Vincent F. Hendricks: Fake news er ikke bare løgne, det er en ligegyldighed over for, hvad der er sandt og falsk. Det gør dem aldeles giftige, men samtidig ganske potente

Vincent F. Hendricks: Fake news er ikke bare løgne, det er en ligegyldighed over for, hvad der er sandt og falsk. Det gør dem aldeles giftige, men samtidig ganske potente

15.05.2021


Ofte repeteres det, at misinformation er falsk, og fake news er falske nyheder. Det forudsætter imidlertid, at der er en sondring mellem sandt og falsk, der accepteres og er mulig at opretholde. Selv en løgner er, stillet overfor denne sondring, trofast og oprigtig; oprigtig i den forstand, at det ikke er muligt at definere, hvad en løgn er, hvis skellet mellem sandt og falsk ikke opretholdes. Sådan forholder det sig imidlertid ikke med bullshit. For en bullshitter accepterer slet ikke, at der er et skel mellem sand og falsk.



Af professor Vincent F. Hendricks

6. januar 2021 troppede den 27-årige Anthony Antonio op til ”Stop the Steal”-demonstration i Washington D.C. iført sort skudsikker vest, camouflageskjorte og en tatovering på håndleddet med inskriptionen ”Carpe Diem” – og deltog i stormløbet på Capitol Hill, hvor han fanges på en politivideo råbende ind i kameraet: “You want war? We got war. 1776 all over again.”

Han overgiver sig 20. april selv til myndighederne og er i dag sigtet for en række lovovertrædelser, der blandt andet tæller ulovlig og voldelig tilkæmpelse af adgang til kongresbygningen, vandalisme og ødelæggelse af regeringsejendom samt vold mod tjenestemand i funktion. Han er blot én blandt de omkring 440 tiltalte, der er blevet anholdt i forbindelse med optøjerne, men han er den eneste med et aldeles fantasifuldt forsvar.

På et online retsmøde d. 6. maj 2021 fremsatte hans advokat, John Hurley, den forklaring, at Anthony Antonio i forbindelse med at have mistet sit job under corona-pandemien flyttede sammen med fire personer, der religiøst så Fox News og igennem de næste 6 måneder blev, nærmest sygeligt, påvirket heraf: “He (Anthony Antonio, red.) became hooked with what I call ‘Foxitus’ or ‘Foxmania’ and became interested in the political aspect and started believing what was being fed to him.”

 

Forsvaret argumenterede, at Couch ikke skulle have en langvarig fængselsstraf, men derimod en behandlingsdom, idet teenageren led af ”affluenza” (sammetrækning af affluence – rigdom – og influenza)
_______

 

Således skulle Antonio være af den opfattelse, at han handlede under tidligere præsident Donald Trumps ordre til et stormløb mod Kongressen og, at nyhedskanalen Fox News, med dets ofte symbiotiske forhold til den tidligere præsident, havde været med til at sprede, underbygge og lægge båndbredde til fortællinger og konspirationsteorien om, at Trump var blevet berøvet sin anden valgperiode. Antonio kan således – i følge hans forsvarers påstand om den heftige påvirkning, der udgøres af Foxitus og tilhørende Foxmania – ikke rigtig stilles til ansvar for sine handlinger, eller i hvert fald, som Hurley bekendtgjorde over for dommeren, har forsvaret ikke travlt med den fortsatte proces i Antonio-sagen, ind til anklageren har taget hånd om de virkelige slemme tiltaletilfælde i forbindelse med kongreskuppet.

Eksistensen af et tilsvarende moralsk som juridisk frifindende sygdomsbillede lanceres tilbage i 2013, hvor en ung mand, Ethan Couch, blev tiltalt, og siden dømt, for i spiritus- og narkopåvirket tilstand, at have dræbt fire mennesker med sin bil. Forsvaret argumenterede, at Couch ikke skulle have en langvarig fængselsstraf, men derimod en behandlingsdom, idet teenageren led af ”affluenza” (sammetrækning af affluence – rigdom – og influenza), og dermed var blevet opfostret i så rige og velbjergede kår, at hans moralske kompas var gået itu og korrumperet på en sådan måde, at han ikke længere var i stand til kende forskel på rigtig og forkert. ”Foxitus” og ”Affluenza” lyder noget nær … bullshit.

