Uffe Gardel følger udviklingen #14: Nyt pressemøde – nu handler regeringens coronastrategi kun om politik

Uffe Gardel følger udviklingen #14: Nyt pressemøde – nu handler regeringens coronastrategi kun om politik

31.03.2020


Det er meget tidligt, at statsministeren erklærer, at det går fremad med at inddæmme epidemien. Seruminstituttet forklarer sig nærmere, men bliver ikke mere enig med regeringen af den grund. De væsentligste spørgsmål er endnu ubesvarede.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister



Af Uffe Gardel

Jeg har den største respekt for de mange mennesker, som har stor respekt for statsministerens krisehåndtering. Jeg vil derfor sige det meget forsigtigt: Hvad statsministeren sagde, kunne have været mere rigtigt.

Statsministerens meget lange indlæg, der mere havde karakter af en tale til nationen end et oplæg til et pressemøde, gav indtrykket af, at vi nu ser en vending og derfor kan lukke op.

Vi kan […] se tegn på, at vi er lykkedes med at forsinke udbredelsen af corona i Danmark. Smitten spreder sig langsommere end frygtet […] Vi kan nu begynde at se effekten. Det nytter. Det virker, alt det vi gør ved fælles kraft. Første positive tegn var langt færre tilfælde af influenza: Fra den dag, vi lukkede store dele af Danmark ned, har vi næsten udryddet den almindelige influenza.”

Min kommentar: Statsministeren har faktuelt ret, men hun sagde faktisk selv, hvorfor det voldsomme fald i influenzatilfælde ikke udelukkende kan tilskrives corona-tiltagene: Faldet sker med det samme, men influenza har en inkubationstid på 1-3 dage, hvortil man måske skal lægge en dag, før tilfældet registreres af en læge.



Influenzaen er såmænd også på vej ned i Sverige, hvor man jo ellers følger en noget anden corona-strategi. Her er et billede fra de svenske sundhedsmyndigheder; det er den rødbrune, tykke kurve, som viser sæsonen 2019/2020:


Influenzasæsonen er simpelthen ved at være forbi. Det er helt sikkert, at nedgangen har fået ekstra skub af corona-tiltagene, men de forklarer måske kun halvdelen, for svenskernes tal er jo i samme periode også halveret, godt og vel, endda.

 

Det er rigtigt, at den procentuelle stigning i antallet af indlæggelser tager af. I absolutte tal stiger og stiger antallet af indlagte
_______

 

Så fortsatte statsministeren: ”Det næste positive tegn er tallene for coronas udvikling i Danmark. Gennem den seneste uge er antallet af indlæggelser steget lidt langsommere end ugen før. Og uden den eksplosion i tallene, som vi har set i andre lande. Det er et godt tegn.”

Min kommentar: Det er rigtigt, at den procentuelle stigning i antallet af indlæggelser tager af. I absolutte tal stiger og stiger antallet af indlagte. Grafen ser således ud (kilde til alle tal for Danmark er Statens Serum Institut):


Dette er ikke skrevet for at benægte, at der er tale om en god udvikling. Men så overbevisende positiv er den heller ikke. Især ikke, når man ser på udviklingen i en af de andre tidsserier, statsministeren kunne have valgt. Danmark offentliggør fem tidsserier: Antal indlagte (som er vist ovenfor), antal intensivpatienter, antal respiratorpatienter, antal døde og antal bekræftede tilfælde.

Antallet af bekræftede tilfælde er faktisk steget kraftigere den seneste uge end i den forrige uge. Fra den 16. til den 23. steg antallet med 62 procent. Fra den 23. og til den 30. steg det med 76 procent.

Vi kunne også kigge på antallet af respiratorpatienter. Det ser sådan ud:


Som man kan se på kurvens højre spids, er vækstraten det seneste døgn taget af. Man ser det tydeligere med en logaritmisk skala, hvor en ensartet procentuel stigning giver en ret linje:


Kurven er vokset nogenlunde jævnt, siden de første corona-patienter måtte lægges i respirator og helt frem til det seneste døgn. Igen: Det er dejligt, at væksten nu omsider tager af. Men måske er det lidt tidligt at udtale sig om, hvorvidt dette er en holdbar tendens, uanset at antallet af respiratorpatienter formentlig reagerer langsommere end antallet af almindeligt indlagte.

 

Det faglige belæg for optimismen er spinkelt. Dette var en rent politisk udmelding fra regeringen til en befolkning, som er ved at blive utålmodig. Det understreges af, at tilsagnet om lempelser først gælder efter påske
_______

 

Min konklusion: Det faglige belæg for optimismen er spinkelt. Dette var en rent politisk udmelding fra regeringen til en befolkning, som er ved at blive utålmodig. Det understreges af, at tilsagnet om lempelser først gælder efter påske, og kun betinget af god opførsel fra danskernes side.

Denne betingelse er i øvrigt interessant, fordi vi jo ved, at der er en betydelig tidsforsinkelse fra en politik- og adfærdsændring og til målbare ændringer i for eksempel antal indlæggelser. Det er jo derfor, at vi først nu, 17 dage efter lukningen af skoler og offentlige arbejdspladser, så småt kan se en effekt på patienttallet. De tal, vi vil have efter påske, kan slet ikke nå at blive påvirket af, hvordan danskerne opfører sig indtil da.

Jeg nævner for en ordens skyld, at dette ikke er en kritik af journalisterne på pressemødet. Det er noget nemmere for mig at sidde i ro og mag bagefter og analysere, hvad statsministeren sagde, end det er på stedet at fange, at hun fremsætter en ubegribelig udtalelse. Men måske vil nogen næste gang, der er pressemøde, spørge hende, præcis hvilke kriterier der skal opfyldes, for at restriktionerne kan lempes efter påske.

Mølbak og flokimmuniteten
Vi kom på pressemødet også omkring diskussionen om test, og myndighederne oplyste her, at man vil teste bredere nu, og man vil tage en testtype i anvendelse, som kan fortælle, om folk har haft corona – ikke kun om de aktuelt er smittede. Det kræver en type test, som kan konstatere antistoffer og ikke kun virus, og sådanne test er først lige kommet på markedet. Det er et markant kursskifte, at man vil tage disse helt nye test i brug.

Desværre fik vi ikke meget at vide om, hvad testresultaterne skal anvendes til – der blev ikke talt om karantæne eller anden opfølgning på konstateret smitte. Til sidst fik Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak ordet, og jeg lyttede godt efter; som jeg skrev i RÆSON i går, vil jeg nemlig meget gerne have uddybet hans synspunkter på flokimmunitet.

Det fik jeg også. Mølbak forklarede, at en vaccine ligger mindst et år ude i fremtiden, og at virus skulle passere gennem det danske samfund, men helst sådan, at mestendels unge og raske blev smittet.

 

Er det kun de liv, der spares nu, som tæller, men ikke dem, som ofres senere, når virussen passerer landet og skaber flokimmunitet – men også slår mennesker ihjel?
_______

 

Det er jo en kvalificering af hans flokimmunitetsstrategi, og en fornuftig kvalificering, for WHO’s tal siger, at risikoen for et kritisk sygdomsforløb er markant mindre for unge end for ældre. Men hvordan skal det lade sig gøre i praksis? Vil man reservere særlige tidsrum på dagen, hvor kun ældre og andre udsatte må gå i butikker? Skal besøg på plejehjem kræve corona-attest? Konkret hvordan vil man skærme de ældre og udsatte, mens virus ”passerer gennem samfundet”?

Og hvordan hænger denne vilje til at lade virus gå gennem land og by sammen med statsministerens erklæring om, at hvert liv tæller? Er det kun de liv, der spares nu, som tæller, men ikke dem, som ofres senere, når virussen passerer landet og skaber flokimmunitet – men også slår mennesker ihjel?

Mølbak sagde en ting mere, jeg bed mærke i. Han roste den danske indsats: ”Vi har handlet tidligt. En proaktiv reaktion vil have større effekt end [en reaktion] på et tidspunkt, hvor vi har større spredning af virus ude i befolkningen. Så vi været heldige og været kloge og taget beslutninger, som ser fornuftige ud.”

Jamen, hvordan hænger det sammen med Mølbaks udtalelser i dagbladet Politiken forleden? Her forklarede han, at WHO var helt galt på den med sin appel om test, fordi smitten allerede var alt for udbredt i samfundet til, at det ville nytte noget.

Altså er der noget forvirring her: Greb vi tidligt ind, før vi fik større spredning af virus, eller har smitten bare fået lov at løbe så meget, at det ikke giver mening at teste bredt? Hvilket vi jo så åbenbart skal til at gøre, men uden at vi har fået svar på, hvad testresultaterne skal bruges til.

Kort og godt: Kåre Mølbak og regeringen er simpelthen ikke enige. Jeg gentager min efterlysning af politisk stillingtagen til hans udtalelser. Står regeringen inde for dem? Og hvad siger de øvrige partier? ■

 

Greb vi tidligt ind, før vi fik større spredning af virus, eller har smitten bare fået lov at løbe så meget, at det ikke giver mening at teste bredt? Hvilket vi jo så åbenbart skal til at gøre, men uden at vi har fået svar på, hvad testresultaterne skal bruges til
_______

 



RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

Uffe Gardel (f. 1960) er journalist, oversætter og kommunikationsrådgiver, cand.merc. i finansiering. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen til pressemøde om udsendelse af danske soldater i Spejlsalen i Statsministeriet, 6. september 2019 (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)