Zenia Stampe (RV) om regeringens klimaudspilsudsættelse: Det er måske ved at gå op for dem, hvor store forandringer vi bliver nødt til at se i dansk landbrug

Zenia Stampe (RV) om regeringens klimaudspilsudsættelse: Det er måske ved at gå op for dem, hvor store forandringer vi bliver nødt til at se i dansk landbrug

02.02.2021


Vi står over for et af vores årtis vigtigste – men også sværeste – forhandlinger, når det gælder den grønne omstilling af landbruget. Det er derfor trist, at regeringen har droppet sit udspil. Men desto vigtigere er det, at der er nogle andre, der træder et skridt frem. Det har vi heldigvis ikke noget imod at gøre, nu hvor regeringen ikke tør.



Af Zenia Stampe, landbrugsordfører, Radikale Venstre

REGERINGEN HAR DROPPET sit klimaudspil for landbrug. I stedet for at udvise lederskab og komme med et konkret udspil til, hvordan vi reducerer landbrugets drivhusgasudledning, har fødevareministeren nu degraderet sig selv til ”spilfordeler”. Det er noget af en fuser efter, at vi i flere måneder er blevet holdt hen med løfter om, at regeringens udspil var lige på trapperne.

Det var færdigt, de skulle bare lige finde den helt rigtige timing, lød budskabet. Personligt sad jeg og sms’ede med Mogens Jensens rådgiver i de dage, hvor den fatale minkbeslutning blev truffet. Her lød svaret også: “Udspillet er færdigt og vil blive offentliggjort en af de kommende dage.”

Men nu har regeringen altså helt droppet udspillet. Sporene fra minksagen og traktordemonstrationerne skræmmer. Samtidig er det tydeligvis ved at gå op for regeringen, hvor store krav klimaet stiller til landbruget, hvis vi skal nå 70-pct-målet. Regeringen skal ikke nyde noget af at være budbringer. De tør ikke. Men så er vi jo nogle andre, der bliver nødt til at træde et skridt frem.

For det er desværre en fuldstændig ufortalt historie, hvor stor en del af klimakrisen, der handler om fødevarer og landbrug. Det gælder globalt – men det gælder så sandelig også for et lille landbrugsland som Danmark.

 

Selv med de nyeste klimateknologier kan vores landbrug ikke for alvor blive klimaeffektivt, så længe der satses så entydigt på animalsk produktion
_______

 

Ifølge Klimaministeriet stod landbruget (inkl. skovbrug og (ændring i) arealanvendelse) for 33,7 pct. af Danmarks samlede udledning i 2018. Det svarer til 18,7 mio. ton CO2 og skal ses i lyset af, at Danmark om bare ni år maksimalt må udlede 21 mio. ton CO2 på tværs af alle sektorer.

Der er ikke meldt noget officielt mål ud for reduktionen af landbrugets udledning. Men selvom vi anlægger et ekstremt optimistisk blik på alle de andre sektorer – bl.a. industri og transport – så kommer vi næppe uden om, at landbruget sådan cirka skal halvere sin udledning.

DER ER HELDIGVIS enighed om en del ting: Vi skal sætte turbo på udtagningen af de klimaskadelige lavbundsjorde. Det hører til blandt de mest omkostningseffektive virkemidler, men der er stadig en del politik i, hvilke instrumenter vi bruger til at udtage jorden – og hvem der skal betale. For her spænder mulighederne jo lige fra at købe dem til markedspris – over at kompensere udtagningen via EU’s landbrugsstøtte – til at vi simpelthen lægger en afgift på jorden, så landmændene ender med at udtage dem helt af sig selv.

Der er også bred enighed om, at vi skal udrulle de nyeste teknologier og forske i endnu flere. Det handler bl.a. om nitrifikationshæmmere, nye udslusnings- og udmugningssystemer, ændret foder, gylleforsuring, avl og genetik og robotteknologi. Men det vil stadig ikke være nok. For selv med de nyeste klimateknologier kan vores landbrug ikke for alvor blive klimaeffektivt, så længe der satses så entydigt på animalsk produktion.

 

Danmark er – sammen med Bangladesh – det mest intensivt dyrkede land i verden, og 80 pct. af landbrugsjorden bliver brugt til foderproduktion
_______

 

Derfor kommer vi ikke uden om det helt store tabu: Balancen mellem den animalske og vegetabilske produktion.

Animalsk produktion er ekstremt klimabelastende. Selv med de nyeste teknologier viser beregningerne fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, at vi frem mod 2030 kun kan nedbringe udledningen fra husdyrproduktionen med knap 1 mio. ton CO2 ud af de nuværende 7,7 mio. ton CO2. Det er ikke nok.

Hertil kommer hele pladsperspektivet: Danmark er – sammen med Bangladesh – det mest intensivt dyrkede land i verden, og 80 pct. af landbrugsjorden bliver brugt til foderproduktion. Samtidig supplerer vi med foder fra udlandet svarende til et areal på størrelse med Sjælland. Det er jord, der ellers kunne bruges til menneskeføde, skov eller natur.

Den animalske produktion er derfor en af hovedudfordringerne for at nå vores nationale klimamål. Ligesom den er en af de største udfordringer for at nå de globale klimamål.

FOR I TAKT MED, AT DEN GLOBALE befolkning vokser, og gennemsnitsindkomsten stiger, så vil efterspørgslen efter kød og mælk stige. FN’s landbrugsorganisation, FAO, vurderer, at efterspørgslen efter kød og mælk vil stige med henholdsvis 54 pct. og 73 pct. frem mod 2050. Det er en bombe under hele vores klimaindsats. Allerede nu ryddes der cirka en fodboldbane skov hvert tredje sekund for bl.a. at give plads til foderproduktion. Og medmindre vi meget hurtigt overgår til laboratoriekød, så findes der ikke tilstrækkeligt effektive metoder til at nedbringe udledningen fra husdyrproduktionen.

 

FN’s landbrugsorganisation, FAO, vurderer, at efterspørgslen efter kød og mælk vil stige med hhv. 54 pct. og 73 pct. frem mod 2050. Det er en bombe under hele vores klimaindsats
_______

 

Problemstillingen minder på mange måder om situationen inden for transporten. Det hænger simpelthen ikke sammen, hvis alle kinesere og indere skal have en benzinbil. Heller ikke selvom vi får benzinbilerne til at køre lidt længere på literen. Det samme gælder for forbruget af kød og mejeri: Teknologiske landvindinger vil hurtigt blive ædt op af en øget efterspørgsel og produktion. Det globale fødevaresystem skal derfor laves grundlæggende om.

Som et af de lande i verden, der producerer og forbruger allermest kød per indbygger, har vi et særligt ansvar for at gå foran i en bæredygtig omstilling af fødevaresektoren. Det handler om at skabe den mest klimaeffektive animalske produktion. Men det handler også om at udvikle alternativer.

Det kommer til at være et af vores helt centrale krav i de kommende landbrugsforhandlinger. Vi vil have en massiv satsning på et mere plantebaseret landbrug. Det kræver forskning og udvikling, det kræver støtte til den enkelte landmand, og det kræver investeringer i forædling og forarbejdning. Og det handler om at skabe gode afsætningsmuligheder ved fx at stille krav til offentlige køkkener.

Men vi kan finde inspiration i det fælles oplæg, som Landbrug & Fødevarer, Dansk Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej har fremlagt til en øget forsknings- og udviklingsstrategi for plantebaserede fødevarer. Og så har vi jo gjort det før med økologien.

 

Klimaet kræver store forandringer af vores landbrug. Jeg kan godt forstå, at det ikke er et budskab, regeringen har appetit til at servere for landbruget efter nedlukningen af minkerhvervet
_______

 

Og ligesom med økologien kan plantemad blive det næste store landbrugseventyr. For efterspørgslen efter velsmagende og proteinrige alternativer til kød vil stige i de kommende år. Ikke bare i Danmark, men også globalt. En ny global markedsanalyse viser således en forventet årlig vækstrate i omsætningen på plantemad på ca. 12 pct. fra 2020-20271. Den bølge skal vi være med på.

KLIMAET KRÆVER STORE FORANDRINGER af vores landbrug. Jeg kan godt forstå, at det ikke er et budskab, regeringen har appetit til at servere for landbruget efter nedlukningen af minkerhvervet. Men kravet forsvinder ikke af at blive fortiet.

Vi kan selvfølgelig lukke øjnene og lade CO2-afgiften gøre arbejdet for os. Men hvis vi ikke allerede nu får sat nogle udviklingsspor i gang, så risikerer vi, at afgiften og kravet om omstilling kommer så pludseligt, at det vil knække nakken på mange landmænd. Og målet er jo netop at fastholde Danmark som en ledende landbrugsnation – samtidig med, at vi cirka halverer udledningerne.

Vi står over for et af vores årtis vigtigste – men også sværeste – forhandlinger. Vi er triste over, at regeringen ikke selv tør stille sig i spidsen for arbejdet. Men desto vigtigere er det, at andre træder et skridt frem. Det har vi heldigvis ikke noget imod. For det her er en af vores generations største udfordringer og forpligtelser. Vores ambitioner er tårnhøje – både for klimaet og dansk landbrug. ■

 

Det her er en af vores generations største udfordringer og forpligtelser. Vores ambitioner er tårnhøje – både for klimaet og dansk landbrug
_______

 



Zenia Stampe (f. 1979) er medlem af Folketinget for det Radikale Venstre og bl.a. landbrugsordfører for partiet. ILLUSTRATION: Folketingsbillede [Foto: Steen Brogaard]