20.12.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

For ti år siden var våbenbrødrene De Radikale og Socialistisk Folkeparti. I dag er det Venstre og Moderaterne, der skal bistå Socialdemokratiet med at afskaffe en helligdag og dermed fratage lønmodtagerne en fridag.

Kommentar af Dennis Kristensen

DET MISLYKKEDES I 2012. Forhåbentlig sker det samme nu, hvor partier fra både venstre og højre side af Folketingssalen har lagt kræfterne sammen.

Dengang tilbød Thorning-Schmidt, Vestager og Søvndal fra start en trepartsaftale, der blandt meget andet skulle fjerne en elller to feriedage eller helligdage, men det politiske trekløver sluttede med alene at have fokus på at afskaffe Store Bededag. Trepartsforhandlingen kom dog aldrig reelt i gang. I år vil Frederiksen, Ellemann-Jensen og Løkke Rasmussen slet ikke forhandle med arbejdsgivere og lønmodtagere, men vil i stedet énsidigt fjerne helligdagen via lovgivning.

Både dengang og nu handler det formelt om at øge det såkaldte arbejdsudbud. En årlig arbejdsdag mere giver i de ministerielle regneark flere hænder til arbejdsmarkedet. Og yderligere skatteindtægter og afgifter samt færre overførselsindkomster og lavere offentlige udgifter.

Helt så enkelt er det imidlertid ikke. Eller rettere; begrundelsen om et større arbejdsudbud ved at fjerne fridage dækker i forhold til den offentlige sektor over nedlæggelse af stillinger kombineret med formodningen om, at afskedigede offentligt ansatte søger arbejde i den private sektor. Arbejder det samme antal velfærdsarbejdere mere, er der brug for færre, hvis ikke serviceniveauet skal hæves, og det er der ikke lagt op til.

Christiansborg-politikerne glemmer samtidig, at ansatte i den offentlige velfærd og service og i den private sektor, der arbejder ved funktioner, som er i drift 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 døgn om året i forvejen arbejder i weekender og på helligdage, hvor resten af Danmark holder fri.

Helligdage er netop en mulighed for at være sammen med familien i de år, hvor man ikke arbejder på helligdagen. Og derfor rammes de typiske kvindefag, der arbejder med mennesker, af endnu en uretfærdighed, hvis helligdage trylles bort.

12 minutter om dagen blev til en helligdag om året

Forud for den kuldsejlede trepartsforhandling i 2012 udarbejdede Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti det overraskende fælles udspil, “En fair løsning”, der lagde op til at anvende den teoretiske regnearks-logik offensivt ved på trods af ganske omfattende arbejdsløshed at foreslå den ugentlige arbejdstid for alle øget med en time og mulighed for udbetaling af den femte ferieuge.

Det var dengang, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal optrådte alle vegne i annoncer og på plakater med budskabet: “Hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning.”

Den forudgående borgerlige regering gennemførte en voldsom sparerunde i finansloven for 2011, som i løbet af de første seks måneder førte til nedlæggelse af mere end 25.000 stillinger i kommunerne og regionerne, som står for den borgernære velfærd. Stillingsnedlæggelser, der især ramte børnepasningen, undervisningen i folkeskolen og plejen og omsorgen for de ældre.

I lyset af de nedskæringer, der ramlede ned over de kommunale og regionale arbejdspladser, var tanken om en arbejdsvej fremfor en sparevej ud af de økonomiske problemer efter finanskrisen tillokkende for de offentligt ansattes organisationer.

Af samme grund opstillede FOA en lang række forslag til gulerødder samlet i syv forslag til reformer om  vækst, arbejdstid, tilbagetrækning, ledelse og indflydelse, uddannelse, tryghed og fairness, der kunne gøre det værd at overveje at arbejde mere for de, der havde lyst og helbred til det.

 

SRSF-regeringen viste sig oftest at foretrække pisk fremfor gulerod. I dag har SVM-regeringen i spørgsmålet om at fratage lønmodtagerne en årlig fridag samme hang til at hente pisken frem
_______

 

En fair løsning overlevede ikke mødet med De Radikale

SRSF-regeringen viste sig desværre dengang i sin “reform-amok” oftest at foretrække pisk fremfor gulerod. I dag har SVM-regeringen i spørgsmålet om at fratage lønmodtagerne en årlig fridag samme hang til at hente pisken frem.

Tanken om en times arbejde yderligere om ugen overlevede sammen med Socialdemokratiets to oplæg, “Fair forandring” og “Fair løsning”, ikke de 16 dages forhandlinger mellem Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti om regeringsdannelsen i 2011 på Hotel Crown Plaza i Ørestad, som går under navnet “Det sorte tårn”.