 


Ofte repeteres, at misinformation er falsk og fake news er … falske nyheder. Det forudsætter imidlertid, at der er en sondring mellem sand og falsk, der accepteres og er mulig at opretholde

_______

 

On Bullshit
I 1986 skriver den amerikanske Princeton-filosof, Harry Frankfurt et essay ”On Bullshit”, der i 2005, i lettere omarbejdet og udvidet form, udgives som bog. Den er sidenhen blevet en verdensomspændende bestseller oversat til alverdens sprog – også dansk, og fornylig blev den genudgivet i Danmark med et forord af retorikprofessor Christian Kock. On Bullshit er et af de fornemmeste eksempler på en sprogfilosofisk analyse og retorisk bestemmelse af et hverdagsbegreb, og de virkelige, håndgribelige og ganske mærkbare erkendelsesteoretiske konsekvenser, bullshit har for os kognitivt, kommunikativt og kollektivt. Bullshit-fænomenet påvirker vores måde at se, forstå og agere i verden både alene og sammen.

Det oprindelige essay indleder med at påpege – og det er vel før internettets indtog og de private Big-Techs overtagelse af det offentlige rum – at: ”One of the most salient features of our culture is that there is so much bullshit.” At bullshit er et fremtrædende træk ved vores tidsalder, er der årsager til, som Frankfurt fænomenalt foregriber allerede i midten af 1980’erne, og som giver anledning til denne tids massive mængder af misinformation og fake news.

Ofte repeteres, at misinformation er falsk og fake news er … falske nyheder. Det forudsætter imidlertid, at der er en sondring mellem sand og falsk, der accepteres og er mulig at opretholde. Selv en løgner er for denne sondring trofast og oprigtig i den forstand, at det ikke er muligt at definere, hvad en løgn er, hvis skellet mellem sand og falsk ikke opretholdes.

Så kan det meget vel være, at man som løgner siger dette eller hint, der er 180 grader på sandheden for at snyde, bedrager eller indgiver andre en forestilling, man godt ved ikke passer, men det ændrer ikke på, at noget er falsk, mens andet er sandt. Selv klassiske skeptikere accepterer denne sondring.

Carneades og Arcesilaus, der overtog Platons akademi i det antikke Grækenland, henholdt sig til det sokratiske diktum om, at det eneste de vidste var, at de intet vidste, accepterede sondringen mellem sand og falsk. Ellers kunne de netop ikke vide, at de intet vidste, for det var antageligvis sandt for dem, at de intet vidste. Tilsvarende for alle de skeptiske argumenter, der igennem filosofihistorien sidenhen er blevet anført over for viden, hviler på at præsentere relevante muligheder for, at vi tager fejl i vores erkendelse af verden og dens indretning, men muligheden for fejl betyder samtidig, at der er noget, som er korrekt, i. e. sandt. Forskellige relativistiske afstøbninger af skepticisme, der gør sandhed relativt til et bestemt paradigme, kultur, klasse, sandt-for-den-ene-falsk-for-den-anden, abonnerer til stadighed på opretholdelse af sondringen mellem sand og falsk.

 

Sandt og falsk kan blandes efter forgodtbefindende, for man er ikke forpligtet til denne sondring og kan være ligeså skødesløs, som man er ligeglad
_______

 

Bullshit er next level i denne forbindelse. For en bullshitter accepterer ikke, at der er et skel mellem sand og falsk – ”det’ fuldstændig ligemeget” som ejendomsmægler Jeppe K (aka Magnus Millang udsiger konstant i satireserien Danish Dynamite). Sandt og falsk kan blandes efter forgodtbefindende, for man er ikke forpligtet til denne sondring og kan være ligeså skødesløs, som man er ligeglad.

