder i USA/UK bl.a., fordi årslønnen i hjemlandet er 6.000 USD, mens den i USA er 216.000 USD (Schans, Djamila, et al. “Changing patterns of Ghanaian migration.” Migration between Africa and Europe.). Uganda mangler i høj grad læger (0,12/1000), men sendte alligevel i 2017 200 læger til Trinidad/Tobago til gengæld for træning i olieindustri teknik.

På fiskeriområdet trues små landsbyer og fiskere af meget store aktører, der bedriver ulovligt storfiskeri, der reducerer fiskebestandene. 90 pct. af fiskerbåde indregistreret i Ghana i 2017 havde kinesiske ejere, der ikke betalte fiskeriafgifter, sådan som de små fiskere (dvs. at landene både mister fisk og skatteindtægter). Kina opkøber desuden landbrugsjord og planter i stedet soja til brændstof og fødevarer i Kina og til eksport.  

Efter offentliggørelsen af Panama-dokumenterne viste det sig, at det afrikanske kontinent mister ca. 50 mia. dollar om året, svarende til ca. 1 billion dollar de sidste 50 år primært i tab af naturlige ressourcer, skatteunddragelse og transaktioner gennem ca. 1500 anonyme amerikanske og europæiske selskaber. (Kan læses både her og her)

 

Migrationsmotorens brændstof er fx, at G7-landenes tæring på lavindkomstlandenes ressourcer bidrager til at skabe den migration, G7-landene ikke ønsker
_______

 

Banker i de tidligere franske kolonier skal ifølge lovgivning sætte 50 pct. af deres overskud i den franske nationalbank uden finansiel kontrol. Ifølge Verdensbanken udgør migranters pengeoverførsler til familien i hjemlandene næsten tre gange bistandshjælpen til samme lande.

Problemet er bare, at pengeoverførslerne ikke kan investeres i hjemlandet, fordi det er svært at finde sikre investeringer, der er dyr kontrol med pengeoverførsler, mange uformelle skatter og afgifter, korruption og banksvindel. Migration forhindres dermed i at være en cirkulær proces, hvor viden og kompetencer kan flyttes frem og tilbage mellem lavindkomst og højindkomstlande godt hjulpet af uhensigtsmæssige migrations- og opholdslove i højindkomstlandene.

Klodens blodforsyning
Migrationsmotorens brændstof er fx, at G7-landenes tæring på lavindkomstlandenes ressourcer bidrager til at skabe den migration, G7-landene ikke ønsker. De rige lande prøver at sælge ”hjælp i nærområderne” som en løsning. Men forskning har vist, at pga. den nævnte dynamik drevet af G7-landende, vil en større ungdomsbeskæftigelse i lavindkomstlandene måske afskrække migration på kort sigt, men økonomisk udvikling i lavindkomstlande øger typisk migration på lang sigt.

Vi elsker at hade de fremmede, men migration er klodens eksistensgrundlag. Migration er blevet kaldt klodens blodforsyning, der flytter viden og tankesæt, mens det samtidig giver ilt til forandringsprocesser. Migration er en tiltrængt forstyrrelse, der udfordrer bedagede ideer. Som Ban Ki-moon udtrykte det: ”Migration er et udtryk for det menneskelige ønske om værdighed, sikkerhed og en bedre fremtid. Det er en del af det sociale stof, der gør os til forbundne mennesker”.

Migranter er ikke kun ofre for politiske eller økonomiske forhold. De er også agenter i en kulturel formidling, der bringer nye elementer og væsentlige værdier til deres nye omgivelser. Forestillingen om, at migration er et udtryk for forfejlet udvikling, er forkert og farlig i en mobil verden, hvor den nationale privilegieblindhed forhindrer cirkulære økonomier, samtidig med at højindkomstlandene selv skaber mulighed for at flytte billig arbejdskraft gennem at fastholde lavindkomstlande i et jerngreb ved at dræne dem for naturressourcer, pålægge eksportafgifter og beskytte skattely. Højindkomstlandenes asyllovgivninger strammes mere og mere og stopper for klodens blodtilførsel. Den skarpe offentlige retorik på integrationsområdet bygger på selvmodsigende migrationsmyter, der netop er i fokus hos de forskere, politikerne nu truer fra Folketingets talerstol. ■

 

Vi elsker at hade de fremmede, men migration er klodens eksistensgrundlag. Migration er blevet kaldt klodens blodforsyning, der flytter viden og tankesæt, mens det samtidig giver ilt til forandringsprocesser
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Han er derudover overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Han har lavet forskning i flere afrikanske lande og er forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]