27.06.2022

Når forbrugertilliden falder, er det som at score selvmål i en fodboldkamp – alligevel er der en reel risiko for, at det sker nu. Det er i disse måneder en svær men helt nødvendig opgave for politikerne at forhindre den økonomiske uro i at udvikle sig til en reel krise.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Kim Valentin (MF, V)

Indtil marts 2020 gik det faktisk ret godt i dansk økonomi. Så kom Covid-19, og med nedlukningen forsvandt tilliden til fremtiden som dug for solen. Marts 2020 var et chok for danske forbrugere. Du kunne ikke rejse, gå i biffen, spille håndbold, ja, du kunne ikke en gang gå på arbejde helt normalt. Vejene var tomme, togene ligeså og alle tænkte, hvordan skal dette dog ende?

Det er naturligt, at man reagerer på usikkerhed ved at stoppe med at bruge penge. Det er sket mange gange før i historien. Utryghed skaber mindre forbrug og derfor er en væsentlig del af den økonomiske politik i dag også rettet mod at modvirke netop dette. Forbrugerne skal have tillid til at bruge deres penge i et fornuftigt tempo, og virksomhederne skal selvfølgelig også turde investere i fremtidens arbejdspladser.

I en global verden er denne sammenhæng selvfølgelig også global. Under Covid-19 gik verdenshandlen så meget i stå, at lagre og forsyningslinjer slet ikke var klar, da nedlukningen begyndte at blive udfaset – og dette forværres af, at Kina fortsat lukker produktionen ned ved lokale Covid-19-udbrud.

Men produktionen i Danmark og i verden er helt afhængig af, at der er stabilitet og forudsigelighed. Under Covid-19 blev der via hjælpepakker sendt så mange penge ud til både forbrugere og virksomheder, at det efter genåbningen her i 2022 har ført til væsentlige prisstigninger. Der er kort sagt skabt inflation. Vi gik på meget kort tid fra at køre i 2. gear til 5. gear. Det er ikke sundt, at ingen kan få fat i en håndværker og at råvarepriserne stiger med 20-30 pct.

 

Hvis ikke du og de fleste andre danskere tror på, at vi lander et sted, hvor der er styr på tingene, så går det galt – enten på den ene eller den anden måde
_______

 

Ruslands invasion af Ukraine – i sig selv forfærdelig – har betydet, at tilliden til fremtiden fra forbrugerne i Danmark er på et lavere niveau end ved Covid-19s start. Det er rigtig skidt. Vi risikerer nu en stop-and-go nationaløkonomi: Fuld-fart frem og bremsen i bund, igen og igen. Det vil få have langsigtede negative konsekvenser for nationaløkonomien, hvis ikke der tages højde for dette i finanspolitikken.

Tilliden skal kort sagt genoprettes. Inflationen kan vi ikke styre fra politisk hold, men genoprettelse af tilliden, det er en politisk opgave, og det haster. For det er vigtigt, at der kommer kontrol over inflationen, og det er helt grundlæggende, at forsyningssikkerheden ikke må være et usikkerhedspunkt. Det gælder energi, råvarer, fødevarer og også tjenesteydelser. Det holder ikke, at den bil, du bestiller, først kan leveres om 6 måneder, eller at du skal købe ekstra ind til lager, for at du kan være sikker på at have varen, når du skal bruge den – eller at du køber mere, fordi du tror varen er steget med 20 pct. til næste år. Det holder ikke, at din varmeregning kan variere med 100 pct. på et år, eller at brændstofudgifterne gør det til en dårligere forretning at køre på arbejdet.

Og det er også en politisk opgave at sikre, at usikkerheden ikke breder sig i Danmark.

Hvordan reagerer forbrugerne?
Der er en direkte sammenhæng mellem det, danskerne forbruger, og den vækst, Danmarks samlede økonomi kan udvise. Når danskerne bruger mindre, så er væksten selvfølgelig altså mindre end den kunne have været – men omvendt er det også skidt, når danskerne bruger for meget, for så kan økonomien ikke følge med. Der kommer inflation og flaskehalse, hvor man ikke kan få varerne til tiden. Vi står i den omstilling lige nu.

Hvis ikke du og de fleste andre danskere tror på, at vi lander et sted, hvor der er styr på tingene, så går det galt – enten på den ene eller den anden måde. Pt. er renterne så også steget, og det skaber usikkerhed om boligpriserne. Det er heller ikke godt i længden. Der må gerne lægges låg på boligpriserne, men de må ikke begynde at falde.

Den svære opgave er at lande i det nationaløkonomiske smørhul, hvor der er styr på inflationen – hvor den altså er omkring 2-3 pct. – hvor din usikkerhed på energiområdet kun er begrænset, din jobsikkerhed fortsat er fornuftig, og boligpriserne er stabile. Man kan sige, at en lille krise vil være ok, fordi det så sætter tempoet lidt ned, og det har vi brug for – men en stor krise er rigtig skidt, også fordi vi lige er på vej ud at Covid-19-nedlukningen. Det er ikke en nem opgave, men det er altså opgaven lige nu!