I stedet blev der i regeringsgrundlaget lagt op til en trepartsforhandling om øget arbejdsudbud. Hvad forhandlingen skulle handle om, undlod regeringen i månedsvis at melde ud.

Afskaffelse af helligdage eller feriedage blev ikke nævnt, men arbejdstiden skulle øges, hvis budgetforbedringerne ikke blev tilstrækkelig store. Det blev i stedet pressen, som kunne røbe, at afskaffelse af ferie eller en til to helligdage ville stå højest på dagsordenen.

Der var fra start en del diskussion i LO om, hvordan en nedlagt helligdag eller en helligdag, der blev flyttet til en søndag, ville påvirke lønnen.

De offentligt ansatte fik i LO’s juridiske fortolkning ret i, at timelønnede på især det private arbejdsmarked automatisk ville have ret til løn for en ekstra arbejdsdag, mens funktionærer og månedslønnede i særligt den offentlige sektor ikke automatisk ville opleve lønstigninger. I forvejen påvirkes månedslønnen ikke af fx det lave antal arbejdsdage i februar og det højere antal i marts.

Socialdemokratiet havde på hemmelige møder med de socialdemokratiske partifæller i 3F, HK og Dansk Metal fået grønt lys til nedlæggelse af Store Bededag, men forbundstoppen i de tre forbund var ikke i overensstemmelse med deres medlemmer.

I takt med, at kritikken blev voldsommere og voldsommere, kastede SRSF-regeringen i 2012 håndklædet i ringen og lovede fuld løn også til de offentligt ansatte.

I år er situationen omkring løn foreløbig den samme. I det mindste indtil den nyudpegede beskæftigelsesminister løfter sløret for, hvad hun mener med den kompensation til de, der arbejder på Store Bededag, som hun hurtigt følte sig presset til at love efter den dårlige modtagelse af helligdagsforslaget.

Kamuflerede stillingsnedlæggelser

Vi brugte i FOA forud for dannelsen af SRSF-regeringen en del energi på at få LO til at erkende, at de 12 minutter mere om dagen var baseret på nedlæggelse af endnu flere stillinger i staten, kommunerne og regionerne, med mindre budgetterne blev forhøjet svarende til de ekstra arbejdstimer.

Det førte til sidst til en beregning fra lederen af Socialdemokratiets analyse- og informationsafdeling, som opgjorde antallet af stillinger, der forventedes nedlagt som følge af de 12 minutter til først 40.000, som siden blev reduceret til 25.000.

De foregående borgerlige regeringer havde dyrket et mantra om, at den offentlige sektor skulle indrettes, så den kørte længere på literen, og Thorning-Schmidts og Corydons plan for trepartsforhandlingen i 2012 fulgte tydeligvis samme mantra – blot langt mere kamufleret. SRSF’s regeringsgrundlag forudsatte tillige, at regeringen ville videreføre den forudgående regerings borgerlige økonomiske politik. Og den politik handlede blandt andet om at gøre den offentlige sektor mindre og den private større.

Statsminister Mette Frederiksen har i flere omgange lagt op til ikke alene at vedligeholde velfærden, men tillige at starte en genopretning efter årtiers økonomiske beskæringer. Således lød det fx i hendes tale ved Folketingets åbning i 2021: “I alt for mange år var mantraet effektivisering og optimering. Siden regeringen tiltrådte, er der i aftale efter aftale blevet tilført flere midler til både børn, ældre, uddannelse og sundhedsområdet. Men det er tydeligvis ikke nok … Vi vil foreslå en velfærdslov, der skal sikre, at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre. Der skal være såvel tid som medarbejdere nok … Det betyder også flere kollegaer. Det er vigtigt … Men det er heller ikke nok. Der skal være mere tid til kerneopgaven.”

At nedlægge stillinger i den offentlige sektor via afskaffelse af en helligdag gør det stik modsatte af statsministerens erklærede hensigt. Det giver færre kolleger og mindre tid til kerneopgaven, og det genopretter ikke, men forringer velfærden. Det ville være langt mere sympatisk, hvis SVM-regeringen spillede med åbne kort i forhold til den offentlige sektor. ■

 

At nedlægge stillinger i den offentlige sektor via afskaffelse af en helligdag gør det stik modsatte af statsministerens erklærede hensigt
_______

 

Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA.

Apropos denne artikel:

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Der er intet overraskende i, at klima nu kan være en menneskeret. Alligevel vil dommen i Strasbourg få store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt