05.10.2022

Det er blevet onsdag, der bliver formentlig udskrevet valg i Danmark, men her holder vi øjnene stift rettet mod krigen i Ukraine, der fortsat byder på afgørende begivenheder. Dem får du overblikket over her, og så giver vi dig som altid også de bedste analyser, der hjælper dig til at forstå, hvorfor krigen udvikler sig, som den gør, og hvad der vil ske i fremtiden. I dag ser vi nærmere på risikoen for, at Putin vælger at bruge atomvåben, men vi starter med det seneste fra slagmarken.

RÆSONs Ukraine morgenbrief giver et overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Stor fremgang for ukrainerne på to fronter. I den sydlige region, Kherson, har de tilbageerobret et stort område i løbet af de seneste døgn, og det kunne ligne et decideret kollaps af de russiske linjer i området. Samtidig rykker de også frem i det østlige Ukraine, hvor de fortsætter den fremgang, de fik med erobringen af byen, Lyman, i weekenden, og begynder at true russerne i regionen, Luhansk, der ellers har været under russisk kontrol. Men den mest dramatiske udvikling er ved Kherson, hvor adskillige byer er blevet generobret, og hvor russerne har trukket sig fra den nordøstlige del af regionen. Den amerikanske tænketank, Institute for the Study of War (ISW), at ukrainerne med den nuværende udvikling kan presse russerne tilbage mod hovedbyen Kherson, og det kan du læse mere om her.

 

I den sydlige region, Kherson, har de tilbageerobret et stort område i løbet af de seneste døgn, og det kunne ligne et decideret kollaps af de russiske linjer i området. Samtidig rykker de også frem i det østlige Ukraine, hvor de fortsætter den fremgang, de fik med erobringen af byen, Lyman, i weekenden, og begynder at true russerne i regionen, Luhansk, der ellers har været under russisk kontrol
_______

 

Det bliver interessant at se, om det vil lykkes russerne at etablere nye forsvarslinjer og bremse ukrainerne i området, og i så fald hvor det sker. Du kan også se den seneste udvikling på kortet her, hvor det store lyseblå område viser de ukrainske generobringer, og de mange bynavne i den hvide firkant viser, at der er tale om foreløbig stor militær sejr. Du kan også se en animeret udgave af kortet, der viser den ukrainske fremgang de seneste 72 timer her. 



Kilde: Institute for the Study of War, 4. oktober, 2022 [se flere kort her]

Kan ukrainsk manøvre slutte krigen? Dr. Mike Martin fra Kings College London, skriver på baggrund af den seneste udvikling, at vi er vidne til et russisk kollaps i det sydlige Ukraine. Han linker samtidig til en tråd han har skrevet på Twitter den 3. oktober, hvor han forklarer, at krigen kan slutte ved, at ukrainerne bruger den nuværende fremgang på to fronter til at skære den russiske hær op i to dele, der ikke kan støtte hinanden. Det næste, vi skal tænke på, bliver derfor, hvordan Rusland kan absorbere så katastrofalt et nederlag. Det kan du læse her.

Den fortsatte ukrainske fremgang på slagmarken og de russiske annekteringer af fire regioner i Ukraine, som de ikke har fuld kontrol over, har været med til at øge frygten for, at Putin kan finde på at bruge atomvåben som en sidste udvej for at ændre krigens udvikling. Derfor ser vi i dag nærmere på nogle analyser af det scenarie.  

NATO forbereder sig på alle scenarier. Vi starter hos Mark Hertling, der er tidligere amerikansk general og bl.a. bliver brugt som analytiker hos CNN. Han skriver, at USA formentlig er bekymrede for, at den ukrainske succes kan få Putin til at bruge atomvåben, og at det selvfølgelig er scenarier som amerikanerne planlægger meget nøje. Planerne for USA’s reaktioner på evt. russisk brug at atomvåben, er gennemarbejdede, tager højde for mange forskellige udviklinger og er testede i såkaldt war gaming, hvor man, skridt for skridt, forsøger at forudse begivenhedernes gang. Planerne indeholder både militære reaktioner, afskrækkelse og humanitære indsatser, men de bliver ikke akut lavet nu, fordi der er krig i Ukraine. De bliver altid opdateret og ligger klar på hylden. Planerne er baseret på forskellige efterretninger, der kan være i form af satellitter, troppebevægelser og menneskelige kilder, men Hertling understreger, at den store ubekendte er, hvad Putin vælger at gøre. Det mener han ikke, at nogen er i stand til at forudse. Derfor forbereder USA og NATO sig ved at samle efterretninger, følge situationen tæt og planlægge.  Det kan du læse mere om her.

Du kan også se Hertling argumentere for, at man ikke kan regne med, at folk, der er tæt på Putin, stopper ham, hvis han tager beslutningen om at bruge atomvåben. Det foregår hos CNN lige her. 

Taktiske atomvåben vinder ikke krigen for russerne. New York Times har kigget nærmere på Putins nukleare muligheder, og de konkluderer, at de mindre og såkaldte taktiske atomvåben er svære at bruge, svære at kontrollere, og egner sig meget bedre til at skabe frygt end til at vinde en krig. Det skyldes blandt andet den radioaktive stråling, der risikerer at ramme Rusland selv, hvis vindretningen er forkert. Derfor er det sandsynlig, at risikoen ved at bruge atomvåben overskygger gevinsten, og det kunne blandt andet betyde, at vigtige lande som Kina og Indien vender sig mod Rusland og bakker op om de vestlige sanktioner. New York Times citerer ISW for, at Rusland i bedste fald kan bruge taktiske atomvåben til at bremse den ukrainske fremgang, og at selv det vil kræve adskillige af dem. Men det kan ikke hjælpe Rusland til at erobre hele Ukraine, og det kan du læse mere om her. 

Vi kan ikke være sikre, når det handler om Putin. Lawrence Freedman, der er professor emeritus fra War Studies på Kings College i London, skriver på Twitter, at han godt forstår den store opmærksomhed på, om Putin vil bruge atomvåben. Han synes samtidig, at det vil være godt, hvis det politiske miljø i Vesten også bruger noget tid på det meget mere sandsynlige scenarie, at Rusland fortsætter med at tabe terræn uden at gøre brug af dem. Freedman skriver, at brugen af atomvåben vil være meget farlig, inhuman og dybt irrationelt, blandt andet fordi det, i lyset af den ukrainske succes på slagmarken, vil betyde, at russerne i deres egen optik skal bruge atomvåben på egen nyligt annekteret jord. Han skriver dog samtidig, at vi ikke kan være sikre, fordi det handler om Putin. Det kan du læse her.

Vesten vil ikke svare med atomvåben. USA og dets allierede har i form af uformel kommunikation (private messages) gjort det klart for Rusland, at det vil få katastrofale konsekvenser, hvis de vælger at bruge atomvåben mod Ukraine. Men samtidig tyder den offentlige kommunikation på, at Vesten ikke vil reagere med selv at bruge atomvåben. Det skriver, Bruno Tertrais, der er vicedirektør i den franske tænketank, FRS. Han mener, at Kreml foreløbig har handlet rimelig ansvarligt ift. brugen af atomvåben og hæfter sig ved, at de ikke har rykket på deres nukleare våben. Samtidig er han dog bekymret for Putins seneste tale, hvor han refererede til amerikanernes brug af atomvåben i 1945 som en præcedens. Du kan læse hele den analyse her. 

Vi er tilbage igen senere på ugen, og vi kan igen se frem til nogle afgørende dage, hvor det bliver meget interessant at se, om russerne er i stand til at stoppe den hastige ukrainske fremgang. ■

 

USA og dets allierede har i form af uformel kommunikation (private messages) gjort det klart for Rusland, at det vil få katastrofale konsekvenser, hvis de vælger at bruge atomvåben mod Ukraine. Men samtidig tyder den offentlige kommunikation på, at Vesten ikke vil reagere med selv at bruge atomvåben
_______

Apropos denne artikel:

James Smith: Hvis Israel ville, kunne de angribe den eneste fungerende atomreaktor i Iran – og forårsage en ulykke på linje med Fukushima

Ukrainebrief: Vil Putin hjælpe Iran?

Sune Haugbølle: Vores politikere bifalder krigen med stille resignation. For Irans nederlag er i vores interesse – folkeret eller ej. Det er sådan, folkeretten smuldrer

Jesper Olsen: Kan man købe stemmer for kontanter i dansk politik?

Lars Aslan Rasmussen om Iran: Tak, Israel – nogen skulle jo gøre det beskidte arbejde

Ditte Brasso Sørensen: Migrationspolitikken er på vej til at blive dén politiske dagsorden, der kan vælte regeringer i Europa