02.10.2011

HVEM SKAL UDFORDRE OBAMA? RÆSON portrætterer op til det amerikanske primærvalg fra januar-juni 2012 de republikanske kandidater, der har størst vinderchancer. En af dem bliver Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget til november 2012. Her den karismatiske, men kontroversielle guvernør i Texas, Rick Perry.

Af Kathrine Simonsen

Læs også
– Mitt Romney: Den stille favorit
– Michelle Backmann: Den højlydte outsider (GRATIS)

Opmærksomheden var egentlig rettet mod Iowa, hvor diverse kandidater til det republikanske primærvalg kæmpede om at få flest stemmer ved den uofficielle Straw Poll. Men da Texas’ guvernør Rick Perry 13. august gik på talerstolen i South Carolina for at annoncere, at han var med i kampen om USA’s højeste embede, fik han pludselig al opmærksomheden. I løbet af få uger fik han etableret sig som en af storfavoritterne til den republikanske nominering, og han ligger lige nu få procentpoint foran Mitt Romney i de nationale meningsmålinger.

Den karismatiske sydstatspolitiker begyndte sin tale på omtrent samtidig med konkurrenterne i Iowa. ”Den forandring, vi har brug for, vil aldrig komme fra Washington D.C., den vil komme fra Midtvestens vindblæste prærier, fra gårdene og fabrikkerne i dette storslåede land, fra de amerikanere, der ikke vil acceptere en fremtid, der er dårligere end vores fortid,” sagde han fra talerstolen i Charleston, South Carolina.

Da Rick Perry annoncerede, at han stillede op som republikansk præsidentkandidat, kunne man næsten høre et lettelsens suk gå igennem Det Republikanske Parti – the Grand Old Party. Præsident Obama har lavere opbakning hos befolkningen end nogensinde før, men Republikanerne har endnu ikke kunnet præsentere en kandidat, der kunne begejstre hele partiet. Og selvom Rick Perry ikke var på stemmesedlen, fik han en sjetteplads ved augusts afstemning i Iowa.

Duellen står nu ret klart mellem Perry og Romney, og Perry har vænnet sig til aldrig at tabe – heller ikke da han som barn sikrede sig stemmer til at vinde et lokalt karneval hjemme i Paint Creek, Texas, ved at uddele pennies til de andre landsbybeboere.

Stor politisk erfaring
Rick Perry har – sammenlignet med de fleste af de andre republikanske kandidater – stor politisk erfaring. I 2001 overtog han guvernørposten i Texas, da George W. Bush blev præsident. Den post besidder han stadig i dag, og kan dermed prale af at være Texas’ længst siddende guvernør.

Siden 1984 har han været aktiv i politik. Perry blev valgt til Repræsentanternes Hus i Texas og sad der i tre valgperioder. Dengang var han en konservativ demokrat, men han blev ligesom millioner andre demokrater i 1980’erne inspireret af Ronald Reagan, og skiftede i slutningen af årtiet parti og blev republikaner. Perry har rost Reagan for at afslutte – og vinde – den kolde krig, og da Reagan døde i 2004, udtalte Perry, at ”tidligere demokrater som mig selv blev inspireret til at skifte parti på grund af Ronald Reagans lederskab, visioner og værdier.”

Rick Perrys fortid som demokrat bliver formentlig et stort emne i den forestående kamp om at vinde de republikanske primærvalg. Allerede i løbet af hans indtil videre tre valgkampe om guvernørposten i Texas har hans modstandere skudt ham hans fortid i skoene. Ikke nok med at Perry skiftede parti i slut 80’erne, han støttede også offentligt den demokratiske Al Gores kandidatur til præsidentposten i 1988.

Perrys støtte til Al Gore blev først nævnt i en valgkamp for mere end ti år siden, da den blev brugt som skyts af hans modstander ved guvernørvalget, republikaneren Debra Medina, der kaldte ham Al Gores kampagneleder. For nyligt blev det nævnt i en reklame for Ron Paul, der også kæmper for at blive republikansk præsidentkandidat. ”Al Gores cheerleader” kalder reklamen Rick Perry og understreger, at Ron Paul til gengæld altid har støttet de rigtige, for eksempel Ronald Reagan i sin tid.

Ifølge Perrys kampagnekontor endte han med at stemme på republikaneren George H. W. Bush tilbage i 1988. Men det kan blive en stor udfordring, at Perry ikke har skyndt sig at tage afstand fra sin tid som demokrat og støtte til Al Gore, når det tidligere er blevet bragt op.

Da han i 1988 vandt posten som texansk landbrugsminister var det som medlem af det republikanske parti. Han forblev på posten, indtil han blev den første republikanske vice guvernør i Texas i mere end et århundrede, og i 2001 kunne han overtage George W. Bushs guvernørkontor.

Kommer fra jævne kår
Historien om Rick Perrys barndom er som skrevet til det republikanske præsidentkandidatur. Han blev født den 4. marts i 1950 og blev døbt James Richard Perry. Han voksede op i den lille flække Paint Creek i det nordøstlige Texas, hvor hans familie i øvrigt har boet i fem generationer.

Med en hjemstavn i det rene cowboyland var det naturligt for lille Rick at øve sig i at gå ligesom heltene fra cowboyfilmene, og han siger i dag, at det er derfor, han er hjulbenet.

Perry er i det hele taget stolt af sin jævne baggrund. I interviews gør han, hvad han kan for at understrege sin fattige opvækst, hvor hans mor syede al hans søsters tøj, og hvor han var den første i familien, der fik en college-uddannelse.

Ifølge Perry selv var der tre ting at lave for en ung dreng i Paint Creek: skole, kirke og spejder. Perry er meget kristen, han har skrevet en bog, om at spejderbevægelsens amerikanske værdier stadig er værd at kæmpe for.

Han drømte om at blive dyrlæge, men hans karakterer var for lave og han klarede sig aldrig specielt godt i skolen. I stedet læste han dyrevidenskab, hvor han angiveligt kun fik et C i at holde geder. Og det selvom han hele sit liv har hjulpet til på forældrenes gård.

At han ikke kan prale af de store akademiske sejre er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Og den jævne opvækst på den texanske prærie falder godt i tråd med de mange republikanske vælgere, der er trætte af et Washington styret af rige og veluddannede politikere fra østkyststaterne.

Kærlighedslivet er også som skrevet til en kampagne. Rick Perry er naturligvis gift med sin gymnasiekæreste Anita Thigpen. Første gang Anita og Rick mødte hinanden var til en klaverkoncert, da de begge gik i grundskolen, og på deres første stævnemøde sørgede Rick Perrys forældre for at køre de to.

Ikke bare har han en god og meget amerikansk baggrund, Rick Perry ligner også en præsident med sin brede hage, sit velfriserede mørke hår og sin karisma. Hvad Perry har i udseende, mangler han til gengæld i personlig formue. Mens hans republikanske modstander Mitt Romney har en personlig formue på mere end 190 millioner dollars, er Perry mere beskeden med under to millioner dollars på bankbogen.

I løbet af de seneste valgkampe har Perry til gengæld vist sig som en dygtig fundraiser. Og det er vigtigt at kunne skaffe penge i en amerikansk valgkamp. Han har til gengæld aldrig skullet føre en national valgkampagne – modsat hans republikanske modstander i primærvalgene, Mitt Romney.

Miraklet fra Texas?
Perry er meget opmærksom på at gøre brug af sin tid som guvernør i Texas i sin kampagne. Han taler om statistikker, der viser, at Texas ligger nummer et på listen over amerikanske staters evne til at skabe nye jobs og kalder det for ”det texanske mirakel”. Han hævder, at han har reddet Texas fra den recession, der ellers præger USA, ved at styre økonomien konservativt – og at han kan gøre det samme for resten af landet, hvis han bliver præsident.

Den i amerikansk forstand liberalt orienterede økonom Paul Krugmann har kaldt miraklet for en stor løgn og peger på, at de fleste nye job i Texas er deltidsjob og med meget lav løn. I texanske aviser kan man finde læserbreve, hvor Rick Perry bliver takket for jobbene med følgende ordlyd: ”Tak til Perry for de nye jobs; jeg har selv tre af dem”. Men det kommer nok til at betyde mindre, for Mitt Romneys hjemstat Massachussets ligger helt i bunden som nummer 47 på listen.

En stor del af Texas’ økonomi hviler på olie- og energisektoren, og med højere priser end nogensinde, har det blandt andet kunnet sørge for, at delstaten ikke gik i recession ligeså hurtigt som resten af USA.

Baggrunden som guvernør i Texas bliver brugt flittigt af Perry og hans stab. Med vendinger som ”Perry vil få USA i arbejde igen” og ”siden 2009 er 40 procent af alle nye job i USA skabt i Texas” er fokus mestendels på økonomien. Faktisk er alle hans planer for en eventuel fremtid som amerikansk præsident associeret med økonomi. Når han foreslår at fjerne ObamaCare, Obamas nyligt indførte sundhedsplan, siger han i samme åndedrag, at ved at stimulere jobmarkedet kan endnu flere komme i job og dermed få en sundhedsforsikring betalt af arbejdspladsen. Når han taler om national sikkerhed, hviler det på en stærk økonomi, der kan sikre et stærkt forsvar. Og når han kalder sig konservativ, handler det selvfølgelig om så lave skatter og så lav en gæld som muligt.

Gudfrygtig guvernør
Som guvernør har Perry ofte vist sin gudfrygtighed. Senest har han understreget den ved at afholde en tre dage lang bøn i Texas. De officielle formål var blandt andet at bede for en afslutning af tørken i Texas, og at bede for bedre økonomiske tider i USA. Det uofficielle formål var til gengæld at gøre opmærksom på konkurrenten Mitt Romneys tro. Han er nemlig mormon, og for Perry er det afgørende at minde vælgerne om hans religiøse overbevisning. Samtidig understreger han, at han selv er ganske almindeligt protestantisk kristen fra Texas. Perry har været metodist siden sin fødsel og tilhører den relativt nye megakirke Lake Hills Church i Austin, Texas.

De konservative og kristne holdninger skal nok få ham langt i primærvalgene, men der er en risiko for, at de kan skræmme moderate vælgere væk ved et eventuelt præsidentvalg.

Samtidig med en udtalt kristen tro, er Rick Perry også indehaver af en blodig rekord. Han er den amerikanske guvernør, der har skrevet under på flest dødsdomme nogensinde. Det udløste klapsalver til en debat mellem primærkandidaterne, men har formentlig en anden betydning i efterårets kamp mod Obama. Siden han blev udnævnt for ti år siden, er 234 personer blevet henrettet i Texas. Og Perry ryster ikke på hånden. Kun én gang har han ændret en dødsdom til fængsel på livstid. Faktisk har han kæmpet for at endnu flere skal kunne straffes med døden.

Åbenmundet kandidat
Republikanerne håber på, at Perry kan samle partiet – lige fra de højrereligiøse i Midtvesten til de rige vælgere på Østkysten.

Der er dog også røster, der er bekymrede for, at Perry er lidt for stor i munden. Allerede før han annoncerede sit kandidatur, fik han en tur i mediemøllen efter udtalelser om, at Texas ifølge forfatningen har ret til at trække sig fra de forenede stater, eller da han kaldte social security for u-amerikansk.

Til gengæld høstede han store klapsalver fra sine støtter, da han sagde, at han havde tænkt sig at gøre den føderale regering så irrelevant som muligt. Det kan virke paradoksalt at stille op som præsidentkandidat for netop den føderale regering og samtidig have den holdning, men især Tea Party vælgerne har præcis den samme mening om regeringen i Washington, så de ser ikke paradokset.

Hans bog ”Fed Up!” fra 2010 får demokratiske kommentatorer til at sige, at Rick Perry bestemt ikke er en ny George W. Bush – og mene det som et kompliment, fordi Perrys holdninger simpelthen er for ekstreme.

Politico har kaldt bogen en guldgrube for hans modstandere, og selvom den kun har et års tid på bagen, har Perry og hans stab udtalt, at han aldrig ville have skrevet bogen, hvis han havde vidst, at han ville stille op til præsidentvalget.

Det er ikke kun de moderate, Perry risikerer at støde fra sig med ugennemtænkte forslag. Også hans kernevælgere, de højrereligiøse kristne, kan blive forargede over Rick Perry. I 2007 foreslog han, at alle piger i Texas’ sjetteklasser skulle tilbydes en vaccine mod livmodercancer, blandt andet kan være en følge af seksuelt overførte sygdomme. Lovforslaget blev aldrig vedtaget, men det blev i vid udstrækning opfattet som et opgør med mange republikaneres støtte til seksuel afholdenhed før ægteskabet.

Det modsatte af Obama
Rick Perry er på mange måder det modsatte af præsident Obama, og det er måske hans største styrke. Han kommer fra sydstaterne, han har ikke gået på fine universiteter, og han arbejder for at give den føderale regering minimal indflydelse. Med en siddende præsident der er historisk svag, kan Perry tiltrække nogle af de vælgere, der er skuffede over Obama, netop fordi han er alt andet end det, de kender. Derudover kan Perry tiltrække nogle af de samme vælgere som Michele Bachmann; de socialkonservative og Tea Party folkene. Men meget kunne tyde på, at han er for ekstrem til at kunne overvinde de uafhængige vælgere, hvis han altså vinder primærvalgene og skal op imod Obama.

Hvor Tea Party kandidaterne til midtvejsvalgene sidste år var ekstremt populære og trak mange stemmer, har de fleste af dem fejlet i det mellemliggende år og dermed skræmt mange af deres tidligere støtter væk. Blandt establishment-medlemmerne af det republikanske parti er der en frygt for, at forårets primærvalg vil blive trukket for langt til højre af kandidater som Rick Perry og Michele Bachmann.

I debatterne i september er det dog ikke gået synderligt godt for Perry. Kommentatorer på begge sider af partiskellet er enige om, at Romney har vundet, og at Perrys værste fjende er hans egen tunge. Hans stab har til gengæld udtalt, at Perry fortsat følger planen. Perry, der aldrig tidligere har tabt et valg, satser på, at det bedste forsvar er et angreb og forsøger at fjerne opmærksomheden fra de seneste debatter ved at angribe Romney endnu hårdere. Det har hans lejr for eksempel gjort ved at udsende to videoer, der angriber den tidligere Massachussets guvernørs syn på den føderale regerings indblanding i uddannelses- og sundhedssystemet.

Hvis den amerikanske økonomi fortsætter sin katastrofekurs, er den generelle overbevisning blandt mange amerikanere, at næsten alle ville kunne vinde over Obama. Og det får republikanerne til at overveje, om de kunne have fået bedre kandidater før primærvalgene, end de har.

Mitt Romney håber naturligvis, at de socialkonservative kandidater Michele Bachmann og Rick Perry vil ødelægge det for hinanden med diverse smædekampagner. Samtidig er der stadig en ide om, at en kandidat som Rick Perry simpelthen er for ekstrem til at kunne vinde et præsidentvalg, hvis han skulle ende med at vinde primærvalgene.

Obamas valgmaskine er af en anden verden. Det Republikanske establishment har siden 2008 frygtet en 2012-udgave af Barry Goldwater, der tilbage i 1964 tabte til Lyndon B. Johnson i næsten alle delstater. Men man skal ikke undervurdere hverken Rick Perry – eller vælgerne, der er overordentligt trætte af den amerikanske økonomi og deres demokratiske præsident.

Kathrine Simonsen (f. 1984) er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus og læser i øjeblikket en overbygning i amerikanske studier med fokus på udenrigspolitik. ILLUSTRATION: Rick Perry.