09.05.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Stine Bosse

I DISSE DAGE, uger og måneder, foregår der endelig en sund opvågnen, som jeg har længtes efter. Nemlig en tydeliggørelse af, at fred, demokrati, rettigheder for mennesker og velstand, ikke er noget, Gud har besluttet at velsigne os med, nej, det er noget, generationer før os har kæmpet sig til. Det kræver en fortsat ”kamp” – og dén kamp forudsætter en bevidsthed om, hvad vi har – så vi ved, hvad vi vil miste, hvis vi ikke passer på det.

Der er en krig i Europa netop nu, udkæmpet på vores vegne og med vores økonomiske bidrag. Derfor, og for at bevare det vi har fået, er vi nødt til uafladeligt at fejre, hvad den Europæiske Union er. Hvad den står for. Ikke bare som det frihandelsområde, der er forudsætningen for både vores velstand og velfærd. Nej, også som det unikke værdifællesskab, der blev bygget efter de to verdenskrige, der begge startede i Europa.
Nej, også som det unikke værdifællesskab, der blev bygget efter de to verdenskrige samtale tager udgangspunkt i den nu synlige virkelighed, og ikke i luftige nationalkonservative drømme.

Det er et værdifællesskab som jeg selv og generationer efter mig har taget for givet, men som verden i dag med tydelighed visser os, ikke er noget, der bare lever, hvis vi ikke tager os af det. Som det lyder i artikel 2 i Unionstraktaten: ”Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.”

IKKE ALENE findes angrebene rundt om os – fra Putins Rusland i øst, fra totalitære regimer og ideologier i syd og fra Trumps versions af USA i vest, nej, vi har også indefrakommende udfordrere. Orbans udgave af Ungarn, og det hurtigt voksende østrigske Frihedsparti samt mange andre europæiske partier på de yderste fløje sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende værdier – og opfinder i stedet deres egne udgaver.

Vi kommer til at tage stilling til et langt mere selvstændigt Europa i løbet af de næste 10 år og både Macrons og Scholz’ udlægninger af den nye tekst, kan danske politikere ligeså godt begynde at forholde sig til. Vi kan ikke længere tro på, at USA er det sikre bolværk, som efterkrigstiden viste os. Vi kan heller ikke være uvenner med alle, men vi kommer til at finde nye og meget mere udfordrende veje for EU på den geopolitiske scene.

Derfor må man glæde sig over, at Lars Løkke Rasmussen er tydeligere og mere EU-orienteret som udenrigsminister, end som statsminister. Han er nu fri af de tyngende bånd fra blandt andre DF, som før holdt Danmark i benlås. I dag ved vi meget mere om hvem, der ønsker et svagt EU og hvilke kræfter, der står bag.

 

Derfor må man glæde sig over, at Lars Løkke Rasmussen er tydeligere og mere EU-orienteret som udenrigsminister, end som statsminister
_______

 

EU kommer i de kommende år til at tage stilling til store dilemmaer. Skal Orbans Ungarn kunne danse vals med Putin og stadig være en del af fællesskabet? For bare at nævne ét af de store spørgsmål. Det bliver vigtigt her at forberede borgerne i Danmark på svære valg. Valg, der uanset, vil betyde omkostninger for os, og som er svære at gennemskue – selv uden troldehære og propaganda på sociale medier.

Det er her, vi skal huske, at demokrati kan afskaffe sig selv, og påstå at det er demokratisk. Problemet er, at lågen smækkes i, og der er ingen vej retur, hvis først demokratiet er afskaffet. Vi så det i tredivernes Tyskland, og vi så tilløbet, da Trump ikke blev genvalgt.

Betyder det så, at de europæiske værdier er mejslet i beton? Nej, de har altid været genstand for fortolkning. Naturligvis. Vi lever i en meget foranderlig verden. Men det betyder, at de er og bliver vores GRUNDLOV – de væsentlige hjørnesten i det frie Europa, som vi nyder godt af på alle planer. Og som kun kan bevares for vores efterkommere, hvis vi ved, hvad det er, er bevidste om alternativerne og truslerne mod os og er indstillet på at kæmpe for dem – med alle midler.

Glædelig Europadag! ■

 

Vi kommer til at tage stilling til et langt mere selvstændigt Europa i løbet af de næste 10 år og både Macrons og Scholz’ udlægninger af den nye tekst, kan danske politikere ligeså godt begynde at forholde sig til
_______

 

ILLUSTRATION: Portrætfoto

Apropos denne artikel:

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?