14.07.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren. Det er muligt takket være vores abonnenter: Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er mange løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer – men det kan ikke være de fattige lande, der skal bidrage med finansieringen.

Kommentar af Morten Sodemann

Sundhedsvæsnet mangler sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det er der mange årsager til. Løn- og arbejdsforhold nævnes hyppigt, men fagene har også fået et ufortjent skidt omdømme bl.a. takket være via uskønne forløb omkring overenskomstforhandlinger. Nu foreslår nogle politikere at løse problemet ved at hente plejepersonale fra lavindkomstlande. Men man kan ikke løse de riges problemer ved at stjæle fra de fattige. Man kan ikke løse et problem med det samme tankesæt som skabte det.

Region Midt forsøgte i 2008 at hente 26 læger i Indien, men lægerne var ikke tilfredse med arbejdsvilkårene på danske sygehuse og de følte ikke at de havde funktioner der svarede til deres kompetencer (https://www.defactum.dk/Api/CfkPage/Download/?fileId=194). Flertallet af dem fortrød at de havde taget imod tilbuddet (https://dagensmedicin.dk/tre-ud-af-fire-indere-fortryder-rejsen-til-danmark/). Efter 5 år var halvdelen tilbage og regionen stoppede projektet (https://hsfo.dk/horsens/indiske-laeger-skulle-redde-midtjyderne-fra-mangel-paa-speciallaeger). Der fremkom en del kritik af deres manglende faglige kompetencer samt uenigheder om procedurer for godkendelser af speciallæger (https://www.dr.dk/nyheder/indland/stop-import-af-indiske-laeger). Andre havde svært ved at tilegne sig sproget og de medfølgende ægtefæller kunne ikke få arbejde.

Som man fra medieside påpegede allerede i 2007 før lægerne ankom, så var der allerede læger og ingeniører fra lavindkomstlande i Danmark: de gør rent og kører taxa. Det kalder man ’Brain waste’. Samtidig er det indiske sundhedsvæsen ved at kollapse.

Kolonimagterne drænede lavindkomstlande og skabte det økonomiske grundlag for deres status som højindkomstlande, der nu tiltrækker de samme lavindkomstlande ved at tilbyde dem gode uddannelser – det , man tidligere kaldte ’brain drain’.

Over 60 pct. af højtuddannede fra Ghana og Sierra Leone lever i Europa eller USA og 30 pct. af alle med en PhD-grad fra Mexico lever i USA, mens 75 pct. af højt uddannede jamaicanere arbejder og lever i USA. 50 pct. af udenlandske PhD-studerende bliver i USA efter de har har fået deres grad og kommer derfor ikke tilbage til hjemlandet. Overordnet arbejder 35-50 pct. af alle højtuddannede fra Angola, Burundi, Ghana, Kenya, Mauritius, Mozambique, Nigeria, Sierra Leone, Uganda og Tanzania nu i et OECD-land.

 

Det er dyrt at være fattig. Og det er bestemt ikke gratis for lavindkomstlandene at sende læger og sygeplejersker til de rige lande
_______

 

I Afrika syd for Sahara er der i gennemsnit 0,3 læger per 1000 indbyggere hvor det globale gennemsnit er 12/1000. Et land som Uganda, der mangler læger (0,12 læger /1000 indbyggere) sendte i 2017 200 læger til Trinidad/Tobago, der til gengæld tilbød studerende fra Uganda træning i olieindustriteknik. Hvert år rejser 40-50 pct. af afrikanske læger til Europa, USA eller Australien, mens 10-15 pct. rejser til Saudi Arabien eller de Forenede emirater.

Et konkret eksempel: Under en kort væbnet konflikt i Guinea-Bissau, Vestafrika i 1999 rejste stort set alle landets læger til Portugal, Italien og Spanien hvor de fik arbejde som læger. Da konflikten stoppede året efter forsøgte EU at etablere et repatrieringsprogram for lægerne ved at bygge nye lægeboliger til dem i hjemlandet og tilbyde særlige tillæg. Men de sydeuropæiske lande ville ikke være med til aftalen, for de havde brug for de gode billige læger fra det afrikanske kontinent.

I 2014 havde Indien og Pakistan sendt henholdsvis 88.000 og 26.500 læger til udlandet, mens tallene i 1990 var 46.000 og 7752.

Man kan ikke fortænke en læge i at rejse til USA – en årsløn i fx Nigeria er 6.000 USD, i USA 216.000 USD. Ser man generelt på migrationsmønsteret blandt læger fra lavindkomstlande, så er det tilmed sådan, at det er de højst specialiserede læger og læger med PhD-grader, der forlader hjemlandet.

Ser man på flowet af penge fra arbejdsmigranter i højindkomstlande til deres hjemlande, så dræner højindkomstlandenes banker migranternes økonomi ved at tage tårnhøje gebyrer for pengeoverførsler til familierne derhjemme. Banker i tidligere franske kolonier skal sætte 50 pct. af deres overskud i den franske nationalbank – og igen er det migranters penge, der parkeres i de velstillede lande. Denne indretning cirkulære økonomi er klart til de velstillede landes fordel.

Hvis man endelig skal se noget positivt i situationen, så er det, at migranter på verdensplan tilbagefører tre gange så mange penge til lavindkomstlande, som de samme lande modtager i bistandshjælp fra højtindkomstlandene.

Men glæden er kort. Pengeoverførslerne er svære at investere i hjemlandet, da det er svært at finde sikre investeringer, der er meget lidt kontrol med pengeoverførsler, skattevæsner arbejder ikke sammen og korruption samt kurs- og banksvindel er en udbredt årsag til at migranter mister deres overskud.

Højindkomstlandene forsøger bevidst at forhindre migrationen i at være en cirkulær proces, hvor viden, kompetencer og indtægter kan flyttes frem og tilbage mellem lavindkomst- og højindkomstlande. Det sker via højindkomstlandenes bevidst uhensigtsmæssige migrations- og opholdslove samt særlove omkring økonomiske transaktioner til visse lande.

Det er dyrt at være fattig. Og det er bestemt ikke gratis for lavindkomstlandene at sende læger og sygeplejersker til de rige lande. En undersøgelse blandt 9 afrikanske lande fandt man at hvert land i gennemsnit havde tabt 2,17 mia. dollars fordi læger rejste til rigere lande – mens især USA og England havde den største netto-fortjeneste ved at ansætte allerede uddannede læger fra lavindkomstlande: henholdsvis 2,7 mia. dollars og 846 mio. dollars.

Det er skamfuldt. Også, når man husker at manglen på læger koster liv i lavindkomstlandene. Beregninger har vist, at lavindkomstlande taber 15 mia. dollars om året p.gr.a. den højere dødelighed, der er en følge af lægemangel.

Man kan argumentere for, at de rige landes udsugning af læger og sygeplejersker i dag er den væsentligste hindring for at de mindre velstillede lande kan opleve økonomisk velstand. Når innovative mellemledere, unge forskere & undervisere rejser, så forsvinder nyskabelse, initiativ, rollemodeller og sågar motivationen til at investere tid og penge.

Løsningen er lige til: I stedet for at dræne hjerner skal vi have hjerner til at cirkulere.

Hvis Danmark og andre velstillede lande løser vores – selvskabte – problemer i sundhedssektoren ved at dræne lavindkomstlande for uddannede personer, bidrager vi til en ond cirkel, der formentlig vil udløse endnu mere hjernedøde løsninger, som på én gang øger migration og antallet af migrationsfjendtlige love. Lige nu arbejder 15 pct. af verdens sundhedsprofessionelle udenfor deres fødeland og andelen er stigende.

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Overlæge, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital. Næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Forskning og forskeruddannelse i flere afrikansk lande. Forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”.

 

Løsningen er lige til: I stedet for at dræne hjerner skal vi have hjerner til at cirkulere
_______

 

ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik