11.07.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

<sub>I dag starter NATO’s topmøde, der kom godt fra start med nyheden om Sveriges optagelse i aftes. Rusland har IKKE fået delt alliancen, tværtimod – Putin har fået to tidligere neutrale stater til at søge ind i fællesskabet – og har derved skabt en ny klar flanke i Norden. Det er historisk.


Kommentar af Lars Bangert Struwe

Hvad man helt konkret har lovet Tyrkiet for at få Sverige med ved bordet, er et godt spørgsmål. I første omgang har Sverige ændret dele af sin forfatning, hvor man har strammet op i forhold til terror. Men dette var man startet på allerede inden ansøgningen om optagelse. Tilsyneladende er en vigtig komponent i aftalen, at Sverige skal hjælpe Tyrkiet med at komme tættere på EU i form af toldunion og måske også visumregler. Tyrkiet ligger langt væk fra muligheden for optagelse i EU, men får nu måske noget svensk støtte.

Hele processen har været pinlig for NATO – og for Sverige. Men Tyrkiet har tilsyneladende ikke fået de store indrømmelser. Måske har amerikanske løfter om F-16 fly og opdateringer af de tyrkiske F-16 fly en del af aftalen. Generalsekretær Jens Stoltenberg understregede, på NATO Public Forum i dag, at der ikke står noget om dette i aftaleteksten imellem Sverige og Tyrkiet. Samtidigt kræver dette en godkendelse i Kongressen, så det kan tage tid – eller slet ikke blive opfyldt.

Hele spillet om Sverige har vist NATO’s åbenlyse svaghed i form af konsensusdemokrati, hvor et land kan blokere for alle andre. Det har Tyrkiet og Ungarn udnyttet. Forløbet udstiller også problemet med stater, der er ved at udvikle sig væk fra den demokratiske bane. I præamblen (forordet) til Washington-traktaten står der om alliancens medlemmer: ”De er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætning og på lov og ret.” Dette udfordrer både Tyrkiet og Ungarn i stigende omfang, og dét tales der om iblandt de andre medlemsstaters politikere og embedsmænd. For det er tydeligt, at udviklingen påvirker NATO negativt og fjerner alliancens fokus.

På topmødet skal der findes en fælles kurs over for Ukraine. I den ene ende står Polen, der ønsker Ukraine optaget i NATO nu, foruden en række stater – med USA i spidsen – der ønsker, at Ukraine optages, når krigen er overstået. I første omgang skal der findes støtte til Ukraine, så landet kan fortsætte sin kamp for demokrati. Det kræver penge, materiel og uddannelse. Man skal her blive enige om at fjerne begrænsninger af, hvilket materiel man vil sende til Ukraine – ellers kan ukrainerne ganske enkelt ikke vinde. Om dette kan opnås og bagefter godkendes i f.eks. Kongressen er et virkelig godt spørgsmål.

På slagmarken kan vi lige nu se, hvor svært det er for Ukraine at kæmpe uden et overlegent luftvåben, så det vil der blive presset på for, at give dem dét. Ukraine vil nok vende blikket imod Polen, der er i gang med en massiv fornyelse af sit forsvar. For måske kan Polen i løbet af kort tid sende kampvogne, artilleri og måske også fly til Ukraine? Spørgsmålet bliver hvor USA og præsident Joe Biden står. Ligeledes mangler Ukraine i meget alvorlig grad ammunition. Dette er problemer, der søges løst på topmødet.

Alle stater i NATO er bekymrede over Rusland, men graden af bekymring er forskellig afhængig af, hvor tæt man er på landet. Jo tættere, jo mere bekymret. Dette kan få betydning for bl.a. diskussioner om ny kommandostruktur. Sveriges optagelse i NATO betyder, at NATO nu har fået en nærmest samlet front i øst. Det bør og vil nok afstedkomme en forandring af NATO’s kommandostruktur, der lige nu ikke geografisk opdelt på det strategiske niveau. Dette er en svaghed, som skyldtes voldsomme økonomiske besparelser efter finanskrisen i 2008.

Nu er situationen en anden. I tilfælde af en større krise – eller i værste fald krig – så skal man kunne gå over til en relevant kommando, der kan styrer NATO’s styrker i Europa og til havs. Nye kommandostrukturer skal også inkorporere de to nyeste militære domæner: Cyber og rummet.

Under mødet vil Polen fortsætte sin  kampagne om forøgelse af forsvarsbudgetterne. Skal bunden være 2, 2,5 eller 3 procent af BNP? Da kun en tredjedel af NATO’s medlemsstater i dag bruger 2 procent af BNP på forsvar, så er det svært at tro, at man når højere op end, at 2 procent skal være bunden fra f.eks. 2026. Men dette bliver en hård politisk forhandling.

At sikre pålidelig afskrækkelse kræver en forsvarsindustri, der baserer sig på den nyeste teknologiske forskning. Derfor satser NATO på at skabe en ny Innovationsfond (NATO Innovation Fund) på 1 mia. EUR. Denne supplerer andre initiativer såsom Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic(DIANA). Derved forsøger man at indhente det forspring, som Kina kan være ved at opnå på nogle militærteknologiske områder – såsom hypersoniske missiler, kunstig intelligens og robotter.  ■</sub>

 

 

_{Alle stater i NATO er bekymrede over Rusland, men graden af bekymring er forskellig afhængig af, hvor tæt man er på landet. Jo tættere, jo mere bekymret.}
_______

 

ILLUSTRATION: Generalsekretær Stoltenberg i møde med præsident Zelenskyj, april 2023 [foto: NATO]

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik