02.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Kan man forestille sig centrum-venstre-partier, som vil gøre kvindernes internationale kampdag til en helligdag i Danmark? Eller kan man forestille sig partier til højre gå til valg på at gøre Danmarks befrielse til en helligdag? Valgkampe i andre lande tyder på, at kreativiteten er ganske stor – og at helligdage kan blive ganske afgørende for udfaldet af valg.

Kommentar af Simon Klinzing Nielsen, EU-Konsulent i Dansk Metal

Den 28. februar valgte et politisk flertal i Folketinget at afskaffe Store Bededag. Dermed er antallet af helligdage nu også blevet en politisk kampplads i Danmark. Allerede nu har Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten garanteret, at de vil genindføre Store Bededag, hvis magten skifter, og det bliver muligt. Det er en ny og interessant udvikling, for erfaringerne fra Tyskland tyder på, at kun fantasien sætter grænser for kreativiteten, når først man har gjort helligdage til en politisk kampplads.

Da jeg for nogle år siden boede i Berlin, undrede jeg mig over, at alle havde fri på kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Mine tyske venner fortalte mig, at kvindernes internationale kampdag var en ny helligdag i Berlin, som delstatsregeringen havde indført i 2018 efter længere politiske diskussioner. De var naturligvis glade for de partier, som havde givet dem en ekstra fridag.

Antallet af helligdage er en sprængfarlig politisk kampplads i Tyskland, hvor diskussionen om, hvorvidt man skal indføre nye helligdage, løbende blusser op. Det gælder særligt før valg, hvor flere partier forsøger at fiske stemmer ved at love at indføre en ny helligdag.

I Tyskland bestemmer de enkelte delstater selv over antallet af helligdage. Derfor er der også forskel på, hvor mange helligdage man har i de enkelte delstater. Indbyggerne i Bayern og Baden-Württemberg kan nyde hele 12 helligdage om året. I delstater som Berlin og Bremen har indbyggerne blot 10 årlige helligdage. Af den årsag bliver antallet af helligdage i de enkelte delstater ofte debatteret forud for delstatsvalg.  

 

Antallet af helligdage er nu blevet et politisk spørgsmål som i andre lande. Tiden vil vise, om vi får samme diskussion som i blandt andet Tyskland
_______

 

Tag for eksempel delstaten Niedersachsen, hvor man kan besøge byer som Hannover, Braunschweig og Volkswagens hjemby, Wolfsburg. Før delstatsvalget i 2017 udtalte den socialdemokratiske ministerpræsident, Stephan Weil, at han ville gøre Reformationsdagen til en helligdag. Hvis han altså blev genvalgt. Løftet kom tre uger før valgdagen og blev dermed brugt strategisk i et forsøg på at få flere stemmer. Før ministerpræsidentens udmelding havde politikere fra både De Grønne og CDU også argumenteret for, at det var tid til en ny helligdag i Niedersachsen. Det liberale parti, FDP, var imod. Niedersachsens delstatsvalg i 2017 var altså præget af en diskussion om, hvorvidt delstaten skulle indføre en ny helligdag eller ej. Stephan Weil genvandt magten, og i 2018 gjorde delstatsregeringen Reformationsdagen til en helligdag. Et lignende billede tegnede sig ved delstatsvalget i 2022, hvor Die Linke og De Grønne gik til valg på at indføre endnu en ny helligdag. I Niedersachsens nye regeringsgrundlag står der nu, at man vil undersøge muligheden for at indføre en ny helligdag.

I andre tyske delstater ser man et lignende billede. Et halvt år inden delstatsvalget i Thüringen i 2019 valgte den siddende regering at gøre den internationale børnedag til en helligdag. En populær beslutning kort før et valg. Oppositionen var utilfredse og anklagede regeringen for at dele gaver ud lige op til et valg. Ved delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern i 2021 gik det socialdemokratiske parti, SPD, og det venstreorienterede parti, Die Linke, til valg på at indføre en ny helligdag. SPD ville gøre kvindernes internationale kampdag til en helligdag. Derudover havde partiet et ønske om at indføre kompensationshelligdage, hvis en helligdag faldt på en lørdag eller søndag. Die Linke ville både gøre den internationale børnedag og befrielsesdagen fra nationalsocialismen til nye helligdage. Med Manuela Schwesig i front genvandt SPD magten, og i 2022 gjorde delstaten så kvindernes internationale kampdag til en helligdag.

Tyskland er ikke det eneste land, hvor partier lover at indføre nye helligdage op til et valg. I Storbritannien lovede Jeremy Corbyn, tidligere formand for Labour, forud for valgene i 2017 og 2019, at han ville indføre fire nye helligdage, hvis Labour vandt valget. Og i New Zealand lovede premierministeren, Jacinda Ardern, at indføre en ny helligdag, hvis hun blev genvalgt i 2020.

Man kan naturligvis ikke udelukke, at mekanismerne i Danmark kommer til at fungere helt anderledes end andre steder i Europa. Hidtil har vi nemlig haft en dansk model, hvor løn og arbejdstid i vidt omfang har været et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Lovforslaget, der afskaffer Store Bededag, blander sig dog både i arbejdstid og løn – ikke mindst fordi forslaget ved lov fjerner tillæg, som lønmodtagerne ellers havde forhandlet sig frem til. Antallet af helligdage er nu blevet et politisk spørgsmål som i andre lande. Tiden vil vise, om vi får samme diskussion som i blandt andet Tyskland. Som nævnt er der allerede nu partier, der garanterer, at de vil genindføre Store Bededag, hvis de får muligheden for det. Men måske der også er partier, der vil gå til valg på at indføre nye helligdage i Danmark? Kan man forestille sig centrum-venstre-partier, som vil gøre kvindernes internationale kampdag til en helligdag i Danmark? Eller kan man forestille sig partier til højre gå til valg på at gøre Danmarks befrielse til en helligdag? Mulighederne er mange.

Hidtil har helligdage ikke været en væsentlig del af danske valgkampe. Men måske det kommer til at fylde ved næste valgkamp, nu hvor regeringen har gjort helligdage til en politisk kampplads. Valgkampe i andre lande tyder på, at kreativiteten er ganske stor – og at helligdage kan blive ganske afgørende for udfaldet af valg. Mon ikke der kan komme en dag, hvor de danske politiske partier vil drømme sig tilbage til dengang, hvor helligdage var et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter? ■

 

Der er allerede nu partier, der garanterer, at de vil genindføre Store Bededag, hvis de får muligheden for det. Måske der også er partier, der vil gå til valg på at indføre nye helligdage?
_______

 

Simon Klinzing Nielsen er ansat som EU-konsulent i Dansk Metal og har tidligere arbejdet for den danske ambassade i Berlin.

Apropos denne artikel:

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?