Spørgsmål 3: Verdens mest oversete problem?

Spørgsmål 3: Verdens mest oversete problem?

10.12.2013

.

VERDEN I 2014. Hvad bliver den mest opsigtsvækkende udvikling i 2014? Hvor starter den næste revolution? Hvad er verdens mest oversete problem? Og det mest overvurderede? Det er nogle af de 10 spørgsmål, RÆSON har stillet en række danske eksperter og meningsdannere i denne interviewserie. Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.

INTERVIEWS af Oliver Kløvedal Reich og Nikolaj Arve Henningsen


SPØRGSMÅL 3. HVAD ER VERDENS MEST OVERSETE PROBLEM?

OLE BJERG: I løbet af de seneste fire årtier er der sket en privatisering af vores pengesystem, således at langt størstedelen af pengemængden i dag ikke er skabt af centralbankerne i suveræne stater, men derimod gennem private bankers udstedelse af elektroniske kreditpenge. De vigtigste konsekvenser af denne udvikling er: 1) En enorm omfordeling af ressourcer fra den produktive til den finansielle del af økonomien; 2) En eksponentielt voksende gældsætning af den produktive over for den finansielle del af økonomien; 3) Vores økonomier har bundet sig til et krav om fortsat vækst selv i en tid med stor overflod, fordi denne vækst er nødvendig for at holde bankernes pengeskabelse i gang; 4) En indsnævring af nationalstaternes evne til at føre en selvstændig demokratisk økonomisk politik.
FABRIZIO TASSINARI: Det demokratiske underskud i både Europa og USA. Lige fra regeringslukningen og budgetloftet i USA til krisehåndteringsmekanismerne i EU har den finansielle krise varslet begyndelsen på en tid, hvor den økonomiske politik er hevet ud af den normale demokratiske proces. Kernen i den politiske strid er skiftet fra at være mellem venstre og højre til at være mellem et svindende centrum, der støtter den gængse økonomiske tænkning, og en udkant bestående af strømninger som ’tea party’-beveægelsen og forskellige populistiske partier, der er modstandere af denne tænkning.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: Vandmangel. Stigende pris på vand og fordeling af vandressourcer, hvor floder strømmer igennem flere nationer: Indus i Indien og Pakistan. Vand fra Himalaya til Indien og Kina. Jordanfloden i Mellemøsten. Nilen i det nordøstlige Afrika. Mekongfloden i Sydøstasien.
ANDERS LADEKARL: Hemmelige og glemte krige ført uden respekt for international retsorden.
LARS TØNDER: Mediernes manglende evne til selvkritisk at formidle de udfordringer, som demokratier verden over må løse for at berettige deres fortsatte eksistens. At denne evne mangler er ikke så mærkeligt, da medierne lever på illusionen om, at deres reportager og nyheder afspejler virkeligheden, ”som den er.” Uden en selvkritisk mediedebat, som stiller spørgsmål ved den politiske polarisering, og som uddanner den brede befolkning til et reelt engagement med egne levevilkår, bliver vores demokratier ikke mere handledygtige.
BIRTE SIIM: Demografi er et overset og usynligt problem, som har mange dimensioner. Det handler dels om, at vi er for mange mennesker i verden i forhold til de ressourcer, der p.t. eksisterer, og dels at vi bliver stadig ældre i the global North, mens de bliver yngre og yngre i the global South, specielt i den arabiske verden og Afrika. Det betyder, at der bliver en voksende kamp om ressourcer og arbejdspladser. Endelig handler demografi om kvindeundertrykkelse og misogyni i udviklingslande i form af et usynligt kvindeunderskud, fordi det i dag er blevet muligt for selv fattige familier at fravælge pigefostre ved anvendelse af enkle og billige metoder.
ANDERS WIVEL: Eksisterende institutioner som FN og EU har en forældet beslutningsstruktur, som ikke reflekterer den aktuelle magtstruktur. De gamle magter, som ikke længere legitimt kan fastholde deres position, gør det alligvel ved at spærre for reform. Magten siver derfor andre steder hen, og vi savner beslutningsdygtige stormagtsfora.
TRINE VILLUMSEN BERLING: En forestilling om, at med markedsøkonomi følger også liberale rettigheder. Det er langt fra tilfældet, og dette vil skabe store problemer i fremtiden.
TRINE PERTOU MACH: Desværre er det stadig den globale fattigdom som både symbol og symptom på den strukturelle ulighed – og som kræver store reformer og nye politikker at bryde med. Der er sket store fremskridt i dele af verden, primært på grund af den økonomiske vækst i Kina og Indien, men Afrika syd for Sahara og store dele af Mellemøsten står stille. Den økonomiske vækst i Afrika har ikke været tilstrækkelig eller kommer alene meget snævre grupper til gode. 2015-målene bliver ikke tilnærmelsesvis opfyldt i disse regioner. Det er et kæmpe globalt problem og udgør fundamentet for fremtidens kriser og konflikter.

Se oversigten over alle 10 spørgsmål her.


Oliver Kløvedal Reich (f. 1988) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han studerer Journalistik og Politik & Administration på Roskilde Universitet og er tidligere medredaktør på studentermagasinet Hippocampus. Han har studeret et semester i Buenos Aires og været i praktik på Debatten. Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er RÆSONs daglige chefredaktør. Han studerer statskundskab på KU, er radiovært på Universitetsradioen og bestyrelsesmedlem i studenternetværket Policyforum. FOTO: Det østrigske udenrigsministerium.