Stine Bosse: Hvem er det egentlig, der sidder på anklagebænken i rigsretten?

Stine Bosse: Hvem er det egentlig, der sidder på anklagebænken i rigsretten?

16.01.2021


Måske er det ikke en tilfældighed, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl stemte imod rigsretten. Måske er det logisk. For hvis Inger Støjberg bliver dømt, er det også en erkendelse af, at de bærer et medansvar for hele misæren, som foregik på deres vagt. De er også på anklagebænken – hvis ikke juridisk så i hvert fald moralsk.



Kommentar af Stine Bosse

VED FØRSTE ØJEKAST er det Inger Støjberg, der sidder der alene på anklagebænken. For ja, det var Støjberg, der lavede alt støjen, som de fleste af os kan huske. Det skulle nemlig ikke gå stille for sig i hendes tid som integrationsminister – hun skyede ikke en eneste lejlighed til at tilsvine flygtende mennesker og spise kage for at fejre udvisninger af dem med dertilhørende foto-shoot. Jo flere mennesker i nød og på flugt, hun kunne afvise, des bedre, fristes man næsten til at sige.

Sagen vedrørende de unge kvinder, som levede sammen med mænd ældre end dem selv, var en kærkommen gave. Det kunne bruges i medierne. Daværende spindoktor Mark Thorsen havde i den forstand skudt papegøjen for ministeren.

Ikke nok med, at hun igennem det, hun døbte ”barnebrudssagen”, kunne udstille muslimsk kultur som værende undertrykkende, tvangsgiftende og ødelæggende for unge kvinders liv, så kunne hun også fremstille sig selv som den store skytsengel. Hende, der trodsede alt og fik de unge kvinder fri af favnen på gamle mænd. Sikke et billede. Hvilken engel!

 

Lars Løkke Rasmussen havde som statsminister tilsynspligt. Det var ham, der kunne have stoppet hende [Støjberg], korrigeret hende eller fyret hende. Men det gjorde han ikke
_______

 

Koste hvad det ville – de skulle skilles ad. Flere gange i forløbet talte ministeren om at gå til kanten af konventioner og lov. Ingen kunne stoppe skytsenglen, befrieren – slet ikke konventioner, end ikke loven.

De konventioner, ministeren tilsidesatte, er netop skabt for at beskytte udsatte og skrøbelige mennesker, fordi konventionerne netop handler om at se mennesker, forskellighed og sårbarhed. Og kravet om individuel behandling er lige præcis et udtryk for dette. Men det var ikke opportunt for ministeren, for hun ville bevise sin egen kraft og ikke henvise til konventionerne.

MEN DET ER øjensynligt ikke kun Støjberg, som sidder på anklagebænken. For hvem lod dette forløb spille sig ud for vores øjne? Hvem greb ikke ind og forhindrede en minister i at gå alt, alt for langt? Det var hendes chef. Lars Løkke Rasmussen havde som statsminister tilsynspligt. Det var ham, der kunne have stoppet hende, korrigeret hende eller fyret hende. Men det gjorde han ikke.

Og hvorfor gjorde han så ikke det? Nej, fordi hans parlamentariske grundlag forbød ham at gribe ind. ”Det meste af det, hun gjorde, bød mig imod,” siger han nu. Men han greb ikke ind. Da Lars Løkke Rasmussen ikke greb ind, accepterede han hendes udlægning af en stram udlændingepolitik og forærede igen og igen point til støttepartiet Dansk Folkeparti, for selv at blive ved magten.

 

Således, med hver sin rolle, er både den forhenværende statsminister og lederen af det daværende støtteparti med på anklagebænken. Side om side
_______

 

Kristian Thulesen Dahl – formand for Dansk Folkeparti, det daværende magtfulde støtteparti – mener nu, at rigsretten er for voldsom. En næse eller en fyring havde været passende set i forhold til forseelsens art. Men da den fandt sted, passede han selv godt på ”gerningsministeren”. Både han og Løkke så glade til.

Således, med hver sin rolle, er både den forhenværende statsminister og lederen af det daværende støtteparti med på anklagebænken. Side om side. Ikke den juridiske anklagebænk, i hvert fald for så vidt angår Thulesen Dahl, men den moralske – eller endnu vigtigere: den oplevede.

Måske er det derfor heller ikke en tilfældighed, at netop de to stemte imod rigsretten. Måske er det logisk. For hvis Inger Støjberg bliver dømt, er det også en erkendelse af, at de bærer et medansvar for, at asylparrene blev uretmæssigt adskilt. De er også på anklagebænken – hvis ikke juridisk så i hvert fald moralsk.

 

Tilbage er så den faktisk anklagede. Dér er der intet, der dæmrer. Efter hendes egen mening, fordi hun intet gjorde forkert, og fordi rollen som skytsengel er blevet en del af hendes selvoplevede identitet
_______

 

I SIDSTE ENDE er det en kærkommen, næsten befriende kendsgerning, at kagepolitik, løgne og spin kommer til kort – før eller siden. Her taler jeg ikke om skyld i strafferetlig forstand. Det afgør rigsretten. Her taler jeg blot om en erkendelse af et fallit.

Det må man give de to tilstødende på bænken, de kan begge godt se det meste nu. Thulesen Dahl taler om, at Støjbergs brøde burde have ført til en næse. Han vil endda bruge tid på at undersøge “næser”. Men var det synspunkt noget, vi overhovedet hørte om dengang? Og den tidligere chef Løkke taler nu om, at det meste bekom ham dårligt. Det er i sandhed også post festum.

Tilbage er så den faktisk anklagede. Dér er der intet, der dæmrer. Efter hendes egen mening, fordi hun intet gjorde forkert, og fordi rollen som skytsengel er blevet en del af hendes selvoplevede identitet. Dette uagtet at flere af de kvinder, hun mente at frelse, er efterladt med yderligere traumer på sjælen. Og uagtet at hun kunne have frelst dem, der virkelig var i knibe, ved at lade det eksisterende apparat virke efter hensigten, følge loven og konventionerne og tilføre yderligere ressourcer, faktisk ganske få, som kunne have fået tempoet i den individuelle sagsbehandling op.

Det er kun Støjberg, der sidder på den faktiske aklagebænk. De andre er travlt optaget af bagklogskab. ■

 

I SIDSTE ENDE er det en kærkommen, næsten befriende kendsgerning, at kagepolitik, løgne og spin kommer til kort – før eller siden. Her taler jeg ikke om skyld i strafferetlig forstand. Det afgør rigsretten
_______

 



Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bl.a. bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost Greenland. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Stine Bosse [Foto: pressefoto]