Jeppe K’s sproglige udfald som indfald samt måde at gebærde sig på er bemærkelsesværdig tæt på Frankfurts karakteristik af bullshit og bullshitter, der bluffer, fingerer, larmer ligegyldigt og vildledende, som det passer bedst uden nogen forbindelse, eller hensyntagen til, hvordan tingene egentlig er. Det er essensen af bullshit for Frankfurt:

”Her statement is grounded neither in a belief that it is true nor, as a lie must be, in a belief that it is not true. It is just this lack of connection to a concern with truth —this indifference to how things really are — that I regard as of the essence of bullshit. (…) For the essence of bullshit is not that it is false but that it is phony.”

Fake news er ikke falske nyheder, men fingerede nyheder i bullshit-forstand, der simulerer journalistik og dermed sandfærdighed. Det er præcis denne ligegyldighed over for, hvad der er sandt og falsk, der gør bullshit og fingerede nyheder til et aldeles giftigt, men samtidig ganske potent informationsprodukt i opmærksomhedsøkonomien, der kan kortslutte den offentlige samtale, puste til konspirationsteorier, provokere til polarisering, vilkårliggøre og besværligøre redaktionelle retningslinjer for indholdsmoderation og hvad der ellers er at finde af udfordringer i digitaliseringens tid, som jeg for tiden ruller en podcast-serie om.

Mange af disse udfordringer og deres årsager foregribes i ”On Bullshit” tilbage i 1986, og grundene til alskens bullshit i disse dage skyldes ifølge Frankfurt:

    UVIDENHED: “Thus the production of bullshit is stimulated whenever a person’s obligations or opportunities to speak about some topic are more excessive than his knowledge of the facts that are relevant to that topic.” Man mangler simpelthen viden om det, man taler om, men taler meget gerne om det alligevel.

    MENINGS-OMNIPOTENS: “… it is the responsibility of a citizen in a democracy to have opinions about everything” Det forventes antageligvis i et demokrati, at borgeren har en mening om alt.

    SKEPTICISME: “The contemporary proliferation of bullshit also has deeper sources, in various forms of skepticism which deny that we can have any reliable access to an objective reality and which therefore reject the possibility of knowing how things truly are.” Man er grundlæggende skeptisk overfor al påstået viden om verden og muligheden for at nå sandheden.

    AUTENTICITET: “Convinced that reality has no inherent nature, which he might hope to identify as the truth about things, he devotes himself to being true to his own nature.” Fordi man ikke kan nå til viden om verden og dens indretning, kan man kun være oprigtig og autentisk over for sin egen natur og hvad man selv mener underordnet om det man nu engang antageligvis er overbevist om er sandt eller falsk.

    Ingen nævnt, ingen glemt, men det lyder unægtelig som en samtidsdiagnose ganske bekendt – fra ”Foxmania” til ”Affluenza.

    Således motiveres præcist, hvorfor bullshit både er udbredt og ganske giftigt i disse dage. Udbredt, fordi der ikke længere er krav om checks-and-balances på, hvad man mener – og jo flere, der mener det samme, jo bedre. Fortællinger, der larmer og vinder stor tilslutning, er i opmærksomhedsøkonomien succeskriteriet. Om det er sandt eller falsk er af afledt interesse, hvis overhovedet. Samtidig kan det være ganske kompliceret at bestemme om en fingeret nyhedshistorie er sand eller falsk, for om den er bullshit, er det alligevel ”fuldstændig ligemeget”. Hvilke kriterier skal i så fald gælde for indholdsmoderation og den netop nu iltre diskussion om ytringsfrihed på tech-platforme, hvis det man bekender sig til, er bullshit? ■

     

    Fortællinger, der larmer og vinder stor tilslutning, er i opmærksomheds-økonomien succeskriteriet. Om det er sandt eller falsk er af afledt interesse, hvis overhovedet
    _______

     



    Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) samme sted. Han er forfatter til en række bøger, herunder Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden og Hovedbrud. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. ILLUSTRATION: Officielt pressebillede [Foto: Sif Meincke]