02.06.2022

.

Den Europæiske Union er så langt fra perfekt, ligesom staten og kommunerne ikke er perfekte, men vi kan og skal påvirke processerne, beslutningerne og dagsordenerne. Det kan vi mere i dag end i går, fordi vi har forladt vores position tæt på udgangen. Det indgyder respekt, og vi skal udnytte vores nyvundne agtelse til maksimal indflydelse.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Stine Bosse

Da vi vågnede i dag, kunne vi konstatere, at vi er trådt ind i de voksnes rækker. Ja, verden var gået videre, hvis vi havde stemt nej, men vores rolle i EU de kommende mange år ville være reduceret til ligegyldig.

Men vi traf det modne valg. Vi har besluttet at deltage fuldt og helt i det europæiske forsvarssamarbejde. Det er godt for Danmark, for Europa – ja, for hele den frie verden, og det er en begmand mere til Putin. Ikke så stor, som den Sverige og Finland giver gennem NATO-medlemskab, men dog betydelig. Sammenhold, frihed og solidaritet vinder over aggression og ufrihed.

Nu er der konkrete spørgsmål, der skal afklares. 30 år uden for det fælles forsvar går ikke upåagtet hen. Vores forsvarsminister skal til nye møder. Embedsmændene i forsvarsministeriet får nye samarbejdspartnere, og det operationelle forsvar skal finde sine ben i nye konstellationer. Folketinget får nu nye muligheder for at sige ja og nej og ikke mindst kommer Statsministeren tættere på de 26 andre lande, når der skal tales egentlige forsvarspolitiske spørgsmål.

Resultatet er imidlertid større end det. Det vidner nemlig om, at danskerne er kommet sig over småstatsforskrækkelsen og er trådt i karakter som et land, der vil yde sit, søge indflydelse og gribe de muligheder, EU-medlemskabet giver. Det kan få betydning på en række områder, og det vil ændre den politiske samtale fra ”mere og mindre EU” til, ”hvad skal vi bidrage med, og hvordan skal vi påvirke EU?”.

Vores nye EU-identitet skal selvfølgelig dannes. Nu skal vores politikere omdanne vælgernes melding til en politik og en retning. Vi skal som borgere forblive kritiske og kræve ordentlige svar på de store spørgsmål om EU.

Den Europæiske Union er så langt fra perfekt, ligesom staten og kommunerne ikke er perfekte, men vi kan og skal påvirke processerne, beslutningerne og dagsordenerne. Det kan vi mere i dag end i går, fordi vi har forladt vores position tæt på udgangen. Det indgyder respekt, og vi skal udnytte vores nyvundne agtelse til maksimal indflydelse. ■
 

Vores nye EU-identitet skal selvfølgelig dannes. Nu skal vores politikere omdanne vælgernes melding til en politik og en retning. Vi skal som borgere forblive kritiske og kræve ordentlige svar på de store spørgsmål om EU
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden. Derudover er hun bestyrelsesformand for TelePost Greenland og medlem af COOP’s bestyrelse. Hun er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Stine Bosse [Foto: Stine Bosse]