Der skal derfor være en meget tæt styring af nationaløkonomien i denne periode. Det indebærer en detailstyring af de forhold, som giver forbrugerne tillid og det sker IKKE lige nu. Vi skal ramme det rigtige niveau, og det betyder, at finanspolitikken skal forhindre, at økonomien går i recession. Vi skal ud af STOP-GO regimet og finde stabile forhold igen.

 

Når regeringen deler penge ud til udvalgte grupper uden at finde finansieringen i lavere offentlige udgifter andre steder, så vil det kun sætte mere pres på inflationen
_______

 

De politiske muligheder
I Venstre foreslår vi at sænke nogle af skatterne på danskernes indkomst, jf. Venstres fuldt finansierede finanslovforslag 2022. Et skattestop, hvor skatten langsomt sænkes, så vores velfærdssystem kan følge med. Mindre stat og mere privat er et fokus, hvis vi skal øge vores vækstmuligheder i Danmark, og det er væksten, som skal skabe fremtidens råderum i finanspolitikken.

Det er en meget effektiv måde at lave finanspolitik på, når man fuldt finansieret lemper skatten. Pengene lander i danskernes lommer, og motivationen for at arbejde stiger, samtidig med at forbrugertilliden stiger. Man opnår altså både det, at hele regningen for højere priser ikke lander i krav til lønstigninger – og dermed øget inflationspres samt mindre konkurrenceevne – men også at arbejdsudbuddet øges. Vi mener simpelthen, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Vi er positive over for både at lette skatten i bunden ved at øge værdien af beskæftigelsesfradraget, og at lette skatten i toppen ved at hæve topskattegrænsen.

Det er altså den modsatte vej af regeringen, som har sat skatten op og sænket arbejdsudbuddet. Netop disse dele vil gøre det dyrere at være dansker, og derfor falder forbrugertilliden når flere penge tages op af lommerne på danskerne til højere energipriser og mere skat.

Når regeringen deler penge ud til udvalgte grupper uden at finde finansieringen i lavere offentlige udgifter andre steder, så vil det kun sætte mere pres på inflationen.

Finansmarkedet reagerer internationalt
Det vigtigste på finansmarkedet for Danmark i en situation som nu er at indgyde tillid til investorerne i hele verden. Der skal være international tillid til, at Danmark er en sikker havn, og når det kommer til en krise, at danske obligationer er dem, man skal investere i. Det vil holde presset på renten og kronen nede i en situation, hvor det hele risikerer at crashe. Det så vi i 2008-2009, hvor Danmark måtte lave flere bankpakker for at give markederne tillid til, at vi havde styr på det hele. Det lykkedes heldigvis. Men hvis det ikke var lykkedes, så kunne situationen have været helt anderledes. Det er i krisesituationer, at markedet viser dig, om du som land har opført dig fornuftigt.

Grækenland i 2011-2012 er et godt eksempel på, at det kan gå helt galt. Og det kan det sagtens gøre igen, men denne gang er den største usikkerhed Italien, som har brugt årene fra 2012 til at optage mere gæld – uden de afgørende reformer. Det er lidt bedre i Frankrig men kun meget lidt. En usikkerhed omkring Italiens nationaløkonomi vil udfordre hele det finansielle marked i Europa, og det vil sætte ECB og den danske nationalbank på overarbejde. Er Frankrig ikke snart i reformsporet, kan det potentielt udvikle sig meget skidt i Europa. Det går sjældent så galt, når det kommer til stykket, men det er afgørende, at Danmark markerer sig som den sikre havn i Europa. Reformer, der rækker langt frem, er derfor helt afgørende de næste 3-5 år.

Det politiske system i EU vil få en stor rolle i denne situation. Det var politikere, der løste opgaven i 2012 i Grækenland, og det vil det være igen, hvis det skulle ske. Det handler om tillid til, at der er styr på ledelsen af Europa. Styr på gælden. Styr på budget og budgetunderskud. Styr på reformer. Og lige nu altså styr på inflation og renter.■

 

Det vigtigste på finansmarkedet for Danmark i en situation som nu er at indgyde tillid til investorerne i hele verden. Der skal være international tillid til, at Danmark er en sikker havn
_______

Apropos denne artikel:

Mikkel Vedby Rasmussen efter nattens angreb: Har israelerne vist, at de kan og vil tage atomvåbnene fra Iran?

Professor Ole Windahl Pedersen i Interviewserien: Dommen i Strasbourg vil å store konsekvenser for klimakampen

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Kan Modi transformere Indien til Asiens førende supermagt?

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise