10.12.2013

VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 2. HVAD VAR VERDENS MEST OVERVURDEREDE PROBLEM I 2013, OG VIL DET FORTSÆTTE SÅDAN?

OLE BJERG: Kvinders ligestilling i den vestlige verden. Kvinders kamp for ligestilling er for længst vundet og er nu i stedet forfaldet til en kamp for særlige privilegier. Denne kamp fortsætter nok alligevel ufortrødent.
CHRISTEN SØRENSEN: Det offentlige gældsproblem og offentlige underskud, der skyldes finanssektoren, men hvor offentligt overforbrug forsøges udlagt som syndebuk – også med bidrag fra den danske dagspresse.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: Oppustningen af den amerikanske aflytning. Det eneste overraskende var, at det kom som en overraskelse. Selvfølgelig sker det. Selvfølgelig vil det fortsætte, omend bedre camoufleret.
ANDERS LADEKARL: Internationale miljøkonferencer som fx COP-arrangementerne bruges som undskyldning for intet at gøre. Man forsøger at gemme sig bag, at der er en proces i gang, og det vil fortsætte.
LARS TØNDER: Et par af de mest væsentlige er Vestens frygt for islam, ideen om at nationalstater må spare sig ud af den økonomiske krise, og troen på at bedre administration kan løse fælles problemer. Fælles for disse problemer er en dyb skepsis over for politik som et dagligt engagement, hvor borgere mødes lokalt så vel som globalt for at skabe nye fællesskaber og for at formulere konkrete løsninger, der giver mening for alle i samfundet. Forestillingen om at dette engagement ikke er muligt er det mest overvurderede problem i vores verden.
BIRTE SIIM: Et stærkt overvurderet problem er ’clash of civilizations’-tesen, som Samuel Huntington lancerede i Foreign Affairs i 1993. Den er blevet brugt og misbrugt af politikere i USA til at skabe en angst for ’den kinesiske trussel’ og af politikere i Europa til at skabe et billede af ’truslen fra islamistisk fundamentalisme’. Noget tyder på, at bl.a. det arabiske forår har været med til at rokke ved den fortælling, fordi det har åbnet øjnene for, at islam er en mangfoldig religion og kultur, der kan forenes med fremskridt og demokrati, fx i den tyrkiske model.
ANDERS WIVEL: Store dele af verden, ikke mindst Vesten, har været i økonomisk krise siden 2008, men de politiske konsekvenser har, trods et permanent fokus på det modsatte, i det store og hele været små. I de tilfælde, hvor krisen har sat sig spor i international politik, har det mestendels været positivt: 1) Den amerikanske hybris fra de første 15-20 år efter Den Kolde Krig er erstattet af realisme og et pragmatisk fokus på national interesse og international stabilitet; 2) Euro-krisen har givet fokus på økonomisk bæredygtighed og reformer i Europa, som i bedste fald kan stoppe eller i det mindste sænke farten på kontinentets marginalisering; 3) Krisen på begge sider af Atlanten har givet et nyt fokus på transatlantisk handel for at sikre vækst og beskæftigelse.
MARIANNE LEVINSEN: Klimaændringer og manglen på ressourcer, som om vi er på vej til dommedag. Det er forudsagt mange gange, men hvis man gør sig den ulejlighed at undersøge historien, vil man vide, at klimaforandringer og ikke mindst målinger af dem er meget usikre og komplekse. Det betyder ikke, at vi ikke skal arbejde med sagen, men at vi skal forholde os meget kritisk til, hvordan vi bruger vores offentlige midler i den forbindelse.
TRINE PERTOU MACH: Der er et par konkurrenter, heriblandt den ”gule fare”. Kinas økonomiske fremmarch bliver i Vesten udråbt til et stort problem. En ædruelig analyse vil vise, at Kina, om end ikke ufejlbarlig, er mere interesseret i at følge international ret og opføre sig ansvarligt. Den økonomiske vækst har løftet mange millioner ud af fattigdom, hvilket dårligt kan ses som et problem (at det øger presset på klodens ressourcer er en anden sag). Den bekymring fortsætter sikkert – og fjerner fokus fra at finde ud af, hvad vi andre skal leve af og bringe de europæiske lande ud af den politiske, økonomiske og sociale krise.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: APEC.