22.01.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Fredagens Ramstein-møde resulterede i moderne militær støtte fra 54 stater til Ukraine, men ingen kampvogne. Alles øjne er rettet mod den tyske kansler Olaf Scholz.

Kommentar af Lars Bangert Struwe

DET UKRAINSKE KRIGSMÅL er i dag ikke kun at overleve, men at tage de områder tilbage, som Rusland tog i 2014. Det betyder, at Ukraine nu har brug for andre typer af våben – de skal kunne angribe russerne og smide dem ud. Det indgår nu som element i den amerikanske regerings politik. Dette er den overordnede ramme for den løst sammensatte koalition Ukraine Defense Contact Group, der støtter ukrainerne med våben og andre forsyninger.

Det ottende Ramstein-møde fandt sted den 20. januar med deltagelse af 54 stater. Centralt er NATO- og EU-staterne, men der er også deltagelse fra bl.a. Japan, Kenya, Tunesien Australien, Jordan, Liberia, Marokko, New Zealand og Sydkorea efter bl.a. amerikansk invitation.

På pressemødet efter kontaktgruppens møde, der blev live transmitteret af bl.a. Deutche Welle, fremgik det meget klart, at politikere og militærfolk ikke kun tænker i kapaciteter – altså kampvogne, artilleri eller luftforsvar, men i, at disse kapaciteter skal kunne indgå i militære strukturer som kapabiliteter i Ukraine. Med andre ord: bataljoner og brigader.

 

Imidlertid kommer der ikke tyske kampvogne af typen Leopard 2 til Ukraine – endnu. Den tyske kansler, Olaf Scholz, er presset
_______

 

USA’s forsvarsminister Lloyd Austin berettede fx, at Sverige leverer deres Stridsfordon 90 (Strf 90) infanterikampkøretøj (IKK) i en størrelse, så man kan udruste en bataljon. På samme vis beskrev Austin, at USA og Tyskland leverer enheder i bataljons- eller brigadestørrelse til ukrainerne. Det er helt afgørende, da det må tolkes, som at man både leverer kapaciteten, men også kapabiliteten – dvs. at man uddanner ukrainerne til disse køretøjer og leverer alt det materiel der skal til for, at de kan kæmpe og vedligeholdes.

Ukraine fik op til mødet tilsagn om stor støtte med bl.a. luftforsvarssystemer fra Storbritannien, Tyskland og Nederlandene. USA har lovet støtte for 2,5 mia. USD. I denne omgang bl.a. hundreder af pansrede køretøjer af typen Bradley og Striker. Det vil give ukrainerne muligheden for at transportere infanteri frem til fronten i beskyttelse og til at kæmpe ved fronten med disse køretøjer, der bl.a. har systemer til at bekæmpe kampvogne. Ligeledes får man leveret MRAP’s Mine-Resistant Ambush Protected, der gør, at infanteri lidt sikre kan køre frem i områder med miner.

Tyskland har allerede støttet Ukraine med meget materiel og mere er på vej – bl.a. 40 Marder-infanterikampkøretøjer. Imidlertid kommer der ikke tyske kampvogne af typen Leopard 2 til Ukraine – endnu. Den tyske kansler, Olaf Scholz, er presset. Den tyske tabloidavis Bild skrev inden mødet, at Scholz’ politik isolerer Tyskland. De vestlige stater vil gerne have Tyskland i gang med at støtte Ukraine mere markant. Interessant nok, så er Frankrig ikke under samme pres på trods af, at Frankrig på en række områder ikke leverer særligt meget i forhold til dets størrelse. Ligeledes leverer USA ikke tunge kampvogne ud fra det argument, at deres er for avanceret at betjene.

Storbritannien har lovet at levere 14 kampvogne af typen Challenger 2, og Polen vil gerne levere nogle af deres Leopard 2-kampvogne. Dette kræver dog en godkendelse fra produktionslandet Tyskland. Disse begrænsninger i videresalg er normale i våbenindustrien, så man sikrer sig imod, at ens materiel via en mellemstat ender i diktaturstater eller i stater, som en egen stat ser som en potentiel modstander.

Danmark har lovet Ukraine at levere alle vores artilleripjecer af typen Caesar – der ikke engang er taget i brug endnu. Ukraine modtager lige nu hjælp fra mere end 40 stater. Dette er vigtigt for den fortsatte ukrainske kamp – men det giver også problemer. Det er ikke ens systemer man forærer, selv ikke hvis det er den samme kampvogn. Leopard findes i bl.a. 2A4, 2A5 og 2A7 versioner. Hertil skal lægges at nogle stater – som bl.a. Danmark – indsætter eget materiel og komponenter i fx kampvognene eller får ombygget artilleriet. Derfor er det et mareridt for ukrainerne med nogle af disse donationer. Ukraine har brug for materiel i stor stil – gerne fra samme sted. Derfor giver de 19 danske artilleripjecer mening. De bliver en enhed for sig med egne mekanikere, transport etc.

Inden materiellet leveres skal ukrainerne i øvrigt uddannes til at bruge det. De første donationer var simple i form af håndbårne våbensystemer, der meget hurtigt kunne tages i brug. Ligeledes kendte ukrainerne de sovjetiske systemer, som de fik forærende fra en række af de tidligere Warszawa-pagt stater i Østeuropa. Nu er situationen en anden.

Støtten til Ukraine er der fra Vesten og få, men vigtige stater uden for USA og Vesteuropa. Men hvis Ukraine skal kunne smide Rusland ud, så får de brug for tungt udstyr i form af både kampvogne, men også snart moderne fly. Her kan F-16 blive den næste diskussion. ■

 

Støtten til Ukraine er der fra Vesten og få, men vigtige stater uden for USA og Vesteuropa. Men hvis Ukraine skal kunne smide Rusland ud, så får de brug for tungt udstyr i form af både kampvogne, men også snart moderne fly
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet.

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde